Tavs - en illustreret roman

Forløbet om drengen Tavs, der har mistet sin tvillingebror og er flyttet til Tokyo, tager udgangpsunkt i kompetenceområdet fortolkning. Eleverne skal læse og fortolke en multimodal tekst, og undervejs i forløbet kan der lægges vægt på at reflektere over samspillet mellem ord og billeder samt intertekstuelle referencer i teksten. Romanens visuelle udtryk er inspireret af japansk manga, og det er en fortælling om ensomhed, kærlighed og død. I 2010 fik bogen Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris.

Forudsætninger, form og indhold

Det er en fordel, hvis eleverne tidligere har arbejdet med berettermodellen. Forløbet kan gennemføres som en vekselvirkning mellem gruppearbejde og fælles litteratursamtale. Forløbet kan afsluttes med, at eleverne arbejder med meddigtning ved at producere en avatar, hvilket sætter elevernes meddigtning i spil og er en måde at synliggøre den enkeltes fortolkning. At give Shiro ord at tale med kræver nemlig, at eleven kan læse både på og mellem linjerne.

Det faglige niveau i forslagene til gruppeopgaverne om de intertekstuelle referencer varierer. Opgave 1, 3 og 6 er ret lette opgaver, hvorimod opgave 2, 4 og 5 er mere udfordrende opgaver, da de lægger op til et mere selvstændigt arbejde med at fortolke teksten. Forslagene til opgaverne findes i filen nederst på siden.

Eleverne skal have adgang til papirudgaven af Tavs og eventuelt appen Morfo, hvis forløbet afsluttes med at lave en avatar.

Tavs findes også som i-bog. I-bogen har været omdrejningspunkt for forskningsprojektet Litteraturlæsning med nye medier – fra e-bog til i-bog. I projektets afslutningspublikation finder du beskrivelser af erfaringer og ideer til at læse Tavs som interaktiv skærmlitteratur. Mange af ideerne kan også sagtens bruges ved en læsning af papirudgaven. Find publikationen i bunden nederst på siden.

Tilrettelæggelse

I arbejdet med romanen foregår fortolkningen både igennem tekstlæsning og billedanalyse. Tavs føler sig ensom og har så svært ved at acceptere tabet af sin bror, at han mister grebet om virkeligheden. Det illustreres blandt andet ved, at bogstaverne skrider ned ad siderne og går i opløsning, og ved at billederne gradvist overtager handlingen. Farveholdningen i de enkelte kapitler viser også vej til hovedpersonens sindstilstand. I begyndelsen af fortællingen dykker Tavs ned i en dam - og han kommer først op til overfladen i bogens slutning. I mellemtiden har han, med hjælp fra pigen Shiro, forandret sig. Nu er han klar til at vælge livet og kærligheden - hvilket understreges af den fotografiske gengivelse af hovedpersonen på det sidste billedopslag.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan skal genren graphic novel/illustreret roman og begrebet intertekstualitet introduceres?
• Hvordan skal det sikres, at eleverne opdager forbindelsen mellem Tavs´ sindstilstand og illustrationerne?
• Hvad skal ligge til grund for inddelingen i grupper og valg af opgaver?
• Hvordan skal grupperne stilladseres undervejs?
• Hvordan skal tiden fordeles mellem forløbets syv faser?
• Hvilke forventninger er der til arbejdet hen imod elevernes fremlæggelser i forhold til eksempelvis tidsramme, fordybelse, arbejdsproces og brug af præsentationsværktøjer?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i syv faser:

1. Introduktion
I denne fase kan forløbet præsenteres, og eleverne kan introduceres for genren og selve bogen Tavs.

2. Intertekstualitet
Intertekstualitet i billedfortællinger fungerer på to planer – det verbale og det visuelle. Eleverne kan støttes i at afkode og forstå indholdet i Tavs ved at hjælpe hinanden med at undersøge ord og billeders referencer til for eksempel kamikazebegrebet, dødsriget Hades og den japanske undergrundskultur cosplayers. Klassen kan inddeles i grupper, som skal undersøge hver deres reference. Nederst på siden findes opgaveark med forslag til gruppearbejde. Grupperne kan i slutningen af fasen holde et kort oplæg for klassen. 

