Feedback på mundtlighed i tysk - hvorfor og hvordan?

Aktiv brug af sproget er fundamentet i sprogundervisningen

Målet for enhver fremmedsprogsundervisning er at lære at kommunikere, og da sprog læres gennem aktiv brug, må eleverne løbende stilladseres og motiveres til at være aktive, mundtlige sprogbrugere. Feedback på mundtlighed skal derfor altid tage sit udgangspunkt i, om kommunikationen lykkes, og feedback skal gives ud fra en anerkendende tilgang med en viden om, at det er ganske naturligt at lave fejl. Ved at anvende termen ’afvigelse’ i stedet for fejl bliver der tale om en ressourcetilgang til sprog, og der kommer fokus på udviklingsmuligheder i sproget i stedet for mangler.

Hvorfor skal læreren give feedback?

Ved at eleverne aktivt danner hypoteser om sproget og afprøver dem i forskellige kommunikationssituationer, udvikles sproget. Der vil utvivlsomt være afvigelser i elevernes mundtlige sprog, men de hverken kan eller skal undgås, da de signalerer naturlige trin i elevernes sproglige udvikling. Igennem feedback på målsprogets afvigelser kan elevernes sproglige opmærksomhed rettes mod områder, der er centrale for den videre sproglige udvikling. Det kunne for eksempel være en forkert udtale, brug af et dansk ord eller en chunk, der indeholder en forkert præposition for eksempel: auf der Schule, der rettes til in der Schule.

Målet for den sproglige udvikling er, at målsproget udvikler sig og bliver mere flydende og korrekt, altså at eleverne bliver bedre til at kommunikere. En vellykket kommunikation og elevernes lyst til at bruge sproget vil altid være det primære formål, men med fokuseret, konstruktiv feedback på udvalgte områder, får eleverne mulighed for at udvikle deres sproglige kunnen yderligere. Negativ eller meget detaljeret feedback kan føre til, at eleverne mister modet og motivationen til at beskæftige sig med det tyske sprog. Feedback skal derfor altid ske ud fra en anerkendende tilgang, og positive elementer skal fremhæves: Das hast du gut gemacht. Det er også vigtigt, at læreren er bevidst omkring det følsomme i at blive korrigeret i plenum. En individuel feedback til den enkelte elev har også ofte langt større mulighed for at vække elevens opmærksomhed og dermed blive forstået.

Hvordan kan læreren give feedback?

Det kan give mening på forhånd at udpege fokusområder, der bliver genstand for feedback i en time eller i et forløb; det kan være udtalen af diftonger, anvendelse af chunks eller af nye tilegnede ord eller bestemte grammatiske fænomener, eksempelvis verbets endelser i 3. person singularis i præsens.

Groft sagt kan feedback på mundtligt sprog ske via reformuleringer, ’recasts’, der er en implicit feedback-form eller via italesættelse af afvigelsen, såkaldte ’prompts’:

Recast: En ’recast’ består af en korrekt gentagelse af en ikke korrekt elev-ytring. For eksempel siger en elev: Dann gehte sie nach Hause, og læreren gentager: Ja, dann ging sie nach Hause, afvigelsen italesættes dermed ikke.

Denne form for feedback er især velegnet, når fokus er på at opretholde elevernes aktive deltagelse i en samtale; der sker altså en form for stilladsering af elevens udsagn, samtidig med at den korrekte form præsenteres.

Prompts: Prompts er eksplicitte feedbackstrategier på elevsprog, og de findes i fire forskellige udgaver:

• Opfordring til afklaring/omformulering som: Wie bitte? – eller: Das verstehe ich nicht.
• En gentagelse af afvigelsen, eventuelt med særlig betoning, for eksempel: Er gehte?
• Metalingvistisk feedback, eksempelvis: Siger man gehte i datid?
• Elicitering: Kannst du den Satz anders formulieren? eller: Das ist ein…” – hvor eleven gives tid og mulighed for at komme med et nyt bud.

Denne form for feedback italesætter afvigelsen, og elevernes opmærksomhed kan rettes eksplicit mod sproglige strukturer, afvigende udtale eller uhensigtsmæssigt ordforråd. Via prompts kan der sættes ’spotlight’ på udvalgte sproglige strukturer, eventuelt i en klassesamtale, og disse ’spotlights’ kan føre til sproglig refleksion og en ny og bevidst sproglig viden hos eleverne.

Summativ eller formativ feedback?

Summativ, bagudrettet feedback, kan give mening i situationer, hvor eleverne har været mundtligt aktive i en dialog eller deltaget i en mundtlig fremlæggelse. Alt efter hvilket fokus der har været for aktiviteten, kan læreren kommentere på elevernes udtale, fluency eller ordforråd, så elevernes opmærksomhed rettes såvel mod det vellykkede som det ikke så vellykkede. At rose er vigtig i al feedback.

Formativ feedback finder sted, mens eleverne arbejder med en opgave/aktivitet. Det kan være at rette udtalen af et ord eller at foreslå nye, relevante chunks, kommentere på allerede anvendte chunks eller foreslå nye ord, der kan anvendes i den specifikke kontekst. Eleverne kan

derigennem få ny indsigt og viden, der vil udvikle sproget og kvalificere den fremadrettede proces. Et eksempel på formativ feedback kan være, at læreren overværer en gruppes igangværende arbejde med et rollespil og giver feedback, som anvendes i gruppens videre arbejde.

Lærerfeedback, peer feedback eller egen-vurdering?

Lærerfeedback skal anvendes bevidst og målrettet og som udgangspunkt ud fra spørgsmålet, om der er tale om vellykket kommunikation, samt hvilket mål/fokus der har været formuleret for en given aktivitet.

