Forløb

7.-9. klasse: Livet er bygget i carbon

I dette fællesfaglige forløb kommer eleverne til at arbejde med carbons centrale rolle i livet på jorden. Forløbet omfatter fagligt indhold fra alle tre naturfag.

Fællesfagligt forløb i fysik/kemi, biologi og geografi
Målgruppe: 7.-9. klasse

Mål med forløbet

Undervisningsforløbet inddrager elevernes egne undersøgelser i lokalområdet, deres arbejde med teknologi og endelig deres mulighed for at tage stilling.

Forløbet tager udgangspunkt i carbons kredsløb og dets centrale rolle i livet.

Fra biologi skal eleverne arbejde med:

  • opbygning og omsætning af organisk stof
  • energikrævende processer og energistrømme.

 Fra geografi skal eleverne arbejde med:

  • dannelse, fordeling og udvinding af råstoffer 
  • problematikker i forbindelse med carbons kredsløb  
  • aktuelle klimaproblematikker, klimateorier og klimamodeller

 Fra fysik/kemi skal eleverne arbejde med:

  • carbonforbindelser og reaktioner med andre stoffer
  • undersøgelse af energiomsætning, transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer

 

Tilrettelæggelse og forudsætninger

Forløbet tilrettelægges med gruppearbejde. I en situation, hvor undervisningen foregår helt eller delvist som fjernundervisning er det en god idé at spille en aktiv rolle i gruppedannelsen. Det er vigtigt, at eleverne kommer i grupper, hvor de kan samarbejde og få mulighed for fagligt at støtte og udfordre hinanden.

Forløbet kan justeres og tilpasses så undervisningen veksler mellem aktiviteter, der gennemføres virtuelt, udendørs og i faglokalerne.

 

Forløb

Som introduktion til forløbet kan du lade eleverne se en eller flere film, der kan inspirere og skabe nysgerrighed.

Se eksempelvis den korte film om carbon på dr.skole.dk

Du kan også vælge at lade eleverne se en eller flere af filmene fra materialet Energi på lager:

Se filmene her

Endelig kan du som introduktion til forløbet vælge at lave et demonstrationsforsøg, hvor du viser eleverne, at carbon findes i mange forskellige forbindelser, som de kender fra hverdagen.

Find demonstrationsforsøget (opgave 4.3) hos CASE dtu.dk

Herunder finder du et eksempel på udeundervisning, hvor bålet og solen fungerer som indgang til arbejdet med fotosyntese og carbons kredsløb:

Find eksempel på udeundervisning hos skoven i skolen.dk

© Fotograf: Lars Volf

Du kan efterfølgende introducere eleverne til forskellige modeller af carbons kredsløb og lade dem konstruere deres egen model af kredsløbet i grupper.

Eleverne kan som forberedelse undersøge, hvilke energikilder, de bruger til opvarmning i deres hjem, og eventuelt hvor stort deres forbrug har været på en dag eller uge. Det kan danne udgangspunkt for en fælles drøftelse af forskellige energikilder og energiforbrug eller en egentlig sammenligning af energiforbrug og egne muligheder for at reducere energiforbrug. Det kan samtidig give anledning til overvejelser om systematik i dataindsamling, hvis resultaterne skal kunne sammenlignes. Eleverne kan med fordel få til opgave at udarbejde deres eget skema til dataindsamling og indsamle deres data i dette. Det er en væsentlig del af elevernes læring, at de får afklaret hvilke data de skal bruge, og hvordan de indsamles, systematiseres og præsenteres. Er eleverne endnu ikke fortrolige med systematisk dataindsamling, kan du hjælpe dem med at udarbejde og samle deres data i et fælles skema. Du kan finde inspiration til arbejdet med energiforbrug og indsamling af forbrugsdata i nedenstående materiale fra energitjenesten.

Find materialet fra Energitjenesten her

Efter den fælles drøftelse om energikilder inddeles eleverne i grupper. Når grupperne er dannet formulerer eleverne deres egne problemstillinger og arbejdsspørgsmål, der skal danne udgangspunkt for deres videre arbejde.