3. Berettermodel
I denne fase kan der lægges vægt på, hvordan bogen bruger farver til at visehovedpersonens sindsstilstand. Henled eksempelvis opmærksomheden på:

• Hvis man ser bort fra den genkommende røde cirkel, hvornår støder læseren så første gang på en farve?
• Hvem trækker os med ind i den farvede del af fortællingen?
• To steder i fortællingen forsvinder farverne næsten igen. Hvilken sammenhæng har dette med handlingen?
• Hvilken virkning har det, at historien pludselig bliver nærmest gennemsigtig?

Berettermodellen kan kort gennemgås sammen med forventningerne til gruppernes arbejde: Billedsidens farver og historiens handling skal kobles på berettermodellens faser. Eleverne kan eksempelvis vælge ét billede til hver fase, som de synes, er det vigtigste. Eleverne kan afslutningsvis fremlægge deres arbejde for klassen og begrunde deres valg af billedopslag.

4. Sporjagt
Nu kan eleverne gå på sporjagt efter fluen i billeder og tekst. Der kan eksempelvis lægges vægt på dens betydning, og hvad den symboliserer. Det er også muligt at gå på sporjagt efter oplysninger om Shiro. Til sidst kan der samles op i en fælles samtale på klassen. 

5. Billedlæsning
Denne fase kan startes med sammen at se bogen igennem og tale om, hvordan tekst og billeder samarbejder om at skabe fortællingen. Eleverne kan udvælge ét billede, som de vil gå i dybden med at analysere. Her kan spørgsmålsarket med forslag til gruppeopgaver til billedlæsning inspirere. Arket findes nederst på siden. 

6. Tema
Tekstens tema kan indkredses sammen med eleverne. Tal eksempelvis om hvad Tavs´ projekt er, og om det ændrer sig undervejs. Der kan også noteres modsætningspar, som temaet.

7. Lav en avatar
I den sidste del af forløbet kan eleverne lave en avatar, der sætter ord på det usagte i fortællingen. Brug eksempelvis appen Morfo og giv for eksempel Shiro ord at tale med. På side15 står der: Det er, som om hun vil sige et eller andet til mig. Men hun kan ikke.

• Hvad ville hun sige, hvis hun kunne? Ville hun advare ham?
• Hvorfor følger hun efter ham og iagttager ham i smug?
• Hvad tænker hun i det hele taget om situationen? 

Evaluering

I forløbet indgår et antal fremlæggelser, hvor elevernes viden og kompetencer kan observeres med henblik på løbende formativ evaluering. I en opfølgende klassesamtale kan lærer og elever i fællesskab evaluere, hvilken indsigt eleverne har fået omkring fortolkning, og hvad klassen med fordel kan arbejde videre med en anden gang. En evalueringssamtale kan også fokusere på arbejdsformen.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvad fungerede godt i gruppearbejdet?
• Hvordan fungerede min egen rolle og stilladsering undervejs i forløbet?
• Hvilke observationer gjorde jeg mig omkring elevernes evner til at fortolke teksten og samspillet mellem tekst og billeder?
• Er der erfaringer fra dette forløb, der kan bruges i fremadrettet arbejde med fortolkning?

Kreditering

Avatar-opgaven er hentet fra Litteraturguide Tavs (Rosinante&Co/Høst&Søn), som er skrevet af Ayoe Quist Henkel og Alice Bonde Nissen. Litteraturguiden tager udgangspunkt i i-bogsudgaven, men mange af ideerne kan sagtens bruges ved en læsning af papirbogsudgaven.