Forløb

Din guide til de illegale blade

De illegale blade er kilder til at forstå koblingen mellem befolkning, samarbejde og modstand under besættelsen. Forløbet giver eleverne mulighed for at styrke deres indholdsmæssige og metodiske kompetencer.

Forløbet er til historie i 8. og 9. klasse

Forventet tidsforbrug 3-7 lektioner, alt efter hvordan du vælger at tilrettelægge forløbet.

Formålet med forløbet er, dels at eleverne får kendskab til illegale blade og andre kilder fra besættelsestiden, dels at eleverne opnår forståelse for den mangfoldighed, som kendetegnede den illegale presse. Samtidig er det formålet, at eleverne styrkes i deres personlige dannelsesproces, og at de styrker deres kildekritiske kompetencer, dømmekraft og kritiske stillingtagen i relation til samfundsmæssige spørgsmål.

Forløbet kredser derfor om kompetenceområderne historiebrug og kronologi og sammenhæng og har desuden et særligt fokus på kildearbejde. Forløbet er oplagt at anvende i forbindelse med undervisning i relation til kanonpunktet Augustoprøret og jødeaktionen 1943.

Forudsætninger

Forløbet forudsætter, at eleverne har et overordnet kendskab til 2. verdenskrig og besættelsen. Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt, at eleverne kender til overordnede principper for at arbejde med kilder og kildekritik.

Forløbet er opbygget i fem faser med læringsaktiviteter, samtaler og mulighed for refleksion. Forløbet er opbygget med fokus på progression i forhold til viden- og færdighedsopbygning hos eleverne gennem faserne.

Forløbet rummer forslag til læringsaktiviteter, men også forslag til at kæde de forskellige læringsaktiviteter sammen til et mere struktureret undervisningsforløb. Det samlede mål er at styrke både elevernes metodiske og indholdsmæssige kompetencer i historiefaget samt opbygge færdigheder og viden indenfor både kildearbejde generelt og i arbejdet med temaet om de illegale blade mere specifikt.

 

Tilrettelæggelse

Find en bruttokildeguide til arbejdet med kilder nederst på siden.

Find alle kilder inddelt i fem temaer her: Kilder og temaer - illegale blade
Det kan være hensigtsmæssigt, at eleverne har kilderne i printet format, da det det vil øge det visuelle overblik.

 

Der kan samarbejdes med dansk enten inden eller efter arbejdet med bruttokildeguiden. Der kan arbejdes i dybden med nogle af de virkemidler, som anvendes i kommunikation, eksempelvis logos, etos, patos eller medialiseringens: Forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering og personificering. Endelig  kan der sættes fokus på de 5 nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.

Opmærksomhedspunkter til fase fem - differentiering

Læreren kan i denne fase selv formulere spørgsmål og sortere i anvendelsen/mængden af kilder. Ligeledes kan man med fordel differentiere ved at give tema 1, som udgør allerede behandlede og kendte kilder, til de elever, der skal understøttes mere i deres kildearbejde.

Det vil være oplagt at lave en tidslinje i klassen til at tydeliggøre kronologien i forhold til de fem temaer. Desuden kan læreren udfordre de enkelte grupper ved at bede dem om at formulere problemstillinger, som er relevante for de enkelte temaer og deres kilder, og som kan belyses ud fra kilderne. Endelig kan grupperneudfordres ved, at de kan finde andre kilder selv. Eleverne kan også påpege, hvad kilderne ikke kan svare på

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal grupperne sammensættes, ud fra fagligt niveau eller interesser i forhold til de enkelte temaer?
  • Hvilke temaer skal i spil, og skal nogen eventuelt udgå?
  • Kan man udelade nogle af faserne - eller sammentænke dem?
  • I hvor høj grad skal elevernes læring stilladseres i forhold til udviklingen af deres kildeguide?
  • I hvor høj grad skal eleverne involveres i forhold til udvikling af problemstillinger?
  • Hvilke kilder skal bruges, og hvordan kan man øge læsbarheden og hjælpe elever med at strukturere og danne overblik?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er opbygget af en introduktion og fem faser, der er formet som fem aktiviteter.

 

Introduktion

I introduktionen eleverne får aktiveret deres forståelse for temaet og kan relatere emnet til deres livsverden.

