Før, under og efter erhvervspraktik

Eleverne undersøger deres muligheder og interesser i forhold til job på ug.dk, herunder hvilke virksomheder der kan tilbyde erhvervspraktikplads i de job, eleverne interesserer sig for. Desuden inddrages elevernes foreløbige overvejelser om valg af uddannelse og job. I de virksomheder, hvor elevernes netværk af voksne har job eller i øvrigt kender til, kan der være muligheder for erhvervspraktik. Derfor kan disse voksne opfordres til at undersøge, om de kan tilbyde erhvervspraktik i de job, som eleverne gerne vil afprøve.

Ud fra oplysninger på ug.dk, arbejdsmarkedbalancen.dk og forskellige jobdatabaser undersøger eleverne de aktuelle beskæftigelsesmuligheder i en række job, bl.a. i de job, klassens elever har udset sig som mulige job til erhvervspraktik. Desuden kan lokale private og offentlige virksomheder besøge klassen og fortælle om muligheder for praktikpladser og job i deres brancher. Disse besøg kan bl.a. foranledige kontakt og evt. aftaler mellem eleverne og virksomhederne om erhvervspraktik. Også forældre kan inddrages med fortællinger om fx de virksomheder, hvor de er beskæftigede og om deres job.

Ud fra en gennemgang af uddannelsessystemet og mulige uddannelsesveje til forskellige job udarbejder eleverne en job-dyst, hvor de udfordrer hinanden på viden om uddannelser og job.

Efter gennemgang af forskellige inspirationsmaterialer til jobsøgning, bl.a. på emu.dk og ud fra eksempler på jobansøgninger, udarbejder hver elev en motiveret ansøgning til den eller de virksomheder, hvor elevens ønsker om erhvervspraktik kan blive opfyldt. Ud fra mulighederne for erhvervspraktik, laver eleven, forældrene, skolen og virksomheden en aftale om erhvervspraktik.

Når samtlige erhvervspraktikforløb er aftalt, forberedes fælles i klassen en række spørgsmål, som eleverne bruger i en undersøgelse af det job og den virksomhed, som de skal besøge i deres erhvervspraktik.

I erhvervspraktikforløbet indsamler eleverne, på baggrund af de forberedte spørgsmål, en række oplysninger om jobbet og virksomheden. Hvis det er muligt, kan eleverne fotografere eller filme, fx hvad de arbejder med og bruge dette til efterfølgende fremlæggelser i klassen.

På baggrund af den viden og de erfaringer, erhvervspraktikken har givet, udarbejder hver elev materiale til fremlæggelse i klassen. Det kan fx være beskrivelse af jobbets indhold, løn og funktioner, fordele og ulemper ved jobbet, beskæftigelsesmuligheder i jobbet, uddannelsesmæssige forudsætninger til jobbet samt informationer om virksomhedens job og ydelser. Eleverne overvejer også, hvad forløbet har bidraget med i forhold til deres overvejelser om valg af uddannelse og job.

Underviseren:

• introducerer forløbets læringsmål og aktiviteter samt tegn på læring
• viser, hvordan eleverne kan søge oplysninger om specifikke og beslægtede job, som kan være relevante at afprøve i erhvervspraktik på ug.dk og på:
  • ’Mine jobforslag’, hvor eleverne svarer på en række spørgsmål, der relaterer sig til interesser og forudsætninger i forhold til job, og hvor hver elev herefter på egen jobliste kan se de job, der passer til elevens svar
  • ’Jobkompasset’, hvor der bl.a. kan findes oplysninger om hvilke job, der er i de erhvervsområder, eleverne har interesse for
  • ’Uddannelsesvælgeren’, hvor eleverne bl.a. kan se sammenhænge mellem interesser, ønske om ungdomsuddannelse og muligheder for job
• viser eleverne, hvordan de fx via Krak.dk, kan findes oplysninger om virksomheder, deres geografiske placering, kontaktoplysninger, brancheforhold, ydelser og job
• beder eleverne udvælge 4 job hver, som de gerne vil afprøve i erhvervspraktik. Eleverne skal vælge ud fra søgningen på ug.dk, interesser, muligheder og egne overvejelser om valg af ungdomsuddannelse.
• beder eleverne notere, hvorfor netop disse 4 job ønskes, og om eleven har fundet virksomheder, hvor disse job findes.

