Smag og reklamer

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer om, hvordan billeder, sproglige virkemidler og begreber om smag anvendes i reklamer. Desuden kan eleverne fremstille sunde alternativer til fastfood, der kan målrettes en selvvalgt gruppe. Det er hensigten, at eleverne kan vurdere målgruppens sundhedsmæssige behov med udgangspunkt i anbefalinger for sundhed. Målet er endvidere, at eleverne lærer at forholde sig reflekterende og kritisk til den måde, de bliver kommunikeret med af fødevarereklamer. 

Smag og smagsbegreber indgår som vigtige redskaber til at kunne formidle smagsindtrykkene fra produkterne til modtagergruppen. Dette forløb er en del af det større projekt, Maddannelse i praksis. I artiklen Smagsdidaktik gives der et indblik i, hvordan forskellige dimensioner af smagsbegrebet kan indgå i undervisningssammenhæng. 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet forudsætter, at eleverne tidligere har beskæftiget sig med analyse af reklamer og sproglige virkemidler. Det forventes også, at eleverne har et grundlæggende kendskab til sundhed, energigivende næringsstoffer og kostanbefalinger som grundlag for at kunne fremstille egne sunde alternativer til fastfood.

Desuden kan de fem grundsmage og teksturbegreber med fordel repeteres i starten af forløbet for at anspore eleverne på forskellige måder til at forstå og anvende smag.

I hverdagen møder eleverne reklamer mange forskellige steder. I butikker, magasiner, fjernsynet, på internettet og gennem sociale medier. Reklamer for fødevarer har en særlig opgave, da de må kommunikere om smag gennem billeder og sprog, da forbrugeren ikke kan erfare smagen selv, før produktet er købt. Det kræver en viden om æstetisk kommunikation og forbrugertypers kultur, værdier og smag. Det er netop disse perspektiver eleverne kan beskæftige sig med i dette forløb med henblik på at udvikle deres kritiske sans.

Forløbet består af tre faser. I forløbet er der både indtænkt timer fra madkundskab og dansk ud fra et funktionelt tværfagligt perspektiv. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab inkluderes i forløbet med fokus på sundhedsfremme, livsstil og levevilkår. Undervisningen kan bestå af en variation af læreroplæg, fælles undersøgelser, gruppearbejde og fremlæggelser.

Tilrettelæggelse

I forløbet lægges der op til, at eleverne samarbejder i grupper om at udvikle deres egne opskrifter på sund fastfood til en særlig målgruppe. Læreren kan overveje, om eleverne skal have bestemte kogebøger, hæfter eller internethenvisninger til rådighed som inspiration, hvor lang tid en opskrift må tage at udføre, hvilket budget de har og så videre.

I forløbets anden fase er der lagt op til, at eleverne fremstiller en indkøbsseddel med varer, som læreren kan købe ind til fase 3. Alternativt kan eleverne selv købe ind som en del af læringsmålsætningen i undervisningen. Forløbet kan altså indgå som en del af udeskole. Vær dog opmærksom på, at et besøg i supermarkedet kan kræve en anden form for forberedelse af eleverne.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Skal der stilles specifikke krav til gruppernes egen fastfood og målgruppe for at stilladsere eleverne i deres planlægning?
• Skal grupperne have et planlægningsdokument til at notere deres valg og begrundelser?
• Er eleverne vant til at udforme indkøbslister, eller skal de have en skabelon?
• Hvordan skal grupperne præsentere deres reklame og fastfood, og hvilke kriterier skal de vurdere hinandens produkter ud fra?
• Skal gruppernes reklamer og fastfoodprototype testes på en målgruppe og evalueres med henblik på videreudvikling?

Forløbets opbygning

Forløbet er opdelt i tre faser, hvor der kan skabes variation i undervisningen ved at veksle mellem og kombinere undersøgende, praktiske og teoretiske opgaver.

Fase 1 – Vi undersøger fastfood og reklamer

I forløbets første fase er tanken, at eleverne tilegner sig viden om, hvad der definerer fastfood.

Det anbefales at starte med at spørge ind til elevernes forforståelse af fastfood. I fællesskab kan forskellen mellem junkfood og fastfood drøftes for på den måde at blive klogere på, hvilke kriterier fastfood kan bedømmes ud fra (eksempelvis, sundhed, smag, næringsværdi, tilgængelighed, bæredygtighed, pris, økologi, popularitet mv.).