Læreren kan som introduktion rammesætte en kort samtale med nedenstående spørgsmål. Her kan der eksempelvis vælges en "1,2, fælles-struktur" (først reflekterer den enkelte elev, dernæst summes i par og til sidst samles refleksioner op i plenum) til samtalen:

  • Hvad forstår I ved et illegalt blad?
  • Hvorfor mon de illegale blade opstod?
  • Hvad var formålet med bladene, og hvorfor blev de lavet illegalt?
  • Kender du til nogen i din familie, som har været frihedskæmper, har haft illegale blade eller på anden måde har personlige erindringer forbundet med 2. Verdenskrig?
  • Hvad tror du, der skulle til, for at du ville lave et illegalt blad?

Der kan samles op via et mindmap på tavlen med udgangspunkt i nogle af ovenstående spørgsmål eller spørgsmålet: Hvad er et illegalt blad og hvorfor opstår de illegale blade og af hvem?

 

Fase 1: Forskelligheden i de illegale blade

Denne aktivitets formål er, at eleverne opnår forståelse for, hvor forskellige de illegale blade var, herunder deres politiske ståsted og deres interesser og forslag til hvad modstand er, og hvordan det kan udøves.

I grupper skalerer eleverne de forskellige kilder/illegale blade mærket kilde 1a - 1g  i følgende skala:

SAMARBEJDSVENLIG ------------------------UBETINGET MODSTAND

Når eleverne har udført skaleringen, kan der samtales kort i klassen om skaleringen, og hvorfor eleverne har lagt de forskellige illegale blade, som de har gjort.

I grupper reflekterer eleverne nu over spørgsmål som:

  • Hvor er de illegale blade enige og uenige?
  • Hvorfor kommer denne forskellighed til udtryk i de illegale blade?
  • Hvad afspejler forskelligheden i forhold til samfundet?
  • Hænger forskelligheden i de illegale blade sammen med de forskellige politiske partier?
  • Kan I give eksempler på forskellige politiske holdninger i forhold til at løse store samfundsmæssige problemer i nutiden?
  • Hvilken holdning ville I anbefale i forhold til skalaen (samarbejde - ubetinget modstand), hvis I skulle vælge en og hvorfor?

Rund eksempelvis fasen af med fælles diskussion og opsamling på klassen.

 

Fase 2: Min kildeguide I

Denne aktivitets formål er, at eleverne udvikler redskaber til at forholde sig til og udvælge metodiske redskaber og fokusområder og dermed styrke deres kildekritiske kompetence. Ligeledes er formålet, at eleverne oplever, at der heller ikke inden for historisk metode er kun én sandhed, men at de skal forholde sig reflekterende til deres metode i forhold til problemstillingen.

Aktiviteten er forberedelse til, at eleverne efterfølgende kan udføre kildearbejde på en række kilder.

Eleverne kan i grupper udvikle deres egen kildeguide, som de kan anvende i forhold til temaer og eventuelt problemstillinger knyttet til illegale blade. De kan arbejde ud fra bruttokildeguiden, som findes nederst på siden.

Bruttokildeguide er en forarbejdet kildeguide, som rummer mange facetter. Bruttokildeguiden er et udgangspunkt for arbejdet med kilderne. Det er vigtigt at reflektere over, hvilke dele af guiden der kan bruges til de enkelte kilder.

  • Læreren kan med fordel være konkret med antallet af punkter, grupperne skal medtage til gruppens kildeguide, eksempelvis 6 - 9 punkter.
  • Grupperne kan også selv skrive ind i deres kildeguide, hvis de synes, der mangler noget.
  • Det kan måske være en fordel at udskrive bruttokildeguiden og klippe elementerne ud for derefter at lade eleverne kategorisere i Skal bruges Skal måske brugesSkal ikke bruges

Eleverne skal i de næste faser anvende deres egen kildeguide.

 

Fase 3: Illegale blade og nøglebegivenheder under besættelsen og befrielsen I

Formålet med denne aktivitet er, at grupperne arbejder med deres egen kildeguide i kildearbejdet i relation til et af temaerne og dermed får styrket deres kildekritiske kompetencer og deres viden om et specifikt tema i relation til besættelsen.

