Udfold elevernes sprogfærdigheder i børnehaveklassen

Sprog er særligt egnet til vidensdeling

Sprog som kommunikationssystem er særligt egnet til at udveksle en kompleks og stor mængde information. Hvis du gerne vil vide, hvordan du skal bage den perfekte cheesecake, kan du for eksempel spørge bedstemor, som kan videregive sin opskrift. Pointen er, at vi mennesker altid arbejder på baggrund af eksisterende viden, og på den måde kan vi udvikle os hurtigt. Drivkraften i denne proces er sprog (uanset om det er talesprog eller skriftsprog). Det er, fordi ord indeholder information.

Tag for eksempel et ord som ombudsmand. Hvis en jurist skal forklare, hvad en ombudsmand er, så vil personen sprogligt kunne definere ordet i løbet af et par sekunder, og så er vi klogere. Mennesker kan også kommunikere på andre måder, for eksempel via kropssprog, men hvis juristen forsøger at definere ombudsmand via kropssprog, ville det nok tage hele dagen. Omvendt gør sprog vidensdeling ret let, og jo mere sprog eleverne kan, jo større adgang til andres viden har de.

Hvis vi stiller skarpt på skolegang, er sprogets helt store fordel den øgede mulighed for læring, som eleverne får, når de besidder alderssvarende sprogfærdigheder på det sprog, som undervisningen foregår på. Denne sammenhæng er understøttet af forskning, hvor vi kan se, at børns sprogfærdigheder i den tidlige barndom er sammenhængende med deres karakterer senere i skolen på tværs af fag (Bleses et al., 2016b; Pace et al., 2018).

Skriftsprog: Menneskehedens måske allervigtigste opfindelse

Viden, som kun kan gives videre mundtligt, er sårbar. Hvis bedstemor for eksempel dør, inden hun giver sin opskrift til os, så er hendes opskrift tabt for evigt. Det, som skriftsproget har gjort for os til gengæld, er at opbevare vores viden og gøre den mere bredt tilgængelig. Det eneste, der kræves for at få adgang til viden, som er skrevet ned, er at man kan læse.

Læsetilegnelse er en meget lang proces, men fundamentet er, at man har tilstrækkelige sprogfærdigheder på det sprog, man vil læse, og at man har tilstrækkelige afkodningsfærdigheder (Elbro, 2014). Børn i 0. klasse, som har et alderssvarende sprog, og som har spirende viden om bogstaver og afkodning, har som regel lettere ved at lære at læse (Storch and Whitehurst, 2002).

Hvad er sprogpædagogik?

Sprogpædagogik er videnskaben om, hvordan børns sprogtilegnelse understøttes i en pædagogisk kontekst. Hovedantagelsen i sprogpædagogik er, at sproget ikke bare kommer af sig selv, men kræver stimulering fra andre, som kan mere sprog end barnet. Genetik spiller dog også en stor rolle for en persons mulighed for at tilegne sig sprog, ligesom børn også påvirker hinandens sprogtilegnelse gennem deres samspil.

Fordi læseudvikling også er så vigtigt, ligger det også inden for sprogpædagogikkens domæne at understøtte børnenes spirende skriftsprogsfærdigheder i spontane situationer såvel som i undervisning.

Fem konkrete tips til en sprogpædagogisk praksis af høj kvalitet

Der kan gøres meget for at skabe et stimulerende sprogmiljø, men her er fem konkrete tips, som du kan komme langt med:

1. Vær en sproglig rollemodel

Det er essentielt, at alle medarbejdere i børnehaveklassen anser sig selv for en rollemodel for det danske sprog. Sprogtilegnelse er en proces, hvor børn i bund og grund tager det, som de hører i deres sprogmiljø, og integrerer det i deres egen kommunikation. Her er nogle konkrete teknikker, som øger kvaliteten af det sproginput, som du giver eleverne:

• Fortolk, gentag og udvid hvad eleverne siger: Når eleverne taler, vil der uden tvivl opstå situationer, hvor barnets ytring indeholder udtalefejl, grammatiske fejl eller forkert ordvalg. En god måde ”at rette” barnet på er at fortolke, gentage og udvide det, som barnet sagde med korrekt udtale, grammatik og ordvalg.
• Understøt ordforråd eksplicit: Børn lærer mange ord implicit. Det vil sige, at børnene regner ordets betydning ud med udgangspunkt i konteksten. Hvis et barn overhører en medarbejder sige: ”Jeg undersøger lige, om der er nogle børn ude på legepladsen”, så har barnet en mulighed for at ræsonnere sig frem til, hvad ”undersøger” betyder. Denne metode er naturlig, men også langsommelig, for barnet kan konkludere forkert. En anden metode er at være eksplicit. Det betyder, at medarbejderen forklarer, hvad nye ord betyder: ”Undersøger betyder, at man prøver at finde ud af noget, som man ikke ved. Hvis jeg ikke ved, om der er mælk i køleskabet, så kan jeg undersøge det ved at kigge i køleskabet.”