Eleverne:

• arbejder individuelt med at søge oplysninger på bl.a. ug.dk og med at overveje mulige job, som de gerne vil afprøve i erhvervspraktik
• vælger hver 4 job, der kan være relevante og realistiske at afprøve i erhvervspraktik
• søger på internettet efter virksomheder, hvor det kunne være relevant at søge erhvervspraktik i et eller flere af de 4 job, eleven har ønske om at afprøve
• skriver en kort begrundelse ved hvert job for, at netop dette job foretrækkes og om der findes en eller flere virksomheder inden for rimelig afstand, hvor dette job findes.

Underviseren:

• drøfter hvad elevernes motivation og begrundelser er for at ønske netop de valgte job, og hvad de forventer af erhvervspraktik
• skriver de job på tavlen, som eleverne har fundet frem til
• lægger op til, at eleverne drøfter deres udbytte af søgningen på ug.dk
• udarbejder en samlet liste over de job, eleverne har fundet frem til, som formidles til elevernes forældre med en forespørgsel om, hvorvidt deres arbejdspladser eller netværk kan hjælpe med at tilbyde erhvervspraktik i et eller flere af jobbene
• sikrer efterfølgende, at eleverne inden lektion 8 har konkrete bud på virksomheder, hvor der er mulighed for, at søge erhvervspraktik i et eller flere af de job, eleverne ønsker, og om nødvendigt; at eleverne har alternative ønsker.

Underviseren:

• har inden start kopieret listen over de job, som klassens elever har ønsker om at afprøve i erhvervspraktik, til hver elev
• kan inden kontakte lokale virksomheder, der er relevante i forhold til elevernes ønsker om job i erhvervspraktik, og indbyde repræsentanter derfra til at besøge klassen, fx med orientering om virksomhedernes ydelser, typer af job, muligheder for beskæftigelse og tips til søgning af lære- og praktikplads
• viser på arbejdsmarkedsbalancen.dk og i jobdatabaser, hvordan eleverne kan søge oplysninger om aktuelle beskæftigelsesmuligheder i en række job, fx nogle af de job, som eleverne har interesse for
• viser på ug.dk, hvordan der kan søges oplysninger om arbejdssteder, stillingsbetegnelser og beskæftigelsesmuligheder i forskellige job
• inddeler klassen i grupper af 3 elever, som skal hjælpe hinanden med at søge oplysninger om de job, som de hver især har fundet frem til kan være relevante at afprøve i erhvervspraktik. Grupperne kan evt. sammensættes ud fra elevernes fælles interesse i de samme eller beslægtede job.

Eleverne:

• arbejder i grupper med at hjælpe hinanden i søgningen af oplysninger om beskæftigelsesmuligheder, arbejdssteder og stillingsbetegnelser i de job, de ønsker erhvervspraktik i. Gruppen har dermed i alt 12 job at undersøge
• kan - hvis repræsentanter fra forskellige virksomheder kommer på besøg i klassen – i grupperne udarbejde spørgsmål til besøget, fx om beskæftigelsesmuligheder og muligheder for lære- og praktikplads
• noterer løbende de oplysninger, som findes, og forbereder en kort orientering i klassen om beskæftigelsesmuligheder, mulige arbejdssteder og stillingsbetegnelser i de job, de har søgt oplysninger om.

Eleverne fremlægger gruppevis resultatet af deres søgning af oplysninger om de udvalgte jobs beskæftigelsesmuligheder, arbejdssteder og stillingsbetegnelser og evt. deres udbytte af virksomhedernes besøg i klassen

Underviseren lægger op til drøftelse i klassen af bl.a. beskæftigelsesmuligheders betydning for elevernes overvejelser om valg af uddannelse og job nu og fremover.

