Robotjournalistik

Formålet med dette forløb er, at eleverne opnår viden om teknologien bag robotgenererede nyhedstekster og indsigt i, hvilken rolle robotgenererede nyhedstekster kan have for individ og samfund.

Forløbet tager udgangspunkt i teknologiforståelseskompetenceområdet digital myndiggørelse.

Forløbet taler desuden ind i kompetenceområderne fremstilling og kommunikation i dansk, idet eleverne skal udtrykke sig reflekteret og gennem kritisk analyse og vurdering give konkrete forslag til redesign af digitale artefakter.

Forudsætninger, form og indhold

I dette forløb bliver eleverne klogere på, hvad en journalistrobot er, og hvilke tekster en robotjournalist kan skrive. Der sættes fokus på, hvorvidt det gør en væsentlig forskel, om det er et menneske eller en robot, der skriver en artikel. Forløbet kan desuden give eleverne viden om forprogrammerede tekster og om, hvordan robotgenererede artikler skabes – altså hvilken teknologi, der ligger bag autogenereringen. Helt konkret kan eleverne lære at lave autogenererede sportsnyheder.

Forløbet lægger op til, at eleverne skal arbejde analytisk med menneskeskabte og robotgenererede tekster ved at bruge relevante værktøjer. Derigennem styrkes elevernes kompetencer i digital myndiggørelse.

I forløbet skal eleverne desuden tilrettelægge og gennemføre en iterativ (gentagende) designproces under hensyntagen til en målgruppe og en brugssituation (nyhedsformidling). Desuden er der fokus på at tilrettelægge, gennemføre og argumentere for design (skrivning) af egne produktioner. 

Tilrettelæggelse

Forløbet kan tænkes ind i en avis-/nyhedsuge, som mange skoler i forvejen gennemfører i efteråret. Øvelserne med robotgenererede sportsartikler foregår i Word. Der er udarbejdet en guide (screencast) til, hvordan eleverne håndterer det tekniske i øvelsen; hvordan de åbner filen, og hvordan de tilgår datakilden og indsætter fletfelt.

Undervejs i forløbet kan eleverne skrive logbog om deres erfaringer og resultater. På den måde kan de danne sig et overblik over deres egen læring og udviklingen af konkrete produkter. Logbogen kan ligeledes indgå i evalueringen af forløbet.

Undervejs i beskrivelsen af forløbets opbygning henvises til følgende konkrete elevressourcer, som findes på tekforsøget.dk:

• Lav din egen robotnyhed (skabelon)
• Instruktion til robotjournalistik (videoinstruktion)
• Hvilken artikel er skrevet af en robot? (tre artikler til uddeling til eleverne)

Desuden indgår nedenstående video og artikel i forløbet:

• 21Søndag: Robotter og kunstig intelligens (YouTube)
• Artikel: Skal vi frygte den kunstige intelligens? (dr.dk)

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvad ved eleverne allerede om programmering, robotter og journalistik, og hvordan kan denne forforståelse kobles til den nye viden i forløbet?
• I dette forløb kommer eleverne både til at arbejde selvstændigt og med drøftelser i grupper. Hvordan samles bedst op fælles i klassen, så alle eleverne kommer på banen og deres stemme bliver hørt?
• Hvilke centrale ord og fagbegreber kendetegner forløbet?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser: en introfase, en udfordrings- og konstruktionsfase samt en outrofase.

Introfase: Forforståelse og kompetencer

Som indledning til forløbet kan eleverne se Robotter og kunstig intelligens fra DRs 21Søndag og læse artiklen Skal vi frygte den kunstige intelligens? Efterfølgende kan eleverne notere i en fælles Padlet, hvad de nu ved om robotjournalistik, hvad de ønsker mere viden om og eventuelle spørgsmål. I den fælles Padlet kan eleverne også svare på:

• Hvordan foregår robotskrivning?
• Hvilke dele af en journalists arbejde kan en robotjournalist ikke udføre?
• Hvilken betydning kan brugen af en robotjournalist have?

Nu kan eleverne blive præsenteret for tre forskellige nyhedsartikler, hvoraf den ene er robotgenereret (se elevressourcen Hvilken artikel er skrevet af en robot?). Eleverne kan tage udgangspunkt i journalistiske grundgenrer som interview, analyse, reportage, baggrund og feature og redegøre for og diskutere, hvilke genrer en robot kan og ikke kan skrive.