2. Få eleverne til at tale og diskutere

Det er også vigtigt, at medarbejderen skaber et sprogmiljø, hvor børnene lærer at give udtryk for deres tanker, fortælle og at diskutere. Når elever fortæller og diskuterer, får de rige muligheder for at øve deres sprogfærdigheder, og de hører medarbejderens feedback (fortolk, gentag og udvid).

Her er listet nogle konkrete strategier:

• Stil åbne spørgsmål: ”Hvis du vandt en million kroner, hvad ville du så gøre med pengene?”
• Stil ”hvorfor tror du”, og ”hvordan kan det være” spørgsmål: ”Hvorfor tror du, at vi ikke holder ferie hver eneste dag?”
• Opfordr eleverne til at brainstorme løsninger: ”Hvis der er nogen, der græder, og som ikke fortæller hvorfor de græder, hvad kan vi som venner så gøre?”
• Bed eleverne om at argumentere for deres synspunkter: ”Du mener, at det er vigtigere at være klog end at være stærk. Fortæl mig hvorfor, du synes det.”

3. Stilladser

Et essentielt element i sprogtilegnelse er udfordring. Hvis du taler på barnets niveau hele tiden, har det ingen mulighed for at lære nyt. Der skal altid være et element af nyhed og udfordring. Ofte vil barnet have brug for stilladsering i form af lidt hjælp eller et skub i den rigtige retning, når du udfordrer dem. Der er mange måder at stilladsere på, men her er to konkrete eksempler:

• Reducer svarmuligheder: ”Tror du glasur staves med bogstavet g eller k i starten?”
• Byg op til et svært spørgsmål: Det kan være uoverskueligt for et barn at forholde sig til et udfordrende tænkespørgsmål. Du kan arbejde hen imod dybere diskussion ved at starte med et simpelt spørgsmål som: ”Er det okay at stjæle?” herefter kan du stille et mere avanceret spørgsmål: ”Men hvad så hvis man er fattig og dødsulten, og ingen vil hjælpe én. Er det så okay?”

4. Vær særligt opmærksom på børn med sproglige udfordringer og flersprogede børn

Nogle børn har sproglige udfordringer af den ene eller anden grund. I de fleste tilfælde vil findes data om elevernes sproglige udfordringer, inden de starter i børnehaveklassen. Det kan være en god ide at orientere sig i disse data, inden børnene starter, så du kan fokusere din indsats i forhold til elevernes reelle behov fra første dag.

Nogle flersprogede børn kan have svagere sprogfærdigheder på dansk end etsprogede børn. Vær ekstra opmærksom på, at disse flersprogede elever kan have en fin udtale og klare sig udmærket i hverdagssnak, men hvis der skal bruges mere end hverdagsordforråd, slår elevernes sprogfærdigheder på dansk ofte ikke til.

Fordi disse elever er i gang med at tilegne sig flere sprog samtidigt, har de brug for, at deres danske sprogmiljø er ekstra stimulerende. Dog har mange flersprogede børn fuldstændigt aldersvarende dansk, og derfor anbefales det at orientere sig i sprogvurderingsdata, inden eleverne starter, for at finde ud af, hvem der skal have særlig støtte.

5. Skab et godt fysisk sprog- og literacy-miljø

Nogle børn i Danmark vokser op i hjemmemiljøer, hvor sprogmiljøet er svagt, og hvor der ikke er meget eksponering for skriftsprog (Bleses et al., 2016a). Det sidste tip omhandler derfor det såkaldte fysiske sprog- og literacy-miljø, som er en sprogpædagogisk praksis, som giver ekstra på sprog- og literacy-kontoen, særligt for børn der er understimuleret derhjemme på de her punkter.

• Et godt fysisk miljø handler om materialer: Er der aldersvarende bøger i et læsehjørne? Er der eksempler på bogstaver og hvordan de bruges i ord? Er der spændende billeder, som opmuntrer børnene til at bruge avancerede ord? Det fysiske sprog- og literacy-miljø handler også om den måde, materialerne stilles frem på: Er de i børnehøjde? Må eleverne røre ved dem? Opmuntres eleverne til at bruge materialerne?

Inspiration

Læs mere om arbejdet med sprog i børnehaveklassen her: Faghæfte - med Fælles Mål, læseplan og vejledning

Læs også den generelle vejledning om sproglig udvikling og find flere ideer til arbejdet med sprog her: Kompetenceområdet sprog i børnehaveklassen

Læs mere om arbejdet med flersprogede elever her: Dansk som andetsprog

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Justin Markussen-Brown, ph.d., forfatter & stifter af Sprogklar

Gratis strategiplakater kan downloades fra Sprogklars hjemmeside: sprogklar.dk