Underviseren:

• gennemgår med udgangspunkt i ug.dk en række hovedtræk ved uddannelsessystemet
• viser på eksempler på ug.dk på, hvordan forskellige uddannelsesveje kan føre til job. Eksemplerne kan tage afsæt de job, som eleverne overvejer at søge erhvervspraktik i.
• inddeler eleverne i grupper på 4-5 elever, som skal forberede en job-dyst i klassen om job, uddannelser og veje til job
• instruerer eleverne i, hvad dysten går ud på;
  • gruppen skal vælge 5 job. Til hvert job skal de forberede 10 udsagn, stikord eller bevægelser, som oplyser noget om jobbet
  • gruppen skal dernæst i klassen give én oplysning om jobbet ad gangen, hvorefter de øvrige elever skal gætte det pågældende job
  • jo færre oplysninger en elev skal bruge for at gætte jobbet jo flere points får denne for at gætte rigtigt, fx 10 point, hvis eleven gætter jobbet efter 1 oplysning, 9 hvis der bruges 2 oplysninger osv. Vinderen af dysten er den elev, som har fået flest point.
• instruerer eleverne i, at de skal veksle mellem at vise noget om jobbene og de tilknyttede uddannelser og at der kan indgå følgende oplysninger i job-dysten, fx
  • hvad laver man i jobbet (kan vises/demonstreres, eller der kan gives korte stikord herom) hvor arbejder man typisk henne (ude/inde, private/offentlige virksomheder)
  • hvilken branche/sektor hører jobbet ind under
  • hvilke uddannelsesveje findes til jobbet (hvilken ungdomsuddannelse, videregående uddannelse osv.)
  • hvor foregår uddannelsen

Eleverne i grupper:

• arbejder med at finde oplysninger på ug.dk om bl.a. uddannelser og uddannelsesveje til de 5 job, som gruppen har valgt
• udarbejder på baggrund af disse oplysninger 10 udsagn, stikord eller ideer til bevægelser, der fortæller om jobbet og om tilknyttede uddannelser/uddannelsesveje
• giver gruppevis på skift deres udsagn, stikord eller bevægelse i klassen, hvorpå de øvrige elever ud fra færrest mulige oplysninger skal gætte det pågældende job

Underviseren:

• Tæller point sammen og finder en vinder af dysten
• lægger op til drøftelse i klassen af elevernes udbytte af søgning på ug.dk om bl.a. uddannelsesveje til job, fx om der var oplysninger, som har indflydelse på, hvad eleverne forestiller sig om deres muligheder i uddannelse og job
• Eleverne giver deres bud på, hvad den viden om bl.a. uddannelsesveje til job, de har fået i lektionernes aktiviteter, kan betyde for deres overvejelser om valg af uddannelse og job.

Underviseren:

• sikrer forinden, at alle elever har et realistisk bud på virksomheder, hvor der er mulighed for erhvervspraktik i de job, eleverne har ønske om at afprøve
• gennemgår med afsæt i emu.dk, forskellige jobdatabaser og lærepladsen.dk, hvad der kendetegner indholdet i en jobansøgning og viser eksempler på jobansøgninger
• viser ud fra fx arbejdsmarkedsbalancen.dk eksempler på en række stillingsopslag
• gennemgår på baggrund af de viste eksempler på jobansøgninger og stillingsopslag, og med inddragelse af elevernes ideer, hvad der kan være indeholdt i en motiveret ansøgning om erhvervspraktik i en virksomhed
• udarbejder og kopierer til hver elev en skriftlig guide med ideer og inspiration til, hvad elevernes motiverede ansøgninger kan indeholde

Eleverne:

• arbejder individuelt og ud fra den guide, som er udarbejdet, med at skrive en motiveret ansøgning til den eller de virksomheder, hvor der er mulighed for, at eleven kan komme i erhvervspraktik

Underviseren:

• giver feedback til eleverne undervejs i deres skrivning af ansøgninger
• hjælper eleverne med at fremsende de færdige ansøgninger
• planlægger resten af forløbet under hensyntagen til, at der skal være tid til, at virksomhederne kan svare på elevernes ansøgninger
• kan opfordre eleverne til at kontakte de virksomheder, som de har sendt ansøgninger til, for at høre nærmere, fx om ansøgningen er modtaget.