Herefter kan læreren præsentere eleverne for forskellige billeder af fastfood, hvor der sammen tales om, hvad der er karakteristisk for de enkelte produkter. På den måde bliver diversiteten i præferencer synlige.

Efterfølgende kan eleverne blive introduceret til forskellige fastfoodkæders reklamer og deres sproglige virkemidler. Det kan både være film og billeder. Tal eksempelvis sammen om, hvordan sprog om sundhed og smag anvendes i reklamerne, og diskuter de sproglige virkemidlers betydning. Lad eksempelvis eleverne analysere forskellige reklamer med henblik på at identificere, hvem reklamens modtager er.  

Fase 2 – Hvem har smag for fastfood?

I anden fase kan eleverne vælge den målgruppe, de vil fremstille fastfood til. De kan undersøge, hvad der karakteriserer målgruppen, og hvilke sundheds- og ernæringsmæssige behov gruppen har. Gennem samarbejdet i deres grupper kan eleverne finde passende opskrifter til deres fastfoodprodukt. De kan i forlængelse heraf fremstille en indkøbsseddel til læreren med varer, som handles til næste undervisningsgang.

I denne fase kan grupperne også fremstille en skitse til deres egen digitale reklame. Eventuelle billeder og film kan tilføjes i fase tre, hvor fastfoodproduktet tilberedes i skolekøkkenet.

Som forberedelse til opgaven anbefales det at sætte fokus på, hvordan sproglige virkemidler og smagsbegreber kan anvendes til at skabe en særlig stemning eller et særligt billedligt udtryk, der giver anledning til fortolkning af fastfoodprodukter. Læreren kan vise eksempler på, hvordan udtryk kan skabe stemning og billeder. Eksempelvis ’Smagen af sommer’, ’saftig og sprød’ eller ’knasende fristelser’.

Fase 3 – Vores egen fastfood

I tredje fase kan grupperne tilberede deres fastfood i skolekøkkenet. Læreren kan for eksempel tale med eleverne om, hvordan deres produkt kan anrettes, så de får taget billeder eller lavet en filmoptagelse, der fanger det rette æstetiske udtryk til deres reklame. Drøft eksempelvis hvilken betydning baggrunden har, og hvordan anretningen kan målrettes deres målgruppe. Der kan være forskel på, om fastfoodproduktet skal sælges til en ældre generation eller til små børn.

Grupperne kan eksempelvis udarbejde et bedømmelsesskema til deres produkt, som kan bruges, når grupperne præsenterer deres fastfood og reklamer for hinanden.

Evaluering

Observationer af elevernes arbejdsprocesser kan sammen med samtalerne i klassen og i grupperne fungere som formativ evaluering. Spørgsmål, der skaber refleksion over elevernes valg af ingredienser til deres fastfoodprodukt og koblingen til sundhed, smag og reklamer, kan give en indikation af elevernes læringsudbytte. Det kan give et indblik i, hvad der evt. kan arbejdes videre med i relation til sundhed og æstetisk kommunikation.

Følgende spørgsmål kan anvendes i evalueringen med eleverne:

• Hvordan ser fastfoodprodukterne ud? Ser de anderledes ud, end I havde forestillet jer?
• Hvordan smager jeres produkt? Lever det op til jeres forventning? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvilke overvejelser har I gjort jer om sundhed i forhold til jeres valgte målgruppe?
• Hvad har I lært om fødevarereklamer, sproglige virkemidler og smag?
• Hvad kan jeres viden om fødevarereklamer bidrage til? Hvad har I lært?

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Har eleverne tilegnet sig et mere nuanceret sprog om smag, og har de opnået indsigt i de sproglige virkemidler, der er karakteristiske for reklamer?
• Hvordan bidrager forløbet til, at eleverne oplever sammenhæng mellem deres egne valg og reklamers påvirkning?
• I hvilket omfang lykkedes det at knytte viden om og erfaringer med fødevarereklamer til elevernes forståelse af kritiske og velovervejede madvalg?
• Hvordan kunne det tværfaglige samarbejde mellem fagene madkundskab og dansk bidrage til en større forståelse af æstetisk kommunikation, reklamegenren og kritiske fødevarevalg?

Forud for dette forløb kan eleverne eventuelt have arbejdet med forløbet Smag på reklamen – analyse og fortolkning fra appen ’Fag med smag’. 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg