Forskning og viden

Den åbne skole

Ifølge folkeskolereformen skal skolerne inddrage det omgivende samfund i undervisningen via samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv, virksomheder og andre offentlige institutioner.

Dette skal give eleverne et øget kendskab til lokalsamfundets muligheder og understøtte elevernes læring og trivsel gennem varieret og motiverende undervisning.

Den åbne skole peger i forskellige retninger

Det er ikke muligt entydigt at vurdere, hvorvidt åben skole styrker elevernes trivsel og faglige interesse, da undersøgelser heraf peger i forskellige retninger.

Dog er der et flertal af elever, der er glade for aktiviteter uden for skolen, hvis der ses på tværs af undersøgelserne. Her bidrager den åbne skole med variation til undervisningen, og eleverne finder det spændende og motiverende at komme ud af klasseværelset for at opleve undervisningen på en mere praksisnær måde.

Når eleverne modtager undervisning af en udefrakommende person, som ikke er lærer, er der forskellige holdninger hos eleverne til udbyttet heraf. Nogle elever finder det forfriskende, mens det for andre giver anledning til frustration, når en 'fremmed' kommer ind i klasseværelset.

Implementering

I folkeskolereformens første år pegede flere undersøgelser på, at mange skoler valgte at udsætte implementeringen af åben skole for i stedet at bruge energien på implementering af de øvrige reformelementer. Hvorvidt åben skole efterfølgende er blevet fuldt implementeret er vanskeligt at svare entydigt på.

Flere skoler havde allerede forud for folkeskolereformen et tæt samarbejde med frivillige og offentlige institutioner i lokalområdet. I skoleåret 2016/2017 har en række kommuner, skoleledelser og skolebestyrelser imidlertid sat ekstra fokus på den åbne skole og har igangsat initiativer med henblik på at understøtte og styrke skolernes arbejde med den åbne skole. Dette for at sikre mere ensartede tilbud til på tværs af klasser og skoler.

Lærere og pædagoger finder det afgørende, at den åbne skole giver mening i forhold til fagligheden, herunder at det skal understøtte læringsmålene for fagene. Der forekommer hyppigt samarbejde i fagene musik og idræt, fordi den faglige oversættelse og ekstra planlægning er minimal.

Økonomi og de formelle rammer anses som en væsentlig barriere for en mere åben skole. Selv hvis aktiviteterne er gratis, koster transport og eventuel vikardækning penge. Desuden er det skolerne, der har ansvaret for børnene, og det er således ikke muligt ’bare’ at lade en ekstern virksomhed eller forening overtage undervisningen.


Bjørnholt, B., Boye, S., Flarup, L. H. & Lemvigh, K. (2015). Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole. København: KORA, Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning.

Jacobsen, R. H., Bjørnholt, B., Krassel, K. F., Nørgaard, E., Jakobsen, S. T., Flarup, L. H., Munch, L., Møller-Haastrup, T., Nielsen, M. H. & Nygaard, H. (2017a). En længere og mere varieret skoledag. Implementerings- og effektundersøgelse. København: KORA. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Jacobsen, R.H., B. Bjørnholt, M.M.Q. Andersen & A.L.T. Jordan (2017b): Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år. En kortlægning. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Jensen, V. M.; Kjer, M. G. & Skov, P. R. (2017). Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år. En kortlægning København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Kjer, M.G. & A. Rosdahl (2016): Ledelse af forandringer i folkeskolen. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd..

Kjer, M.G. & S. Winter (2016): Skoleledelse i folkeskolereformens andet år. En kortlægning. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Nielsen, C. P., Hansen, A. T., Jensen, V. M. & Arendt, K. S. (2015). Folkeskolereformen, Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever (SFI 15:36). København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Nielsen, C. P., Keilow, M. & Westergaard, C. L. (2017). Folkeskolereformen. Beskrivelse af 4. dataindsamling blandt elever og forskelle over tid. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Winter, S.C. (2015): Elevers læring og skolelederfokus på faglighed. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. SFI Tema 02:15.

Winter, S.C., M.G. Kjer & P.R. Skov (2017): Gør skoleledelse en forskel? Ledelse af implemente­ringen af folkeskolereformen. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.