Du kan finde inspiration til arbejdet med problemstillinger og arbejdsspørgsmål på astra.dk

Eleverne kan som inspiration til det selvstændige arbejde i grupperne finde inspiration i nedenstående aktivitetsforslag og materialer:

  • Energiforbrug i hjemmet på okolariet.dk
  • Energistrømme på wwf.dk
  • Undersøgelse af forskellige mængder af organisk stof i forskellige jorddybder, og eventuelt også i forskellige jordbundstyper i lokalområdet, og hvis det er muligt i kompost på skoven-i-skolen.dk
  • Dannelse af kul og olie på fremtidensenergi.dk
  • Undersøgelse af fotosyntese med vandpest (opgave 3.2) på CASE DTU.dk
  • Designe og gennemføre en undersøgelse af planters optagelse og udledning af CO2, herunder dataopsamling af døgnudsving i CO2-niveau i et lukket system.
  • Undersøgelse af fotosyntese og respiration på astra.dk
  • Undersøgelse af forbrændingsprodukter (opgave 2.2 ) på CASE DTU.dk
  • Undersøge energimængden i forskellige organiske materialer (opgave 4.1) på CASE DTU.dk

Mulighed for variation

Der er naturligvis forskel på elevernes erfaringer med det fællesfaglige arbejde. Du kan derfor med fordel overveje, hvor mange frihedsgrader, dine elever skal have i dette forløb, og hvilke dele af forløbet, der i særlig grad skal stilladseres for eleverne. Du kan læse mere om at arbejde med frihedsgrader i naturfagsundervisningen på testotektets hjemmeside.

Læs materialet Undersøgende frihedsgrader på testoteket.dk

 

Evaluering

Du kan vælge at lade grupperne fremlægge deres arbejde for hele eller dele af klassen i faglokalet eller via de digitale mødefora, som I benytter på skolen.

Du kan også lade eleverne præsentere deres arbejde for dig, enten via små præsentationsvideoer, som eleverne har produceret, eller via gruppemøder i jeres digitale mødeforum.

I alle tilfælde kan det være en fordel at opfordre dine elever til at indlede deres præsentation med en disposition, der i grove træk fortæller, hvad de vil komme ind på, og hvordan det hænger sammen med det fokusområde, den problemstilling og de arbejdsspørgsmål, de har arbejdet med. Det vil ligeledes være godt for eleverne, hvis du forbereder dem på, at du vil stille dem nogle uddybende spørgsmål enten under eller efter deres præsentation.

Når du skal vurdere elevernes præstationer, kan det være en hjælp at anvende og præsentere eleverne for nedenstående vurderingskriterier fra prøvevejledningen.

Eleven prøves i, i hvor høj grad eleven udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling, herunder at eleven:

  • kan forklare og begrunde valg af undersøgelser og modeller
  • kan designe, udføre og drage konklusioner af naturfaglige undersøgelser i sammenhæng med relevante modeller og perspektiver
  • kan anvende, vurdere og udvikle modeller i sammenhæng med undersøgelser og perspektiver
  • kan argumentere for naturfaglige forhold
  • kan anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi og geografi
  • kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder.

Du kan med fordel vælge at lade eleverne skrive logbog gennem forløbet, så de bedre lærer af deres udfordringer og fastholder viden og erfaringer fra forløbet.

 

Anden inspiration

Find yderligere inspiration til forløbet i materialerne "Energiproduktion og omsætning" og "Kulstof og vedvarende energiteknologi"

Find materialet på Klima- Forsynings- og Energiministeriets hjemmeside

Eller find yderligere inspiration på astra.dk, hvor du bl.a. finder nedenstående materiale om ”Jagten på råstofferne”

Find materialet på astra.dk

Du kan også læse mere om tilrettelæggelse og variation af fællesfaglige forløb i undervisningsvejledningernes kapitel 4.2 i fysik/kemi, biologi og geografi.

Du finder undervisningsvejledningen på emu.dk

Siden er opdateret 15. september 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.