Integreret grammatik i tre faser ud fra teksten ’Freunde’

Eleverne har arbejdet med temaet ’Freundschaft’ i en fire ugers periode, de har læst forskellige tekster, hørt musik og set film om emnet, og dette arbejde har gennemgående været inddelt i tre faser: før, under og efter. Opmærksomhed på grammatikken er en integreret og naturlig del af tekstarbejdet i alle tre faser med det overordnede mål at udvikle eleverne kommunikative kompetence.

Organisering af undervisningen i tre faser

Eleverne er nu kommet til at skulle arbejde med teksten: ’Freunde’ af Christoph Hein fra: Die Schatzkiste – kreative Textarbeit für den Deutschunterricht. Dette arbejde er også inddelt i tre dele: før teksten læses, mens teksten læses, og efter teksten er læst.

Før teksten læses

Før-fasen kan betragtes som den vigtigste fase i tekstarbejdet, fordi eleverne her stilladseres til at være aktive sprogbrugere, både receptivt og produktivt. Før-fasen aktiverer såvel elevernes indholdsmæssige forforståelse samt præsenterer udvalgte chunks og eventuelt enkeltord, indeholdt i den tekst, de skal arbejde med. På denne måde møder eleverne teksten både med en indholdsmæssig viden og et kendskab til ordforrådet og har dermed i langt højere grad mulighed for at forstå teksten, at få en god læseoplevelse og dermed føle sig motiverede til at være aktive sprogbrugere.

I denne case startes med en klassesamtale om ’den gode ven’: Was ist ein guter Freund/eine gute Freundin für dich? Elevernes bidrag skrives på tavlen, og hvis disse bidrag optræder som enkeltord, bygger læreren dem ind i en chunk. Det kunne for eksempel være lachen, der skrives op som:Wir lachen viel zusammen. Det næste spørgsmål lyder: Wann brauchst du einen Freund?, hvor elevernes bidrag igen skrives op som chunks, et eksempel kunne være traurig, der kan noteres som: Wenn ich traurig bin, eller Fussball der kan skrives op som: Wenn ich Fussball spiele. På denne måde sker der en aktivering af elevernes forforståelse samtidig med, at deres udsagn iklædes en sproglig form på tysk.

Læreren fortæller kort, hvad teksten, eleverne skal nu skal læse, handler om, og at teksten indeholder mange eksempler på, hvornår man kan have brug for en ven. Dernæst følger en præsentation af følgende chunks fra teksten, der udleveres på et stykke papir:

Freunde hat keiner zu viel.
denn richtige Freunde sind sehr selten
wenn du die Tränen zurückgehalten hast
wenn du auf deine Eltern wütend bist
wenn du nicht mehr weißt
dann hast du immer noch deinen Freund
wenn man nicht aufpasst
wenn du einen Freund verlierst
wenn du hundert Jahre alt bist
Das ist Freundschaft.

Elevernes opmærksomhed henledes især på wenn-sætningerne. Nogle af dem oversættes til dansk på klassen, så det dermed bliver klart, at wenn betyder ’når’. Eleverne får ligeledes den information, at den første og den sidste chunk danner henholdsvis den første og den sidste sætning i teksten. På denne måde får eleverne yderligere indblik i tekstens indhold.

Eleverne arbejder nu i par, og deres opgave er i første omgang i fællesskab at læse og forstå de 10 chunks og at anvende en ordbog, hvis der er brug for det. Efterfølgende lyder opgaven, at eleverne skal sortere de 10 chunks i mindst 3 forskellige kategorier; kategoriseringen kan bygge på samme antal ord, samme begyndelse/slutning, sammenligneligt indhold, anvendelse af negationen nicht med mere. Det vigtige er, at eleverne selv er opmærksomme og nysgerrige, at de optræder som ’sprogdetektiver’, der selv opstiller de tre kategorier. På denne måde arbejder de intensivt med både indhold og form, og der er gode muligheder for, at eleverne dermed husker de forskellige chunks.

Før-fasen afsluttes med en klassesamtale, hvor de 10 chunks kort gennemgås for at tjekke, at alle har forstået indholdet.

Mens teksten læses: Aktivt arbejde med tekstens indhold og sprog

Teksten udleveres og læses i de grupper af to, som eleverne allerede arbejder i. Eleverne læser på skift længere passager i teksten højt for hinanden, og der tales efter hvert afsnit om indholdet i teksten med inddragelse af de 10 chunks præsenteret i før-fasen. At forstå indholdet er ikke det samme som at kunne oversætte ord for ord, men derimod at kunne forstå hovedtrækkene.

Nu lyder opgaven i fællesskab at skrive et akrostikon-digt til ordet ’Freundschaft’ med anvendelse af mindst fem sætninger, de resterende linjer kan udfyldes med enkeltord samt anvendelse af mindst tre sætninger, hvori der indgår et wenn.

Freunde sind selten
R
E
U
N
D
S
C
H
A
F
T

Undervejs i arbejdet med digtene giver læreren feedback i selve processen, og er dermed med til at kvalificere både indhold og form i digtet. Elevernes digte præsenteres til sidst i mindre grupper, der giver feedback på indhold og wenn-sætningerne. Derefter revideres digtene, skrives på A3 papir, illustreres og hænges op i klassen.

Som afslutning på tekstarbejdet gennemfører eleverne en quiz- og byt-struktur med de to indledende spørgsmål: Was ist ein guter Freund/eine gute Freundin für dich? og Wann brauchst du einen Freund/eine Freundin? Eleverne har nu arbejdet med spørgsmålene på forskellige vis og har altså et grundlag for at kunne besvare dem. På denne måde bliver de samme chunks anvendt mange gange og har mulighed for at blive automatiserede.

Efter-fasen: Opsamling og sproglige refleksion

I efter-fasen rettes opmærksomheden igen mod wenn-sætningerne. Eleverne får tænke-tid to og to, og de skal skriftligt besvare spørgsmålene:

Hvad betyder wenn?
Hvor står verbalet, når en sætning indledes med wenn?

Det er vigtigt, at eleverne selv får lov til at formulere svarene på de to spørgsmål, fordi de dermed husker bedre, hvilket skriftligheden også hjælper med til. Arbejdet afrundes med en opsamlende klassesamtale om de to spørgsmål.

På denne måde har arbejdet med grammatik været integreret i de tre faser, der har været fokus på et udvalgt grammatisk fænomen, wenn-sætningerne i en indholdsmæssig meningsfuld kontekst, hvormed eleverne har gode chancer for at forstå og optage den nye viden.

I efter-fasen sker der det, at: ”Eleverne arbejder altså ud fra sprog, som de allerede behersker, men nu med at analytisk blik, der medfører en forståelse for sproglige regler på et andet plan. Sprogforskeren G. Westhoff udtaler, at sproglige regler kommer i slutningen af en sprogtilegnelsesproces – og ikke som tidligere antaget i starten.” Citatet stammer fra undervisningsvejledningen, 2019.