For at peer feedback skal lykkes, må såvel relationen mellem partnerne som elevernes sproglige niveau overvejes. Det giver mening, at læreren udpeger nogle konkrete afgrænsede områder, der skal gives feedback på, det kan være:

• anvendelse af et vist antal chunks eller ord relateret til emnet.
• anvendelse af en bestemt tid (her perfektum): Gestern habe ich…
• bøjningen af verber i 1. person singularis, præsens: Ich kaufe/laufe/singe/spiele.

Denne kommunikation eleverne imellem, om såvel sprogets betydning som form, kan være med til at skærpe elevernes indsigt og forståelse for det tyske sprog. En dialog mellem klassekammerater er kommunikation på øjenhøjde; her er det for eksempel muligt at bede om at få en sætning gentaget eller at stille spørgsmål til grammatiske strukturer: ”Hvorfor hedder det, er lief?” og udtale. En sådan samtale kan dermed føre til nye erkendelser både i forhold til ordvalg og sproglige fænomener, og denne indsigt kan danne baggrund for en revision af sproget.

Med en egen-vurdering gives eleverne tid til og mulighed for individuelt at reflektere over både udfordringer og succeser og sætte ord på egen formåen. At optage en lydfil og efterfølgende lytte til den giver gode muligheder for at få nye erkendelser både i forhold til udtale, ordforråd og sproglige strukturer.

Feedback skal generelt ses som et middel, der kan motivere eleverne til aktiv sprogbrug, samtidig med at den tager hånd om deres sproglige udvikling.

Mundtlige afleveringer

En mundtlig aflevering defineres i denne kontekst, som en optagelse af lyd eller billede samt lyd, som eleverne sender til læreren. Der kan både være tale om individuelt arbejde, en monolog, der optages, eller en dialog med en klassekammeret.

Fordelen ved at lave disse afleveringer er for det første, at den mundtlige sprogproduktion bliver fastholdt, men for det andet sker der også en tydelig prioritering af det talte sprog i undervisningen.  Eleverne kan øve sig og optage, når resultatet er tilfredsstillende (egen-vurdering) og denne måde at arbejde på, kan være en stor fordel for den lidt generte elev. Optagelserne kan med fordel gemmes, og de kan være med til at dokumentere sproglig progression i et forløb eller et skoleår.

Med lyd-afleveringer får læreren mulighed for at give individuel feedback, alt efter elevernes formåen, og kan efterfølgende kommentere på udvalgte fokuspunkter. Den individuelle feedback er vigtig, da den enkelte elev derigennem føler sig set og hørt og får kommentarer, der kun gælder vedkommende. På denne måde tages der hånd om den enkelte elevs intersproglige udvikling, hvilket kan være en stor motivationsfaktor, der kan være med til at udvikle sproget og kvalificere den næste aflevering. Lærerens feedback kan også gives i form af en lydfil, den behøver ikke at være på skrift.

Idéer til mundtlige afleveringer

Inden eleverne afleverer en lydfil eller en video, har læreren aftalt med eleverne, hvad de specifikt vil få feedback på. Det kan variere over eksempelvis udtale, sammenhæng, ordforråd, forskellige sprogbrugsregler med mere. Herunder præsenteres forskellige ideer til mundtlige afleveringer.

5. klasse: Eine Familie
Efter at klassen har arbejdet med temaet:’ Familie’, kan klassen inddeles i grupper af 4-5 elever. Eleverne kan udtænke 2-3 forskellige familie-konstellationer i hver gruppe, som de så filmer og præsenterer på tysk.
 

6. klasse: Einen Text vorlesen
Klassen kan arbejde med basale udtaleregler, og eleverne kan udvælge en tekst, de gerne vil læse højt. Det kan være en fordel, hvis læreren stiller nogle tekster til rådighed, der indeholder ord med den udtale, eleverne netop arbejder med. Eleverne kan øve sig på oplæsning, og de kan undervejs få feedback fra læreren. Til sidst kan de optage oplæsningen som en lydfil, der sendes til læreren.
 

7. klasse: Bildbeschreibung/Erzählung
Efter en udførlig før-fase med præsentation af relevante chunks, kan eleverne vælge hver et billede, de ønsker at arbejde med. De kan fortælle en kort historie med udgangspunkt i billedet, eller de kan beskrive billedet. Den mundtlige produktion kan filmes, så billedet kan vises frem. Denne aktivitet kan også laves som partnerarbejde – og arbejdet med billedet/optagelsen bliver dermed en dialog.
 

8. klasse: Backduel – ‚Wir backen Pfannkuchen 
Klassen kan bage pandekager på tysk. Eleverne kan arbejde i par; de kan se en video, få udleveret en opskrift, som klassen taler om i fællesskab, og så kan de planlægge og optage deres egen pandekagebagning. Den kan foregå hjemme eller i skolekøkkenet og optages som video. Til sidst kan den ’bedste/sjoveste/mest seriøse’ video udvælges.

9. klasse: Power-point-præsentation
Klassen kan som afslutning på et emne forberede og optage en power-point-præsentation på video, i grupper af to personer.

Inspiration

Få konkrete ideer til arbejdet med en lydfil i aktiviteten: Feedback på en lydoptagelse

Få inspiration til at give feedback på elevernes skriftlige arbejde i artiklen: Feedback på skriftlighed i tysk - hvorfor og hvordan?

Læs om feedback og stilladsering i sprogundervisningen her: Feedback i sprogfagene

Læs mere om undervisningen i tysk i faghæftet for tysk.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Jette von Holst-Pedersen, lektor i tysk på Københavns Professionshøjskole