Den søde sundhed

Formålet med forløbet er, at eleverne reflekterer over, hvorfor de spiser bestemte fødevarer og erfarer, at en forandring af valg ikke betyder fravalg af lyst og nydelse. Desuden kan eleverne opleve, hvordan viden og kritisk vurdering kan bidrage til et hav af muligheder frem for at begrænse det. Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet Mad og sundhed.

Forudsætninger, form og indhold

I forløbet lægges der op til, at eleverne skal arbejde med deres forforståelse af sundhedsbegrebet samt deres definition af, hvad fornøjelsesmad er. De skal desuden bage kager og kostberegne disse samt analysere slikposers varedeklarationer. Forløbet kan afsluttes med, at elevernes udarbejder et eget sundhedsbegreb til deres fagmappe. Forløbet forudsætter, at eleverne besidder diverse madlavningskompetencer til brug ved bagning, samt at de har kostberegningserfaring og viden om varedeklarationer og ernæring.

I forløbet kan der indgå følgende undervisningsaktiviteter:

• Fremstilling af fælles mindmap om sundhedsbegrebet
• Tilberedning af kager
• Udfyldning af vurderingsark
• Analyse af næringsindholdet i slik kontra hjemmebagte kager
• Udarbejdelse af digital eller analog planche til fremlæggelse

Arbejdsformen veksler i forløbet mellem klassesamtale, individuel opgaveløsning og gruppearbejde i køkkenet. Ved de individuelle opgaver og under gruppearbejdet i køkkenet, kan læreren fungerer som vejleder. 

Undervisningsdifferentiering kan foregå på forskellige måder. Det kan eksempelvis overvejes at differentiere i forhold til opskrifternes tekniske sværhedsgrad eller i forhold til udvidelse af analyse af næringsindhold, eksempelvis med inddragelse af digitale diagram-programmer.

Da forløbet lægger op til, at eleverne skal reflektere over sundhedsbudskaber i forhold til egne handlinger og komme med fremadrettede forslag for egen sundhed og trivsel, er målet, at den enkelte elev får sat dette i perspektiv til eget liv. Forløbet er derfor iboende undervisningsdifferentieret, da enhver øget refleksion over eget liv, madvalg og sundhed vil være en del af opfyldelsen af målet med forløbet.

Tilrettelæggelse 

Til forløbet skal bruges diverse kageopskrifter i fase to. Desuden skal eleverne have en computer eller tablet til rådighed i forløbets sidste fase.

Desuden skal læreren udarbejde et vurderingsark, hvor eleverne kan tage stilling til eksempelvis smag, nydelse, tilfredsstillelse ved selv at lave kagen, næringsindhold ved hjælp af kostberegning, pris og kropsfornemmelse i forhold til portionsmængder og tilfredsstillelse af trangen til sødt og forkælelse.

Der skal desuden udarbejdes et analyseskema til varedeklarationer og indkøbes slik, der kan undersøges i forbindelse med udfyldelsen af dette skema.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvilke kager skal eleverne bage?
• Hvordan skal vurderingsarket udformes?
• Hvilke krav skal stilles til elevernes planche, og skal den være analog eller digital?
• Hvordan skal plancherne fremlægges?
• Hvordan skal vejlederrollen udfyldes, eksempelvis under individuel opgaveløsning og bagning i grupper?
• Hvordan sikres det, at den enkelte får refleksionerne over sundhedsbudskaber sat i perspektiv i forhold til eget liv?
• Hvordan skal tiden mellem de forskellige faser fordeles?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser:

1. Introduktion 
Læreren kan indlede forløbet med at præsentere forløbet og være dirigent af elevernes brainstorm over sundhed og trivselsbegreber. Herefter kan eleverne udarbejde mindmaps om fornøjelsesmad ud fra den fælles brainstorm.
 

2. Kagebagning
På baggrund af udvalgte opskrifter kan læreren instruere eleverne i gennemlæsning af opskrifterne, inden de i grupper skal bage de udvalgte kager.

Derefter kan eleverne udfylde et vurderingsskema med forskellige analyseparametre, herunder blandt andet kostberegning, så eleverne finder energigivende næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Læreren kan på forhånd gennemgå, hvordan skemaet skal udfyldes.
 

3. Analyse af varedeklarationer
I denne fase kan eleverne undersøge forskellige poser slik og udfylde analysesskemaer ud fra varedeklarationens indholdsbeskrivelse. Slikket kan også undersøges også i et kostberegningsprogram og sammenlignes direkte med kagerne i indhold af næring. 

Herefter kan eleverne udarbejder en analog eller digital planche med tekst og billeder, der illustrerer den enkeltes tanker om sunde valg til festlige lejligheder.

Afslutningsvis kan eleverne fremlægge deres plancher.

Evaluering

Forløbet kan afsluttes med, at eleverne igen ser deres sundhedsbrainstorm og nu konkluderer, om det er muligt at indfri denne, eller om de har fået nye perspektiver på det allerede nedskrevne. hvis dette er tilfældet, kan de nye perspektiver føjes til.

Med udgangspunkt i elevernes fremlæggelser kan klassen i fællesskab tale om det positive sundhedbegreb. Der kan også tales om, hvilke elementer i undervisningen eleverne fandt henholdsvis interessante og/eller problematiske.

Endelig kan eleverne hver især reflektere over sundhedsbudskaber i forhold til egne handlinger og komme med fremadrettede forslag for egen sundhed og trivsel, 

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fugerede de forskellige lærerroller undervejs i forløbet?
• I hvilket omfang var eleverne i stand til individuelt at sætte sundhedsbudskaberne i relation til eget liv?
• Hvordan understøttede arbejdet med plancher den enkeltes refleksioner over forløbets indhold?
• Hvordan fungerede de forskellige faser - var der sammenhæng, og var der tid til opgaverne?
• Hvad skulle justeres, hvis dette forløb skulle gennemføres en anden gang?