I grupper arbejdes med følgende temaer, hvor hver gruppe får et overordnet tema samt eventuelt en problemstilling, som læreren kan formulere:

  • Tema 1, Rigsdagsvalget, marts 1943
  • Tema 2, Augustoprøret, 1943
  • Tema 3, Sabotage, 1943
  • Tema 4, Tyske flygtninge
  • Tema 5, Tanker om tiden efter krigen

Find alle kilder her: Kilder og temaer - illegale blade

Elevernes egen kildeguide anvendes nu til det enkelte temas kilder ud fra overordnede spørgsmål som:

  • Hvordan beskriver kilderne temaet?
  • I hvor høj grad kan vi bruge den enkelte kilde til at belyse temaet?
  • Hvilke kilder beskriver bedst temaet og eventuelt den konkrete problematik?
  • Hvad fortæller kilderne om temaet?
  • Ud fra kilderne, hvad er så det vigtigste I tager med fra temaet?

 

Fase 4: Min kildeguide II

Denne aktivitets formål er i forlængelse af fase 2, at eleverne lærer at reflektere over metodiske redskaber og dermed styrke deres kildekritiske kompetence. Dertil er det formålet, at eleverne oplever en hermeneutisk arbejdsproces, hvorved de på én gang udbygger deres viden og metodiske færdigheder for derved at erfare, at der inden for historisk metode ikke er én sandhed, og at det derfor er nødvendigt løbende at forholde sig reflekterende til sin metode.

Efter grupperne har arbejdet med temaet og anvendt deres egen kildeguide kan eleverne diskutere (i fællesskab eller i grupper) om kildeguiden har været fyldestgørende:

  • Hvor er dens styrker?
  • Hvor er dens svagheder?
  • Hvad kan vi med fordel tilføje/ fjerne?

Læreren kan overveje i hvilken grad eleverne i grupper nu arbejder videre med kilderne ud fra den nye viden/ tilpassede kildeguide. Vær undervejs opmærksom på, hvordan eleverne bedst noterer deres overvejelser.

 

Fase 5: Præsentation i klassen af de forskellige temaer og styrker og svagheder i kildeguiden

Formålet med præsentationen i klassen er, at eleverne både får ny viden og deler deres viden med de andre elever. Herved kan de opleve, at deres arbejde kan bruges i en faglig sammenhæng. Samtidig er formålet at skabe mulighed for refleksion i forhold til metode og vidensopbygning i forhold til de indholdsorienterede temaer.

Grupperne kan i en fremlæggelse præsentere deres tema og problemstilling, kilder samt deres metode til at arbejde med kilderne, altså hvordan de har arbejdet med udviklingen af deres kildeguide. I forbindelse med fremlæggelsen kan der med fordel visualiseres ved at have en tidslinje i klassen, hvor de forskellige grupper hænger udvalgte kilder, konklusioner og perspektiver op.

Efter fremlæggelserne, kan klassen i plenum tale om og reflektere over, hvorvidt der sker en udvikling i de illegale blade, eksempelvis ud fra spørgsmål som disse:

  • Hvilken betydning fik de illegale blade for de konkrete begivenheder under besættelsen og befrielsen?
  • Hvordan fik de illegale blade betydning for grundlovens frihedsrettigheder som trykke- og ytringsfrihed (§77 i Grundloven)?
  • Hvordan tror du, at du ville reagere, hvis din trykke- og ytringsfrihed blev indskrænket?

Det kan overvejes at trække elevernes udsagn op i forhold til det overordnede spørgsmål: Hvordan havde de illegale blade betydning for vores demokrati dengang og i dag?

Forslag til perspektivering

Undersøg, hvordan man ville lave en illegal presse i dag, hvilke medier ville I anvende, og hvilke fordele, ulemper og farer kunne der være?

Undersøg også:

  • Er vi mere eller mindre overvågede end under besættelsen?
  • Hvordan kan man undgå, at andre følger med i ens illegale arbejde?
  • Hvad er det, der afgør, hvornår mennesker tilhører en modstandsbevægelse, en illegal undergrundsbevægelse eller en terroristorganisation?

Hvilke formål kan berettige, at man går ind i en modstandsbevægelse? Læreren kan her for eksempel betone, hvad formålet med modstandsaktiviteten er og herunder fx fremhæve centrale samfunds- og frihedsværdier som ytrings- trykke- og religionsfrihed og taleud fraspørgsmålet: 

  • Hvilket formål ville gøre, at du ville træde ind i en modstandsbevægelse?