Underviseren:

• sikrer forinden, at alle elever har fået svar på ansøgningerne, har fået aftaler på plads og at der er indgået skriftlige aftaler, hvormed eleverne er forsikrede
• instruerer eleverne i, at de på baggrund af deres viden om det job, de skal afprøve i erhvervspraktik, og ud fra deres tidligere undersøgelser af uddannelsesveje til job, og om virksomheden og jobbets indhold, i grupper skal udarbejde forslag til spørgsmål, som alle eleverne kan bruge i erhvervspraktikforløbet
• inddeler klassen i grupper af 3-4 elever, der skal samarbejde om forslag til spørgsmål

Eleverne:

• arbejder i grupper på 3-4 elever om at lave forslag til spørgsmål, der kan findes svar på i løbet af erhvervspraktikforløbet

Eleverne:

• fremlægger gruppevis deres forslag til spørgsmål

Underviseren:

• samler gruppernes forslag på tavlen
• lægger op til drøftelse og beslutning i klassen om, hvilke spørgsmål der bedst dækker de områder, som eleverne i fællesskab ønsker at vide mere om, fx om jobbets indhold, beskæftigelsesmuligheder, virksomhedens ydelser og hvilke uddannelsesmæssige og andre forudsætninger, jobbet kræver
• beder eleverne overveje, om der udover disse spørgsmål, er flere spørgsmål, som eleverne hver især ønsker at få svar på i erhvervspraktikken, fx om forhold, som er specifikke for det job, eleven skal afprøve
• drøfter med klassen, hvordan der ellers kan indsamles oplysninger i erhvervspraktikforløbet, fx med fotos og film, hvis virksomheden tillader det
• orienterer om, hvad der i øvrigt kan indgå i de fremlæggelser, som eleverne skal give efter erhvervspraktikforløbet

Eleverne skriver hver de spørgsmål, der skal findes svar på i løbet af erhvervspraktikken; både de fælles spørgsmål, klassen har udarbejdet, og de spørgsmål, som eleven gerne vil have svar på.

Underviseren:

• gennemgår forventningerne til elevernes fremlæggelser, hvor de på baggrund deres erhvervspraktikoplevelser og de svar de har fået på deres forberedte spørgsmål, fx skal fortælle om; jobbets indhold og opgaver, fordele og ulemper, løn og beskæftigelsesmuligheder uddannelsesveje til jobbet og hvilke øvrige forudsætninger, jobbet kræver virksomhedens ydelser og øvrige job samt muligheder for beskæftigelse samt lære- og praktikplads hvilken betydning erhvervspraktikken samt forløbet i øvrigt har haft i forhold til elevens overvejelser om valg af uddannelse og job
• repeterer, hvordan eleverne på bl.a. ug.dk kan finde yderligere oplysninger

Eleverne:

• arbejder individuelt med udarbejdelse af et materiale, der skal vises i klassen sammen med en mundtlig fremlæggelse af de oplysninger, erfaringer og oplevelser, som erhvervspraktikforløbet har givet

Eleverne fremlægger individuelt, hvad de har fundet af oplysninger om det job, de har afprøvet, om tilknyttede uddannelser mv., og om hvad de har lært og oplevet i erhvervspraktikforløbet. I sin fremlæggelse skal eleven også reflektere over, hvilken betydning erhvervspraktikken har haft i forhold til elevens overvejelser om valg af uddannelse og job.

Underviseren lægger op til drøftelse i klassen af forløbets udbytte og indhold, bl.a. også, hvad det har givet eleverne at få kendskab til hinandens erhvervspraktikerfaringer og viden derfra.