Forslag til bevægelseslege

Herunder findes tre ideer til bevægelsesaktiviteter, der kan inddrages i musikundervisningen i indskolingen:
 

1. Stopdans

Formålet med denne aktivitet er at variere den kendte version af stopdans eller stoledans, så aktiviteten i højere grad bidrager med faglige udfordringer. Aktiviteten er velegnet til på en meget enkel måde at give selv de mindste elever mulighed for at være medskabende i en musikalsk sammenhæng.

Hvem har ikke leget stopdans på en eller anden måde? Musikken spiller, og pludselig holder den op - hvad sker der så? Skal man finde en stol? Skal man stå helt stille eller gøre noget andet? Det handler om at bevæge sig spontant til musik. Stopdans er velegnet i starten af en time eller som overgang til noget andet. Eleverne elsker det allerede fra starten af skoleforløbet, så udnyt aktiviteten til at få eleverne til at bevæge sig til helt forskellige typer af musik, for eksempel forskellige genrer eller musik fra forskellige verdensdele.

Gennemførelse
Aktiviteten foregår i fællesskab på klassen og kræver blot et lydanlæg. Start med at afklare hvilken musik, som eleverne skal bevæge sig til. Det er vigtigt, at øvelsen bruges til at få eleverne introduceret for mange forskellige typer af musik. Øvelsen kan udvides på forskellig vis, se forslag herunder.

Forslag til elementer, som kan indgå i aktiviteten:

• Stil krav til måder at danse på, eksempelvis dans på et ben, hænderne over hovedet, krabbedans, en hånd på gulvet med mere.
• Lad eleverne foreslå måder, som alle skal forsøge at danse på.
• Eleverne kan ryge ud af legen, hvis de bevæger sig, efter musikken er stoppet. På den måde kan der findes en vinder.
• Eleverne skal indtage en bestemt position, når musikken stopper. Det kan være at sætte sig på gulvet, lægge sig fladt på maven, to hænder på gulvet og den ene fod skal røre en andens fod eller noget helt andet.
• Sæt stolene i en rundkreds, så der hele tiden mangler en eller to stole i forhold til de dansende. Når musikken stopper, sætter eleverne sig ned. Hvis ikke de når at få en stol, udgår de af legen.

Undervisningsdifferentiering kan foregå ved at give udvalgte elever forskellige opgaver. Det kan være at styre anlægget, bestemme bevægelsesmønstre, bestemme og præsentere musikken til næste øvelse.

2. Hvad siger dirigenten?

Her handler det om at udvikle elevernes spilleteknik og forståelse for at indgå i et musikalsk sammenspil. Aktiviteten er velegnet som udviklingstrin i retning af klassebandet, hvor alle har et instrument og kan spille sammen. Aktiviteten er også velegnet til at fremelske elevernes iboende potentiale til at spille. Eleverne kan være med allerede fra børnehaveklassen. 

Gennemførelse
Aktiviteten baserer sig på brug af skolens percussion-instrumentarium og giver mulighed for at eksperimentere under klare rammer med et minimum af instruktion. 

Ét barn kan dirigere, og de andre spiller. Dirigenten finder på et hoppe-, trampe-, eller klappemønster, som de øvrige gengiver på instrumenterne. Det kan også gøres med stemmen, så dirigenten siger en lyd- eller ordrytme, og instrumenterne gengiver denne. Lad eventuelt eleverne eksperimentere med spilleteknik på de enkelte percussion-instrumenter og understøt løbende korrekt anvendelse. Eleverne kan også skiftes til at være dirigent, og de kan løbende skifte instrument. 

Øvelsen kan videreudvikles og tilpasses efter behov. Der kan eksempelvis stilles øgede krav til dirigenten og/eller spilleteknik på instrumenterne.

3. Tampen brænder

Denne aktivitet handler om at udvikle elevernes forståelse for dynamik og for at indgå i en musikalsk sammenhæng. Aktiviteten er velegnet som udviklingstrin i retning af klassebandet, hvor alle har et instrument og kan spille sammen efter instruktion. Aktiviteten baserer sig på brug af skolens percussion-instrumentarium og giver mulighed for at eksperimentere under klare rammer med et minimum af instruktion. Aktiviteten er velegnet til at skabe koncentration omkring dynamik. Eleverne kan være med allerede fra børnehaveklassen.

Gennemførelse
Start eventuelt med at skabe et overblik over de percussion-instrumenter, som skal indgå i øvelsen. Der skal være et instrument til hver elev. En demonstration af spillemåden på udvalgte instrumenter kan også  indgå i opstartsfasen. Der kan spilles i fællesskab uden øvefase, og der kan fokuseres på, at eleverne ikke spiller på 'eget initiativ', men afventer en fælles start.

Læreren kan udlevere et instrument til hver elev. Én elev kan udnævne som 'finder' og går udenfor døren. Imens bliver en ting gemt i rummet, eller der aftales en særlig genstand, som finderen skal finde frem til. Efterfølgende kan finderen hentes ind i rummet. Når 'finderen' er klar, kan eleverne begynde at spille. Når finderen er tæt på den aftalte genstand, spilles der kraftigt, og langt fra spilles der svagt. Finderen skal finde/gætte den aftalte genstand.

Øvelsen kan gentages med en ny 'finder'. Eleverne kan skifte mellem de forskellige instrumenter mellem øvelserne. Differentiering forekommer i valg af instrumentarium. Der kan med fordel byttes instrumenter undervejs i øvelsen, men nogle kan også have gavn af ikke at skifte instrument hele tiden.

Kreditering 

Øvelseseksemplerne er med tilladelse gengivet fra bogen "Spil Op: om børn, musik og bevægelse" af Erik Lyhne, Michael Madsen og Karen Rønne. Bogen er udgivet på forlaget "Lyren". Find bogen på www.lyren.dk