Frikvartersfornøjelser

I dette forløb gives der inspiration til, hvordan innovation og entreprenørskab kan integreres i konkrete læringsaktiviteter. Forløbet sætter fokus på, at eleverne gennem undersøgelser, kreativ tankegang og praktisk arbejde skaber et produkt, der giver værdi i de mindste elevers frikvarter.

Forudsætninger, form og indhold

For at kunne gennemføre forløbet skal eleverne kende til og kunne anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber. De skal eksempelvis kunne anvende sav, hammer og symaskine.

Det innovative og entreprenante i forløbet opstår der, hvor eleverne skaber anderledes frikvartersfornøjelser til andre elever på skolen. Eleverne skal lave research på målgruppen (de yngre elever) og ud fra interview, skal de idégenerere og fremstille frikvartersfornøjelser, der opfylder et behov hos målgruppen, og som er værdiskabende. 

Forløbet er inddelt i fire faser med fokus på:

• Opstart og inspiration
• Analyse og research
• Ideer, skitser og fremstilling af produkt
• Præsentation af produkter

Tilrettelæggelse 

Eleverne skal designe og fremstille frikvartersfornøjelser, der er til glæde og gavn for de yngre elever på skolen. Frikvartersfornøjelserne kan fremstilles i bløde eller hårde materialer eller i en kombination.

Hvis eleverne skal interviewe elever fra yngre klasser, skal dette naturligvis organiseres, og I kan eventuelt sammen udarbejde et spørgeskema, som kan bruges under interviewet.

Forslag til materialer

• Fyrretræ, krydsfiner, MDF-plade og rest af træ
• Lister og trælim
• Søm og skruer
• Stof
• Trælim
• Hjul i forskellige størrelser
• Genbrugsmaterialer, som låse, dippedutter m.m.

Forslag til værktøj og redskaber

• Hamre
• Save/fukssvanse
• Håndbor
• Symaskine
• Pensler

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet gennemføres:

• Hvordan skal forløbet indledes?
• Hvad skal ligge til grund for inddelingen i grupper?
• Hvor skal eleverne researche i fase 2?
• Hvordan skal eleverne analysere målgruppens behov?
• Hvilke materialer skal være til rådighed?
• Hvilke krav skal stilles til elevernes skitser og produkt?

Forløbets opbygning

Forløbet er delt i tre faser.

1. Opstart og inspiration
I denne fase kan I tale om, hvad eleverne forstår ved ordet frikvartersfornøjelser. Eleverne kan komme med forslag, og I kan tale om, hvad der er realiserbart i forhold til de håndværksmæssige færdigheder, de har lært i tidligere forløb, og i forhold til hvad der praktisk er muligt at fremstille i værkstedet med til de materialer, der er til rådighed.

Læreren kan også vise forskellige eksempler på frikvartersfornøjelser: Et rundboldbat, stoffrisbee, boomerang, spil med mere. Tag gerne en snak med eleverne om, hvilke værktøjer og redskaber der er hensigtsmæssige at bruge til de enkelte produkter, og hvilke håndværksmæssige teknikker der er gode at kunne, hvis de skal fremstille de forskellige produkter.

2. Analyse og research
Eleverne kan inddeles i makkerpar eller i små grupper. De kan først lave en analyse af målgruppen. Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål som: Hvad leger børn i indskolingen med, og hvad kan vi lave, som de vil synes er sjovt at lege med? Eleverne kan eventuelt interviewe de yngre elever på skolen for at høre om deres behov og ønsker. Derefter kan der researches på nettet.

3. Ideer, skitser og fremstilling af produkt
Eleverne kan nu brainstorme på ideer til konkrete frikvartersfornøjelser. Der kan laves skitser af deres ideer, og den bedste og mest brugbare idé kan udvælges og realiseres. Eleverne kan skrive ned, hvilke værktøjer de forestiller sig, at de skal bruge for at fremstille deres idé til en frikvartersfornøjelse. De kan aftale i gruppen, hvem der laver hvad, og de kan derefter fremstille deres produkt.

4. Præsentation af produkter
Når alle frikvartersfornøjelserne er færdige, kan de introduceres de for de yngre elever. Der kan arrangeres fælles leg i et frikvarter, hvor eleverne leger med og hjælper de yngre børn.

Evaluering

Der kan evalueres ved, at de yngre elever giver feedback omkring, hvordan det var at lege med de fremstillede frikvartersfornøjelser. Der kan også evalueres på opgavens form – det at eleverne selv skulle udvikle deres ideer: Hvad er svært, og hvad er godt ved denne form for opgaver, og hvilken læring opnås?

Spørgsmål til overvejelse efter forløbet: 

• I hvilket omfang var eleverne i stand til at arbejde innovativt og entreprenant i forløbet?
• Hvordan fungerede de forskellige faser?
• Hvordan virkede det at løse en konkret udfordring og fremstille et produkt til en konkret målgruppe?
• Hvilke justeringer er nødvendige, hvis forløbet skal bruges igen?
• Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremtidige aktiviteter og forløb med fokus på innovation og entreprenørskab?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Rachel Zachariassen i samarbejde med Kratholmskolen og Fonden for Entreprenørskab.