Lyt til marchmusik

Formålet med forløbet er, at eleverne gør sig praktiske lytteerfaringer, hvor pulsen i musikken overføres til egen krop. Herudover skal eleverne stifte bekendtskab med klassiske instrumenter. Gennem praktiske øvelser med marchmusik kan eleverne udvide deres musikalske horisont. Elevernes bevægelse til musik suppleres med udvalgte lyttehistorier, hvor de stifter bekendtskab med forskellige instrumenter, som anvendes i både marchmusik og andre genrer.

Forudsætninger, form og indhold

Der forudsættes ikke elevkendskab til hverken musik eller instrumenter. Aktiviteterne i forløbet er eksemplariske og tager afsæt i velkendt musik.

Musikken kan tilpasses efter lokale forhold. Det kan undersøges, om der findes relevante samarbejdspartnere i lokalmiljøet i form af eksempelvis spejderorkestre, hjemmeværnsorkestre, garder eller lignende. I så fald kan der inddrages videomateriale eller måske endda besøg.

Forløbet lægger op til at tage udgangspunkt i marchmusik med H. C. Lumbye. H. C. Lumbye (1810-74) er en af de kendte, danske komponister og hans stemningsfyldte musik er festlig og oplagt at gå til. Lumbye er også kendt for sine såkaldte galopper: Telegraph-Galoppen, Jernbane-Damp-Galoppen og ikke mindst Champagne-Galoppen. Disse tre sidstnævnte galopper indgår i kulturkanonen fra 2006. De er oplagte at inddrage sidst i processen, fordi de kræver et lidt raskere marchtempo.

Arbejdsformen skifter mellem bevægelse på gulvet og fælles lyttearbejde med individuelle lytteopgaver. Indledningsvis i forløbet er der mest fokus på bevægelsesaktiviteter til musik, hvor eleverne lytter aktivt til musikken ved at bevæge sig til den i takt. I slutningen af forløbet øges fokus gradvist på musiklytning og instrumentkendskab. Det er vigtigt for musikundervisningen i særligt de små klasser, at arbejdsformerne varieres. Det stiller særlige krav til eleverne, men nuancerer også de musikalske læreprocesser samtidig med, at der tages højde for elevernes forskelligheder.

Undervejs i marchmusikken er der mulighed for at differentiere ved at lade udvalgte elever gå forrest og dermed dirigere de andre. I denne proces kan der stilles særlige krav til måden at dirigere på. Der kan være fokus på at skifte bevægelsesmønstre på et-slag eller efter bestemte perioder.

Tilrettelæggelse

Det anbefales at læse lidt om H. C. Lumbye og Prokofiev inden forløbet. Der kan naturligvis også vælges andre komponister. Find oplysninger og flere idéer her'.

Regimentsmusik online
Musik på tværs

Find musikken til ”Fagotten der havde ondt i maven” samt Prokofiev ”Peter og ulven”. Musikken passer til inspirationsopgaverne og tager på forskellig vis fat i de samme instrumenter.

Det anbefales at anskaffe madpapir, så alle kan få et stykke (det gamle madpapir uden tryk på). Det vil være for vanskeligt for mange elever at tegne et instrument i fri hånd. Madpapiret kan hjælpe eleven på vej, så formen af instrumentet kan fremstå tydeligt for eleven.

Der skal desuden bruges eksemplarer af forskellige instrumenter, som indgår i musikken. Nogle gange er det muligt at få gamle nedslidte instrumenter til sådanne formål. Det er altid mere autentisk, hvis der kan fremskaffes et rigtigt instrument. Fordelen ved gamle kasserede instrumenter er, at eleverne uden problemer kan få lov til at røre og blæse i dem. Alternativt kan instrumenterne vises via billeder/plakater.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvilke komponister skal forløbet tage udgangspunkt i, og hvilke musikstykker skal anvendes?
• Hvilke instrumenter kan eleverne få adgang til?
• Hvordan skal tiden mellem faserne fordeles?

Forløbets opbygning

Forløbet er opbygget i fire faser.

