Eksempel fra praksis

Understøt elevernes læselyst i læsebånd

Hvordan kan biblioteker og skoler sammen styrke elevernes læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd? Det spørgsmål satte gang i det tværfaglige udviklingsprojekt Lyst til læsebånd i ni kommuner.

Læselyst er vigtigt, når det handler om at fastholde børn og unge som læsere – både nu og i fremtiden. En lang række forskningsstudier dokumenterer nemlig en stærk sammenhæng mellem personers motivation for læsning og deres udvikling af gode læsekompetencer.

 

Lyst til læsebånd – et samarbejde mellem skoler og biblioteker

Projektet Lyst til læsebånd tog fat på udfordringen med at skabe læselyst ved at vende blikket mod en udbredt skolepraksis: Læsebånd.

Mange skoler arbejder med læsebånd, hvor eleverne for eksempel læser 15 minutter hver morgen – enten i en kortere periode eller hele skoleåret rundt. Læsebånd er typisk en ramme for den enkelte elevs frilæsning. Folkebiblioteker har netop fokus på at stimulere det enkelte barns læselyst. Læsebåndet var derfor et oplagt kontaktpunkt for lærere og biblioteksansatte i de ni kommuner, der deltog i projektet.

I hver kommune blev der udviklet og testet aktiviteter i læsebånd for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Projektet førte til mange positive eksempler på, at biblioteker og skoler kan opnå gode resultater, når de går sammen om at styrke børns læselyst i læsebånd, hvad enten det drejer sig om at skabe læsestimulerende rammer, inspiration til elevers valg af bøger, nye adgange til litteratur og møder med læsende rollemodeller i form af bibliotekarer, lærere og klassekammerater.

 

Håndbog til læselyst i læsebånd

I forbindelse med projektet blev der udviklet en håndbog med en række bud på, hvordan der kan arbejdes med at understøtte elevernes læselyst i læsebånd. Målgruppen er elever på mellemtrinnet og i udskolingen. I håndbogen er der gode råd og praktiske anvisninger, og biblioteksansatte, lærere i grundskolen, læsevejledere og kommunale læsekonsulenter kan med udgangspunkt i bogen finde et fælles afsæt for et samarbejde, hvor målet er at stimulere elevernes læselyst i læsebånd.

 

Syv fokuspunkter til lystlæsning i læsebånd

I håndbogen præsenteres syv fokuspunkter, der kan bidrage til at stimulere elevernes lystlæsning, når der arbejdes med læsebånd:

1. Inddrag eleverne

2. Læsende rollemodeller og adgang til bøger inspirerer  

3. Lyttelæsning er god læsning

4. Giv tid til læsning

5. Iscenesæt læsningen                                                 

6. Skab dialog om læsning

7. Understøt formidling af læseoplevelsen

Find hele håndbogen og lyt til podcast om projektet her.

 

Baggrund

Baggrunden for projektet er, at børn læser mindre hyppigt i fritiden end for 10 år siden. Samtidig er det ikke mange, der oplever læselyst. Hvert tredje barn i 3. – 6. klasse læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. En international undersøgelse af børns læsevaner viser også, at danske børn ligger lavt på skalaen, når det gælder læseglæde. De danske elevers læseglæde er, sammen med de svenskes, den allerlaveste internationalt. Det er kun 20% af de danske elever i 4. klasse, der rigtig godt kan lide at læse – mod 43% internationalt. En vigtig pointe er, at børn forbinder læsning med skole og pligt. De ser generelt ikke læsning som en lystbetonet aktivitet (Børns læsevaner 2017).

Find rapporten "Børns læsning 2017" her.

 

Kreditering

Materialet er udviklet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning.  

Projektet er gennemført med tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.