Læse- og skriveteknologi i undervisningen af ordblinde elever

Læse- og skriveteknologi giver mulighed for en vis grad af kompensation for de ordblinde elevers skriftsproglige vanskeligheder. Det er dog ikke tilstrækkeligt at tildele en ordblind elev et hjælpemiddel i form af læse- og skriveteknologi i den tro, at eleven dermed er kompenseret for sine vanskeligheder. Der ligger en pædagogisk opgave i at undervise elev, lærere og forældre i brugen af elevens læse- og skriveteknologi. Alle faglærerne skal være bekendte med teknologierne, og de skal tænke den ind i deres undervisning – for eksempel ved at oprette elektroniske fagordbøger. Der skal foregå en individuel tilpasning af teknologierne, og eleven skal undervises i selv at kunne justere indstillingerne, efterhånden som færdighederne udvikler sig. Ordblinde elever, der læser sammenhængende tekst relativt godt, vil for eksempel sjældent have gavn af den syntetiske oplæsning, mens andre ordblinde elever måske har behov for oplæsning, når de laver korrektur på deres tekster og andre igen har behov for oplæsning af næsten al tekst. Det bør være en del af lærerens forberedelse at sørge for materiale til alle eleverne, det gælder også indscanning af nye tekster og opgaveformuleringer for de ordblinde elever, så de kan få dem læst op.

Hvis kompenserende læse- og skriveteknologi skal fungere effektivt, er der behov for, at hver skole har en it-ansvarlig (meget gerne i samarbejde med læsevejlederen), som kan varetage den mere tekniske side af området. Der er ved at ske et skred i tildelingen af den traditionelle it-rygsæk, og mange kommuner arbejder i højere grad med, at eleverne selv medbringer hardware, som skolen intallerer kompenserende it-software på. Den it-ansvarlige skal altså kende til langt flere typer af hardware, end det har været nødvendigt tidligere, og vedkommende skal vide, hvor man kan få teknisk assistance, hvis hardware og software ikke virker, som det skal. Flere steder har man gode erfaringer med, at den it-ansvarlige indimellem deltager i fagundervisningen for at sikre, at for eksempel arbejdsspørgsmål eller bøger er elektronisk tilgængelige. Ligeledes er det hensigtsmæssigt at lave intensive undervisningsforløb, hvor man underviser eleverne i at udnytte for eksempel ordforslagsprogrammer optimalt ved at lære dem at udnytte skriftens principper i kombination med stavestøtten. Også forældrene skal lære at støtte deres barn i for eksempel at udnytte ordforslagsprogram i stedet for, som de måske er vant til, at stave ordene for deres barn. Hvis kompenserende læse- og skriveteknologi bruges rigtigt af både eleven, lærerne og forældrene, kan den være en uundværlig støtte for eleven, og den kan øge elevens funktionsniveau her og nu.

Langtidseffekterne af kompenserende læse- og skriveteknologi er imidlertid stadig utilstrækkeligt belyste, og der er endnu ikke evidens for, at elevens skriftsproglige færdigheder udvikler sig som følge af, at eleven bruger kompenserende læse- og skriveteknologi. I en systematisk litteraturoversigt om ordblindhed hos børn og unge i Sverige, har man gennemgået litteraturen om nytten af kompenserende hjælpemidler. I sammenfatningen påpeges det blandt andet: ”Det er ikke muligt at udtale sig om effekten af andre former for læse- og skrivetræning eller af alternative værktøjer (hjælpemidler til at støtte, kompensere og udvikle læsefærdighed, for eksempel apps til mobiltelefonen). Metoderne er utilstrækkeligt evalueret og undersøgt” (SBU, 2014).

Et af de problemer, som kompenserende læse- og skriveteknologi endnu ikke kan løse selvstændigt, er at sikre, at eleven ikke blot bliver en passiv lytter, der får sin teknologi til at læse ord eller tekst højt. Eleven skal stadig forstå de enkelte ord og forstå, hvad der står i teksten, og eleven skal kunne opfange det, hvis nogle ord læses forkert. Der er således nogle didaktiske udfordringer i anvendelsen, som det indtil videre kun er en fagperson med viden om læsning, stavning, skrivning og elevens færdigheder, der kan løse.