Herefter kan eleverne se nærmere på den robotgenererede artikel og finde kendetegn, som kan afsløre, at den er automatisk genereret. På den baggrund kan eleverne komme med forslag til, hvordan en journalistrobot er lavet, og hvilken bagvedliggende teknologi der styrer en journalistrobot.

Udfordrings- og konstruktionsfase

Eleverne kan i denne fase arbejde med at lave deres egen robotgenerede sportsnyhed. Læreren kan instruere eleverne i, hvordan de kan åbne dokumentet med den eksterne datakilde og indsætte fletfelter i dokumentet (se elevressourcen Lav din egen robotnyhed). Alternativt kan eleverne gå frem efter instruktionen på egen hånd (se ressourcen Instruktion til robotjournalistik).

Når eleverne har indsat alle fletfelter, kan de læse de autogenererede artikler igennem og undersøge, om artiklerne giver mening. Måske skal de redigeres, før de vil kunne udgives.

Efterfølgende kan eleverne snakke med sidemakkeren om, hvordan den journalistiske proces har været. Eleverne kan drøfte og notere, hvordan processen med at skabe en artikel hænger sammen med deres billede af, hvad en journalist laver. Der kan samles op på elevernes overvejelser i klassen.

Målet med denne øvelse er at give eleverne et indblik i, hvordan computeren tænker (computational thinking), så de får indblik i den algoritmiske proces uden at skulle kode i teknisk forstand. Derudover kan øvelsen bruges til at diskutere med eleverne, hvad data, big data, algoritmer og autogenererede tekster betyder.

Outrofase: Ny forståelse og nye kompetencer

Eleverne kan arbejde videre med de fremtidige perspektiver for brugen af robotjournalister. I grupper kan eleverne drøfte:

• Vil robotten kunne erstatte journalisten helt?
• Hvordan ville Verden se ud uden den kritiske og uafhængige presse?
• Kan robotterne overtage nyhedsformidlingen?
• Er der grænser for, hvad en robotjournalist kan?
• Kan en robot hjælpe dig med opgaveskrivningen og lave dine lektier?

Grupperne kan mundtligt præsentere deres drøftelser i klassen.

Hvis forløbet om robotjournalistik er en del af et avisforløb på skolen, kan eleverne forsøge at plante en autogenereret artikel i en avis for at se, om andre vil kunne få øje på den. Det kan ske forbindelse med, at klassen fremlægger deres nye viden om robotjournalistik for en anden årgang, og efterfølgende kan de spørge andre elever på årgangen, om de kan regne ud, hvilken artikel det drejer sig om.

Evaluering

Evalueringen kan tage afsæt i elevernes spørgsmål fra den Padlet, de lavede i introfasen. Eleverne kan fremlægge deres svar, og deres refleksioner kan give mulighed for at diskutere og uddybe flere problemstillinger.

I den løbende evaluering kan flere evalueringsmetoder anvendes, for eksempel elevlogbogen. Som afslutning kan evalueringsværktøjet “klasseparlamentet” anvendes. I klasseparlamentet inddeles eleverne i grupper, der kan have forskellige holdninger til et givent emne. Grupperne udpeger en ambassadør, som har mandat til at fremføre gruppens synspunkter i en fælles struktureret debat i klassen mellem modsatte holdninger.

Efter forløbet kan der sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan kan elevernes læring om robotjournalistik perspektiveres til elevernes opfattelse og forståelse af tekster, sprog og kommunikation i danskfaget?
• Kan eleverne argumentere for betydningen af at bruge robotjournalistik?
• Hvilke fagord har eleverne lært, og kan de bruge faglige begreber til at forklare kendetegn på og forskelle mellem en rigtig journalist og robotjournalistik?

Kreditering

Den fulde version af forløbet kan downloades og læses på tekforsøget.dk.

Materialet i den fulde version er udviklet af Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen UCN, VIA University College samt Læremiddel.dk for Børne- og Undervisningsministeriet under rammerne for Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning. Læs mere om forsøget på tekforsøget.dk og emu.dk.