Forløb
Inspiration til tidligere sprogstart
Find idéer til forløb og videoer, der fortæller om tidlig sprogundervisning i tysk. Forløbene er udarbejdet som en del af projektet Tidligere Sprogstart - Ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed.
Til tysk i 5. klasse er der udviklet et forslag til en årsplan og fem eksemplariske undervisningsforløb, der er teoribaserede og afprøvede i praksis.
Til hvert forløb hører også en video, hvor en tysklærer og to tyskelever fortæller om deres erfaringer med forløbene.
Forløb 1: Hallo – hier bin ich!
I forløbet introduceres eleverne til tyskfaget via sang og bevægelse. Eleverne kan arbejde med tallene 1-20 samt centrale familieord, så de bliver i stand til at præsentere sig selv og deres familie.
Link til forløb og video: Hallo – hier bin ich!
Forløb 2: Ich – in Bewegung!
Forløbet handler om at kunne beskrive sin egen – og sit monsters krop. Eleverne kan arbejde med kropsdele, farver og tal, og bruger deres fantasi og kreativitet til at producere, tegne og beskrive et monster.
Link til forløb og video: Ich – in Bewegung!
Forløb 3: Feste feiern: Mein Geburtstag
I dette forløb beskæftiger eleverne sig med deres fødselsdag med alt, hvad dertil hører. Eleverne kan lege typiske tyske fødsels- dagslege, de kan lære at ønske tillykke med fødselsdagen samt forberede en fødselsdag.
Link til forløb og video: Mein Geburtstag
Forløb 4: Mein Tag
Dette forløb tager udgangspunkt i elevernes hverdag. Eleverne kan arbejde med tallene 1-100, så de kan fortælle, hvad klokken er, og via centrale chunks kan eleverne sætte fokus på at beskrive, hvordan en typisk hverdag ser ud.
Link til forløb og video: Mein Tag
Forløb 5: Mein Lieblingstier
Forløbet har fokus på dyr og dyrekategorier gennem en CLIL-tilgang. Eleverne kan arbejde med at bruge en ordbog, og lære at give en faglig beskrivelse af et dyr.
Link til forløb og video: Mein Lieblingstier
Sprogportfolio
Til de fem forløb hører der en sprogportfolio. Sprogportfolioen kan være med til at synliggøre elevernes læring og indeholder eksempler på elevens souvenirs samt elevens evaluering af de fem forløb.
Link til Sprogportfolio: Sprogportfolio
Sprogpas
Som en del af tyskmaterialet er der derudover udviklet et sprogpas. Formålet med sprogpasset er at styrke elevernes sproglige opmærksomhed, sproglige anerkendelse og glæde ved sprog. Eleverne kan gennem sprogpasset opleve at være i kontakt med en stor mangfoldighed af sprog i deres dagligdag. De kan også opleve, og at de tilsammen ved noget om og kan noget på forskellige sprog, som er nyttigt, når de skal lære et nyt sprog.
Link til sprogpas: Sprogpas
Digital portfolio og pas
Sprogpasset og sprogportfolioen findes også i digitale versioner, ligesom projektet har udviklet digitale sproglege til alle fem tyskforløb.
Find materialet
Alt digitalt materiale findes her: Sprogleg.dk
Alle materialer, der er udviklet i projektet, er frit tilgængeligt på projektets hjemmeside: Tidligere sprogstart
Alle materialer, der handler om tyskundervisning, findes her: Tidlig tysk
Kreditering
Det grundlæggende udviklingsarbejde i projektet er udført af 20 sproglærere fra fem skoler i Københavns Kommune i tæt samarbejde med faglige konsulenter fra Københavns Universitet og Københavns Professionshavnsskole.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.