Ordforslagsprogrammer kan bidrage til at kompensere for stavevanskeligheder nu og her, så eleven kan bruge sin energi på for eksempel opbygningen af indholdet i teksten. Men eleven skal stadig tænke sig om og reflektere over ords stavemåder. For ordblinde elever betyder det, at de skal have grammatisk indsigt, og at de stadig har brug for at lære lydbaserede og betydningsbaserede stavestrategier, og at de stadig har brug for at læse meget, så de kan lære de skrevne ords stavemåder.

Selvom vi endnu kun ved lidt om effekten af kompenserende læse- og skriveteknologi på ordblinde elevers ukompenserede sproglige og skriftsproglige færdigheder, er der ingen tvivl om, at læse- og skriveteknologi er effektivt som kompenserende redskaber. Med oplæsningsstøtten er der større sandsynlighed for, at den stærkt ordblinde elev læser alderssvarende litteratur. Tilsvarende kan ordforslagsprogrammer være med til at sikre, at eleven kan koncentrere sin arbejdsindsats om andre elementer af den skriftlige fremstilling end stavning, så eleven får større chance for at formulere sig på et niveau, der stemmer overens med elevens mundtlige formåen.

Når man beslutter at anvende kompenserende læse- og skrivesteknologi, så bør følgende overvejelser være på plads:

1) Lærerne skal lære at bruge læse- og skriveteknologi. Det er oplagt, at lærerne videndeler og får taget de vigtige samtaler om brugen af læse- og skriveteknologi i undervisningen, og at de fagligt begrunder, hvornår og hvordan hjælpemidlerne skal bruges, og hvem der er ansvarlig for at instruere i brugen af dem. På Youtube kan man finde instruktionsvideoer i brugen af forskellig software. Derudover findes der forskellige netværk, hvor man kan finde rådgivning og sparring (se for eksempel Ordblindenetværket under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet).

2) Ordblinde elever skal lære at bruge læse- og skriveteknologierne.

3) Ordblinde elever skal undervises i læse-, stave- og skrivestrategier med brug af læse- og skriveteknologi.

3) Læse- og skriveteknologierne skal indstilles til den ordblinde elevs niveau og mål, og de skal løbende justeres.

4) Nogen skal tage ansvar for, at skriftlige materialer er tilgængelige i en form, som ordblinde elever kan bruge.

5) Der skal tages hensyn til, at eleven er afhængig af læse- og skriveteknologi i den praktiske undervisning – både i klassen, til test, til folkeskolens prøver og hjemme.

6) Nogen skal tage ansvar for, at både elev og lærere kan få teknisk assistance.

For mange elever er kompenserende læse- og skriveteknologi et stort gennembrud, når det virker, og en klods om benet, når de ikke er indstillet korrekt og ikke bliver brugt hensigtsmæssigt i skoleforløbet. Begge dele illustreres i de følgende citater:

”Inden jeg kom afsted på kursus, så kunne jeg ikke det helt store, så fik jeg lært at bruge Dictus og CD-ord, og jeg fik lært at bruge min computer mere. Nu kan jeg bedre følge med i timerne, og jeg får højere karakterer.”

Emil, 15 år

”Jeg klarer det for det meste selv – det med de elektroniske tekster, min tysklærer siger bare, hvad jeg skal bruge, og så finder jeg det selv.”

Jonas, 13 år

”Det hun synes var træls, det var, at skolen sagde, at hun ikke skulle forvente, at skolen kunne hjælpe hende, for de kunne ikke programmerne. Så hvis der opstod problemer med hendes programmer, så måtte jeg køre op på skolen og hjælpe hende.”

Forældre til datter på 12 år

”Når jeg får oplæsningsstøtte og ordforslag, så har jeg på en måde overskud til at formulere mig lidt anderledes også”.

Elise, 13 år

”I september fik jeg at vide, at jeg var ordblind. Så fik jeg en it-rygsæk i december – uden instruktion, for skolen vidste ikke noget om, hvordan det skal foregå. Det måtte mine forældre selv finde ud af.”

Peter, 14 år

”Min søn er blevet ansat som it-medarbejder i kommunen”.

Forældre til søn på 15 år

Kreditering

Birgit Dilling Jandorf, Inga Thorup Thomsen og Trine Nobelius