 

Evaluering

I fase 4: Min kildeguide II kan læreren ud fra elevernes udsagn og deres refleksioner over deres kildeguide danne sig et overblik over elevernes udbytte af forløbet. Dette overblik kan benyttes til en formativ evaluering af elevernes arbejde med emnet. Ligeledes kan opsamlingen i fase 5: Præsentation i klassen af de forskellige temaer og styrker og svagheder i kildeguiden gøres skriftlig og anvendes i evalueringen.

 

Kreditering

Forløbet er udviklet af Lasse Hollbaum Vinther, Pædagogisk konsulent, Center for Undervisningsmidler UCSYD.

Tak til Henrik Lundtofte, Historisk Samling fra Besættelsestiden (HSB), Sydvestjyske Museer.


Guiden her er et udgangspunkt for kildearbejde i relation til forløbet om de illegale blade. Det er vigtigt at udvælge de fokusområder, I mener passer bedst til at vurdere kilden, dens troværdighed og relevans. 

Dette er kun eksempler, I kan altid stille de spørgsmål I finder relevante.

 

Formål med bladet?

Hvorfor laver man bladet?

Hvad ønsker folkene bag bladet?

 

Hvornår er bladet blevet til?

Er det muligt at finde en præcis udgivelsesdato, eller kan man udlede et udgivelsestidspunkt?

Hvornår under krigen eksempelvis:

  • Før eller efter besættelsen 1940?
  • Før eller efter augustoprør 1943?
  • Før eller efter folkestrejkerne i 1944?
  • Før eller efter tyskernes tilbagetog på Østfronten?
  • Før eller efter D-dag?
  • Før eller efter befrielsen?

Hvilken betydning kan tidspunktet have for formål, indhold og form?

 

Hvem er afsender?

  • En person >< Flere personer
  • Privatperson --uorganiseret gruppe --- velorganiseret gruppe--- institution
  • Anonymt >< falsk navn >< Navngivet

 

Form på bladet:

  • Flot layout >< Håndholdt
  • Sort/ hvid >< Farver
  • Duplikeret (kopieret) >< trykt

 

Dokumenterede referencer >< udokumenterede påstande

Refererer til:

  • Dokumenter
  • beretninger
  • Andre illegale blade
  • legale aviser mm.

Kan I finde andre kilder, som understøtter udsagn i kilden?

 

Hvad kendetegner sproget?

  • Neutralt >< agiterende >< forførende
  • Informativt >< meningsdannende
  • alvorlig>< humoristisk/ ironisk/ sarkastisk

 

Oplag/udbredelse

  • Lille >< stort oplag
  • Lokalt >< nationalt

 

Tendens

  • Lidt >< meget
  • Konsensus >< konfliktorienteret
  • Hvor peger tendens i retning af
  • Forsvar af noget eller angreb på noget

Politisk/ idelogisk retning:

  • Kommunistisk
  • Borgerligt
  • Tværpolitisk
  • Nationalt
  • Samarbejdspolitisk orienteret: OK med samarbejdspolitik - >< Modstandsorienteret: opfordrer til modstandskamp og sabotage

 

Hvilke virkemidler anvender bladet?

Sproget:

  • overdrivelser
  • fagsprog
  • gentagelser
  • ironi/ sarkasme
  • retoriske spørgsmål
  • sammenligninger
  • metaforer
  • symbolik

 

Hvem er modtager?

  • Hvem henvender bladet sig til?
  • Særlig gruppe eller almen befolkning
  • medlemmer og sympatisører for forskellige politiske partier?
  • I hvor høj grad stoler bladet på, at læserne ikke giver oplysninger videre?

 

Tæt på begivenhed >< langt fra begivenhed

  • Tid
  • Sted
  • Deltaget i begivenhed/ Tæt på >< hørt/ set begivenhed refereret/ fjern

 

Hvor repræsentativ er kilden I?

I hvor høj grad er der i kilden tale om udsagn, som gælder for:

få eller mange? hvilke grupper i samfundet?

  • arbejdere
  • borgere
  • Unge eller gamle
  • tyskervenlige
  • tyskerfjendtlige

 

Hvor repræsentativ er kilden II?

I hvor høj grad finder I, at kilden afspejler den virkelighed, som var?

 

----------------------------------------------------------------------------------------------

 

Hvor troværdig finder I kilden alt i alt?

  • Vil I anvende den eller ej til at besvare jeres spørgsmål?
  • Eller er der en anden problemstilling, som kan besvares med kilden?

 


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.