Forskning og viden
Resultaterne fra den nationale trivselsmåling 2017
De samlede landsdækkende resultater fra dette års nationale trivselsmåling i folkeskolen er nu offentliggjort i en tabelrapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
Formål
Trivselsmålingen er en obligatorisk spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt elever i 0.-9. klasse på landets folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud. I rapporten vises den samlede svarfordeling for indskoling (0.-3. klasse), for mellemtrin (4.-6. klasse) og for udskoling (7.-9. klasse) for de enkelte spørgsmål og indeks i trivselsmålingen.
Trivselsmålingen er opdelt i temaer om social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Svarfordelingerne for de enkelte spørgsmål præsenteres i rapporten i disse temaer.
Find rapporten
Faktaoplysninger
Trivselsmålingen blev gennemført i perioden 16. januar til 31. marts 2017 og er besvaret af 498.785 elever i 0.-9. klasse.
Tabelrapporten blev offentliggjort af DCUM i 2017.