Forløb

Moodboard som kreativ kickstarter

Mellemtrin: Moodboards kan være en konkret måde til at få gang i kreativiteten. Eleverne skal arbejde med moodboards i en inspirationsfase og derefter designe og fremstille et produkt til deres eget værelse.

Forløbet er henvendt til 6. klasse.
Anslået tidsforbrug: Ca. 4 lektioner.

Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til begrebet moodboards, der kan bruges i designprocessens idegenereringsfase.

 

Forudsætninger, form og indhold

Idegenerering er kun en af de faser, en designproces kan bestå af, og det er udelukkende denne fase, som forløbet her fokuserer på.

Undervisningen kan organiseres, så eleverne arbejder i grupper, og hvis det er første gang, eleverne arbejder med moodboards, kan temaet være givet på forhånd. Temaet er i dette tilfælde "Genbrug og bæredygtighed”. Det er altid en god ide at vælge et tema, som vedrører eleverne selv. Det er væsentligt nemmere for eleverne at arbejde med et velkendt tema, idet deres fokus i stedet kan være på det nye - i dette tilfælde moodboardet. Der lægges op til, at eleverne præsenteres for nogle eksempler på moodboards fra nettet, så de kan få en ide om, hvad moodboards kan formidle. 

Et godt moodboard handler om at skabe en planche eller tavle, hvor en ides design, stemning og følelse visuelt kommer til udtryk, så andre kan forholde sig til det. Eleverne kan arbejde sammen to og to på computer eller med papir og diverse ugeblade, alt efter moodboardet skal laves digitalt eller analogt. I dette forløb bruges moodboardet til at samle inspiration og beskrive den stemning, eleverne ønsker at opnå i deres design. Når eleverne har lavet deres moodboard, betyder det ikke, at det ikke kan ændres. Eleverne kan altid ændre det, alt efter hvor i processen de er, og i forhold til den feedback, de får.

 

Tilrettelæggelse

Der er stor forskel på den digitale og analoge fabrikation, hvorfor læreren skal afgøre, om eleverne skal anvende de digitale hjælpemidler, eller om eleverne skal arbejde analogt. Vælges den digitale fabrikation, kan læreren eksempelvis bruge google slides, PowerPoint eller online-tjenester som Canva eller Marq. 

Vælges den analoge fabrikation, skal der skaffes ugeblade, reklamer, papir, karton sakse, lim og diverse farver og tusser. Tidsmæssigt tager digital og analog fremstilling ofte lige lang tid.

Eleverne kan arbejde med brainstorm over deres ideer i forløbets anden fase. Fonden for Entreprenørskab har en række værktøjer samlet til brainstorming her: Få flere fede ideer

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • Hvordan skal begrebet moodboard introduceres og præsenteres?
  • Har eleverne erfaring nok med digital produktion til at kunne komme godt i gang?
  • Hvordan kan det sikres, at eleverne forholder sig til genbrug og bæredygtighed?
  • Hvordan skal eleverne give og modtage feedback?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er opbygget i fire faser. Tema for elevernes design: Genbrug og bæredygtighed

1. Anslag og indledning
Først introduceres eleverne for begrebet moodboard. Eleverne kan så i makkerpar designe produkter til deres eget værelse, hvor de anvender mindst tre forskellige materialer. Målgruppen er dermed defineret på forhånd. Parrene kan så blive enige om, hvilken type produkt de gerne vil skabe, hvilken funktion produktet skal have, og hvad produktet skaber af værdi på deres værelse.
 

2. Brainstorm
Parrene kan lave en brainstorm over mulige produkter og typer af genbrugsmaterialer, de kan anvende i deres ide. Derefter kan parrene udvælge de to idéer, som de ønsker at gå videre med. Disse ideer kan beskrives med tre positive ting og tre negative ting, hvorefter eleverne udvælger deres endelige ide.
 

3. Produktion
Eleverne kan nu skabe deres moodboard. Her kan nettet anvendes til at finde billeder, der beskriver deres kommende produkt og stemning. I denne del kan læreren med fordel agere som vejleder og guide for eleverne. Det kan handle om at stille refleksive spørgsmål, så eleverne træffer deres egne valg og dermed skaber fundamentet til det produkt, de selv skal skabe. Der kan for eksempel spørges til baggrunden for valget af eventuelle motiver, om eleven har tænkt over produktets funktion, eller om produktet i det hele taget er bæredygtigt.
 

4. Præsentation
Grupperne kan til sidst præsentere/pitche deres moodboard for mindst to andre par. Pitchen er med til at skærpe elevernes forståelse af det kommende produkt, da de gennem dialogen med de andre par får stillet yderligere skarpt på, hvilket produkt de gerne vil skabe. Derudover kan de også få en masse ideer af de andre grupper.

Det er vigtigt at sætte nogle konkrete kriterier op for, hvad der gives feedback på. Det kan være:

  • Giver moodboardet et klart billede af, hvad eleverne ønsker at skabe?
  • Kan andre fornemme stemningen via moodboardet?
  • Hvilke tre typer af materialer har gruppen valgt?
  • Ses temaet ”genbrug og bæredygtighed” på moodboardet?

Herefter kan selve produktudviklingen påbegyndes. Denne proces kan tidsmæssigt variere rigtig meget, og processen er ikke beskrevet nærmere her.

 

Evaluering

Der kan med fordel lægges et feedbackloop ind midt i processen, så eleverne har mulighed for at bruge deres feedback konstruktivt, inden produktudviklingen går i gang. Det vil give mulighed for, at eleverne kan tilpasse og “stjæle” hinandens idéer og få inspiration fra hinanden.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Kan moodboardet bruges i andre fag?
  • Blev eleverne mere kreative af denne ”kickstart”?
  • Kan der gøres andet for at træne eleverne kreativitet?
  • Var der afsat tid nok til forløbet?
  • Eleverne har lavet produkter til deres eget værelse, men kan produkterne videreudvikles og måske være til glæde for andre?

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Lærer Morten Relster, Sct. Hans skole og Fonden for Entreprenørskab.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.