1. Lyt til marchmusik.
Start eventuelt med at afspille en march med H. C. Lumbye, som eleverne kan bevæge sig frit til. Herefter kan eleverne gå på 1 og 3, og der kan variereres med at gå på hvert slag. Der kan også lægges klap ind, så eleverne går på 1 og 3 og klapper på 2 og 4. Der kan også klappes og gås samtidig. 

Efterfølgende kan der tales om, hvornår marchmusik bliver brugt, for eksempel ved militærparader, Tivoli, Legoland, ved statsbesøg, ved byfester med mere. I gamle dage marcherede man i krig.

Herefter kan der spilles en ny march og øvelsen kan gentages, mens eleverne på skift kan gå forrest og bestemme gangarten for resten af eleverne. Samme øvelser kan afprøves i forhold til mindst en af H.C. Lumbyes galopper.

Herefter kan læreren fortælle lidt om H.C. Lumbye og hans levetid, og der kan tales om, hvad der kendetegner musikken. Instrumenterne kan også præsenteres for eleverne, og de kan forsøge at gætte hvilke instrumenter, som indgår i marchmusikken. 

2. Fagotten der havde ondt i maven
Nu kan klassen lytte til ”Fagotten der havde ondt i maven”. Der kan udleveres opgaveark til eleverne, så de kan forbinde instrumentnavnene med deres rigtige placering i huset. Til sidst kan der tales om instrumenterne og de rigtige instrumenter kan vises frem.

3. Peter og ulven
Til denne opgave kan læreren forberede et opgaveark, hvor eleverne med streger skal forbinde instrumenter med de rigtige dyr, imens de lytter til introen til ”Peter og ulven”. En mulighed er også at lade eleverne tegne dyrene op. 

Herefter kan musikken til ”Peter og ulven” spilles. Det kan være en god ide at holde en lille pause halvvejs i ”Peter og Ulven”, hvor eleverne kan få udleveret madpapir, så de kan tegne efter ved at lægge madpapiret oven på hornet på opgavearket. Lad dem kun tegne omridset af instrumentet. Herefter vendes madpapiret og lægges oven på bagsiden af arket (eller et andet ark), og så kan hornet tegnes op ved at følge stregerne på madpapiret, som så smitter af på papiret. Til sidst kan eleverne tegne instrumentet op på papiret, og de har herved lavet et tryk af instrumentet – ganske vist spejlvendt. Resten af ”Peter og Ulven” kan afspilles, mens eleverne udfører øvelsen med madpapiret. 

4. Instrumenter
I denne fase kan læreren tale med eleverne om, hvilke instrumenter de har lært at kende. Der kan desuden samles op ved at tale om, hvad musik som ”Peter og ulven” kaldes, og hvor den slags musik bliver brugt, eksempelvis i koncertsale, klassisk musik generelt bliver også spillet i kirker, og mange lytter til det derhjemme. 

Herefter kan der spilles et stykke musik i en anden genre som jazz, salsa eller rock, og eleverne kan lytte og beskrive forskellen mellem denne musik og marchmusikken. I forbindelse med musiklytningen kan eleverne ligge med lukkede øjne på gulvet, sidde på stolen eller danse. Eleverne kan efterfølgende forsøge at beskrive forhold som instrumentering, puls, rytme og genre.

Evaluering

Efter forløbet kan lytteprocesserne evalueres ved at samtale om, hvordan det gik, og hvad der er vigtigt, for at kollektive lytteprocesser kan fungere. Aftal eventuelt, hvad der skal ændres/forbedres til en anden gang.

Det er også en god ide at sørge for, at alle elever får mulighed for at prøve at styre de andre elever i bevægelsesaktiviteterne. Dette giver god mulighed for individuelle observationer. Hvis det er for omfattende at observere alle elever i dette forløb, så inddrag en lignende aktivitet i andre forløb.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede de kollektive lytteprocesser - er der noget, der skal justeres, hvis et lignende forløb skal gennemføres?
• Var alle eleverne udfordrede og aktive i lytte- og bevægelsesaktiviteter?
• Kan erfaringer fra dette forløb anvendes i planlægningen af fremtidige aktiviteter?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet med inspiration fra Ove Steen Smidt.