Forskning og viden

Northern Lights - TIMSS og PISA 2018

Denne publikation indeholder seks artikler, der blandt andet behandler temaer som variation i elevers oplevelse af feedback, nordiske elevers motivation, og elevers interesse og selvtillid i forhold til naturfag.

Formål

Formålet med rapporten er at præsentere nye og supplerende perspektiver på de nordiske landes resultater fra PISA og TIMSS i tillæg til analyserne i de internationale rapporter fra 2016. Den seneste Northern Lights-rapport fra 2016 tog udgangspunkt i de nordiske landes resultater fra PISA 2012 og TALIS 2013.

 

Hovedpointer

Hovedpointer fra rapportens forskellige temaer og artikler

Social inequality in student performance in the Nordic countries: A comparison of methodological approaches

Artiklen er skrevet af David Reimer, Simon Skovgaard og Christian Kjeldsen. Forfatterne diskuterer forskellige metodiske tilgange til at måle forældres sociale baggrunde. På tværs af undersøgelser bruges forskellige variable til at måle den sociale baggrund, og der er ikke noget entydigt svar på, hvilken sammensætning af variable, der giver den mest præcise måling. Med baggrund i data fra PISA 2015, undersøges det i artiklen, hvordan sammensætningen af forskellige informationer omkring forældres baggrunde, kan påvirke målinger af ulighed i uddannelse i forskellige lande.

I artiklen testes forskellige sammensætninger, og det konkluderes blandt andet, at forskellige sammensætninger af variable til måling af social baggrund, kan give udsving i resultaterne, men at udsvingene ikke er store i forhold til den relative rangering mellem de nordiske lande.

The relation of science teachers’ quality and instruction to student motivation and achievement in the 4th and 8th grade: A Nordic perspective

Artiklen er skrevet af Trude Nielsen, Ronny Scherer og Sigrid Blömeke, der med udgangspunkt i data fra TIMSS 2015, undersøger forskellige aspekter af lærerenes kvaliteter, og hvilken betydning de forskellige aspekter har for elevernes motivation og præstation i naturfagene.

Analyserne viser blandt andet, at de kvaliteter hos lærerne, som har en positiv indvirkning på elevernes resultater i naturfagene i 4. og 8. klasse, er forskellige i de nordiske lande. Eksempelvis er der en positiv og signifikant sammenhæng mellem kvaliteten af lærernes instruktioner og elevernes resultater i naturfagene i alle nordiske lande, med undtagelse af Danmark. I forhold til Danmark viser analyserne, at kvaliteten af lærernes instruktioner har en positiv og signifikant indvirkning på elevernes motivation i naturfagene i 4. og 8. klasse.

Nordic students’ interest and self-belief in science

Artiklen er skrevet af Magnus Oskarsson, Marit Kjærnsli, Helene Sørensen og Hanna Eklöf, der med udgangspunkt i data fra PISA-undersøgelserne i 2006 og 2015, undersøger elevernes glæde, selvtillid og motivation i forhold til naturfag.

I artiklen diskuteres forskellige forhold, der kan have indflydelse på elevernes lyst til at lære, på elevernes tro på egne evner i naturfagene, samt deres forventninger til et fremtidigt arbejde. Et af budskaberne er, at hvis man fra samfundets side ønsker at eleverne skal blive bedre til naturfagene, eller at flere elever ønsker et fremtidigt arbejde inden for det naturvidenskabelige arbejdsområder, så er elevernes glæde ved naturfagene en vigtig faktor at påvirke.

PISA, reading literacy, and computer-based assessment
Artiklen er skrevet af Maria Rasmusson og Ulf Frederiksson. PISA 2015 var første gang eleverne skulle svare på computer frem for på papir. I artiklen undersøges dette skifte og videre, hvilken betydning det kan have at svare på computer frem for på papir i forhold til læseresultaterne i de nordiske lande.

Et af hovedbudskaberne i artiklen er, at den komparative forbindelse til tidligere PISA-resultater er blevet svækket, grundet skiftet til at eleverne har svaret på computer i 2015. Det har ikke været muligt at konkludere, hvilken betydning skiftet mellem papir og computer har haft, men eksempelvis i Sverige har en større gruppe elever, der bruger mere tid på internettet end andre elever, forbedret sine resultater mere end andre grupper i Sverige.

Forfatternes budskab er, at der i sammenligningen mellem landenes progressioner fra PISA 2012 til PISA 2015, bør tages højde for, at elever i eksempelvis de nordiske lande har mere erfaring med brugen af teknologi end elever i andre lande. I artiklen fremstilles hypotesen, at skiftet til besvarelser på computer kan være en del af forklaringen på den udvikling, der har været i resultaterne fra tidligere PISA-undersøgelser til resultaterne i PISA 2015.

Resultaterne har blandt andet vist, at i lande hvor elever ikke er vant til at bruge teknologi i samme grad som i Norden, der har der været en nedgang i resultaterne i læsning, efter at computerbaserede test blev indført. Samtidigt har der været en positiv udvikling i de Nordiske landes resultater.

Feedback for everybody? – Variation in students’ perception of feedback
Artiklen er skrevet af Bent Sortkær, der med baggrund i data fra PISA 2015, undersøger forskellige elevgruppers oplevelse af, hvor meget feedback de modtager fra lærerne i naturfagene.

Et af artiklens resultater er, at højt præsterende elever fra alle de nordiske lande oplever at modtage mindre feedback i forhold til lavt præsterende elever i naturfag. Derudover viser analyserne, at der er forskel mellem drengenes og pigernes oplevelse af, hvor meget feedback de modtager. Drengene at modtage signifikant mere feedback i forhold til pigerne.

The urban advantage in education? Science achievement differences between metropolitan and other areas in Finland and Iceland in PISA 2015

Artiklen er skrevet af Kari Nissinen, Ragnar F. Ólafsson, Juhani Rautopuro, Almar M. Haldórsson og Jouni Vettenranta. I PISA 2015 var den gennemsnitlige præstation i naturfag bedre i byområder end i andre dele af landet, i både Finland og på Island. Artiklen undersøger variabler, der kan forklare denne forskel, og tager udelukkende udgangspunkt i disse to lande.

I artiklen konkluderes det, at forskellen i præstationer mellem by og land kan forklares af en række baggrundsvariable. En stor del af forskellen kan forklares ved højere socioøkonomisk status og kulturel kapital i byhjem. Desuden spiller elevernes ambitioner (Island) og elevernes beskæftigelsesmæssige forventninger (Finland) ind på resultaterne, der begge er højere i byområder. Afslutningsvis udtrykkes et behov for at studere kulturelle sammenhænge for bedre at kunne forstå, hvad der har betydning for elevernes præstationer i naturfag i forskellige dele af landene.

 

Find rapporten

Find rapporten på norden.diva-portal.org

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet af Nordisk Ministerråd i 2018.

Rapportens artikler er skrevet med baggrund i analyser af kvantitativ og kvalitativ data fra TIMSS og PISA. Artiklerne forholder sig blandt andet til temaerne:

  • Betydningen af læsning på computer frem for papir i PISA-undersøgelsen.
  • Metodiske diskussioner af hvordan social baggrund måles.
  • Betydningen af kvaliteten af læreres instruktioner i forhold til elevers motivation for naturfagene.
  • Elevernes motivation og tro på egne evner inden for naturfagene.
  • Forskellige elevgruppers oplevelse af hvor meget feedback de modtager.
  • Forskel mellem elevers præstationer i naturfag, i forhold til om de kommer fra by eller land – på Island og i Finland.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.