Det gode samarbejde mellem skole og forældre omkring skolemad og måltider

Skolemad på Nymarkskolen

Egenproduktion af skolemad har været en populær del af hverdagen på Nymarkskolen i Svendborg siden 2013 (Nymarkskolen 2020; Ruge 2017). Derfor har skolen opnået en række erfaringer i forhold til, hvilke indsatser der er vigtige for både at sikre vedligeholdelse og fortsat udvikling.

I denne case er fokus rettet mod workshops for forældre, der deltager i fælles madlavning til fælles måltider. For selvom maden bliver tilberedt med udskolingselevernes deltagelse som element i undervisningen, er det stadig forældrene, der skal betale maden, for at LOMA-lokal mad kan fungere som en skoledrevet madordning med kommunal opbakning (LOMA 2020). Derfor er det vigtigt, at forældrene har de nødvendige informationer og oplysninger for, at de kan bakke op både omkring madkulturen og betalingen for maden.

Forældrenes opbakning er vigtig

Generelt på udskolingsniveau starter en bevægelse, i retningen af at forældrenes nærvær omkring elevens skoledag aftager i intensitet og betydning. Imidlertid har det vist sig, at forældrene ikke bør ’slippe’ opmærksomheden på elevernes mad og måltider. Det er nemlig også på dette tidspunkt, at eleverne springer over frokosten og madpakken hjemmefra (Tetens, Biltoft-Jensen, Hermansen, Krogholm, Mølgaard, Nielsen & Wistoft 2019). Eleverne har lov til at forlade skolens matrikel og fristelserne er store fra de usunde tilbud i supermarkedernes bager- og slikafdelinger. Derfor har en skoledrevet madordning en stor opgave i at forklare over for både elever og forældre, hvorfor det er en bedre ide at købe maden på skolen end at købe kager og slik til frokost.

På Nymarkskolen i Svendborg gjorde man i de første år en del ud af at præsentere LOMA-madordningen i form af folder, en hjemmeside og information på introduktionsmøder for elever og forældre. Efterfølgende var der opstartsmøder med eleverne, når de var startet i 7. klasse på skolen og skulle til at være med i undervisningsaktiviteterne, der omfattede planlægning, servering og tilberedning af mad til fælles måltider.

Deltagelse er generelt meget attraktivt for eleverne, men ofte krævede tilmelding, at eleverne først havde ’set madordningen an’ gennem det første skoleår, hvilket ikke var godt i forhold til at opnå sundhedsfremme og gode madvaner til fremme af læring og trivsel – hvilket er et mål med LOMA-madordningen. Derfor blev det besluttet at gøre en større indsats for at få forældrenes opbakning til, at eleverne tilmeldte sig madordningen allerede fra starten af det første skoleår.

Hands-on virker også for forældre

Som noget nyt blev forældrene i starten af skoleåret inviteret til en forældreworkshop, hvor de selv fik hands-on i forhold til at lave mad til et fælles måltid til hinanden. Denne ide blev sat i værk med fagligt og pædagogisk input fra to pædagogstuderende på UCL (Rasmussen & Kirkeby, 2016).

Ved at gøre informationen praktisk og til en driver for fællesskabet opnår skolen nu et mål om at skabe en positiv motivation og opbakning på et kvalificeret grundlag blandt forældrene. Det giver forståelse for vigtigheden af at lave mad sammen, og hvad eleverne lærer af det – det giver opbakning til, at eleverne spiser et fælles måltid i en god atmosfære. På Nymarkskolen har man valgt at anvende tid fra den understøttende undervisning, således at lærere kan spise sammen med eleverne i frokostpausen på ca. 20 minutter (Ruge 2015). Denne lærer-tilstedeværelse fremmer positive relationer mellem elever og lærere, hvilket også forældrene nu i højere grad kan forstå at værdsætte.

En anden effekt af de gennemførte forældreworkshops har været, at forældre med anden etnisk baggrund end dansk får mulighed for at overvinde sproglige barrierer, der ofte opleves i den skriftlige eller mundtlige envejskommunikation. Evalueringen af forældreworkshops omkring LOMA-madordning på Nymarkskolen har vist, at forældrene opnår bedre relationer, både med hinanden og med lærerne, hvilket bidrager til bedre samarbejde mellem skole og forældre omkring elevernes læring og trivsel (Thrane 2019).

Dette kan mærkes hos de lærere, der skal undervise i eftermiddagstimerne. Elever, der ikke har spist en god frokost eller har spist søde sager og kager, har sværere ved at koncentrere sig og at samarbejde. Derfor er forældrenes opbakning til den sunde, skoledrevne madordning afgørende.

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Casen er skrevet af Dorte Ruge, ph.d., Seniorforsker, Afd. For Pædagogik og Samfund, UCL