Læsning og ordforråd i undervisningen i dansk som andetsprog

Læsning er en central kompetence, hvis man vil klare sig godt i uddannelsessystemet. Fra 5.-6. klassetrin i grundskolen skal man kunne læse sig til ny viden. Læseundersøgelser viser, at svage læsere allerede på dette tidspunkt begynder at klare sig dårligere. Læsehastighed, læseforståelse og ordforråd hænger tæt sammen, og det har konsekvenser for kursisternes deltagelse i alle fag, hvis de har svært ved at læse sig til ny viden.

”Jeg har læst teksten 3 gange, men jeg forstår den stadig ikke.” Mange undervisere vil sikkert genkende dette udsagn fra nedtrykte kursister, der forsøger at forklare, hvordan det går med deres lektielæsning. De vil gerne, og de prøver - men de ved ikke, hvordan de skal gribe læseopgaverne an. Risikoen er, at de giver op og stopper med at læse lektier.

Inspiration fra læseforskningen

Den type udsagn er typisk for en passiv læser, som læser alle tekster på samme måde: De læser fra start til slut uden at standse op og bearbejde det læste. Den passive læser er virkelig på arbejde for at følge med. På HF skal der læses meget i alle fag. Kursisterne skal derfor have en undervisning, der støtter dem i at udvikle sig til aktive læsere.
Her kan man hente viden og inspiration fra læseforskningen. Læseforskningen gør opmærksom på, at læsning er en kompetence, der skal trænes igennem hele skolesystemet, fordi teksterne bliver mere komplekse på det gymnasiale niveau. Kursisterne vil måske synes, at det virker banalt og barnligt at arbejde på den måde, der bliver anbefalet i det følgende, men læreren må insistere på, at det er vigtigt at indarbejde gode arbejdsvaner, fordi det gør skolearbejdet lettere på den lange bane.

Før-læsning

Inden man går i gang med en ny tekst, er det vigtigt at etablere en forforståelse. Man kan tale om tekstgenren, om hvem forfatteren er, man kan fortælle anekdoter om og vise billeder af forfatteren og den periode, teksten er fra. Man kan tale om hvilket forløb eller tema, teksten indgår i. Man kan lave brainstorm på centrale ord eller begreber og lave en ordsky med ordforråd, der er forbundet med temaet. Man kan også bladre teksten igennem og italesætte, hvor lang den er, og hvor lang tid, der skal bruges på at læse den.

Mere konkret skal kursisterne have et læseformål, når de får en tekst med hjem som lektie: Hvad skal teksten bruges til? Hvilke oplysninger skal kursisterne hæfte sig ved? Skal de slå alle ord op, eller er der vigtige begreber eller definitioner, der skal noteres? Man kan give et arbejdsark med ord og formuleringer fra teksten, der skal slås op, og forståelsesspørgsmål, der skal besvares, eller man kan bede kursisterne om selv at formulere spørgsmål til teksten.

En anden mulighed er at læse teksten i klassen som rollelæsning. Kursisterne arbejder i par eller grupper af 3 og får forskellige roller. Fordelen ved rollelæsning er, at kursisterne bliver vænnet til at standse op i teksten, forholde sig til vigtige oplysninger og gøre sig klart, hvad der står, før de læser videre. Øvelsen egner sig både til lærebogstekster eller fagtekster med definitioner og begreber, og til fiktive tekster, hvor der skal læses mellem linjerne. Hvis teksten er svær, kan man læse den første side højt i fællesskab. Man kan standse op efter hvert afsnit for at opsummere tekstens oplysninger: Hvem er til stede, hvor og hvornår foregår teksten, antydes der en konflikt? Når man har skitseret tekstens scene, kan man forsøge at forudse, hvad der vil ske i teksten. På den måde kan man få opstillet en læsehypotese: Hvad tror vi, teksten handler om, hvad tror vi, der vil ske? Så kan kursisterne læse teksten færdig hjemme med det formål at bekræfte eller afkræfte hypotesen.

Det kræver af og til, at læreren insisterer og forklarer formålet, før kursisterne faktisk gør, som de bliver bedt om. De skal vænne sig til, at det ikke gælder om at læse perfekt op, men om at de i fællesskab konstruerer forståelsen af teksten og aktivt opsøger informationer, når der er noget, de ikke forstår.

Under-læsning

Kursisterne læser teksten hjemme med det læseformål, de læsespørgsmål eller læsehypoteser, de har fået med fra undervisningen. De kan også instrueres i at skygge bestemte personer eller understrege bestemte oplysninger i teksten.

Til faktatekster eller debatterende tekster kan det være en god idé at bede kursisterne om at lave et faktatjek på tekstens påstande eller oplysninger. Er de sande eller sandsynlige? Det kan være svært at vurdere, hvis man ikke kender konteksten.

Efter-læsning

Når man mødes i klassen igen er det en god idé at tjekke, at teksten er forstået. Start timen med, at kursisterne bruger 10 minutter på at snakke begreber og forståelsesspørgsmål igennem. Bed om et kort resumé. Her kan man ofte få misforståelser og fejllæsninger udryddet.

Efter alle disse indledende knæbøjninger er man klar til at arbejde med teksten. Her er dansklærere eksperter i tekståbninger, arbejdsspørgsmål, meddigtende opgaver osv. osv., så det vil denne artikel ikke gå dybere ind i. Det væsentlige er, at læreren gør sig overvejelser over, hvordan der kan skabes en progression i kursisternes læsekompetencer, og hvordan læsningen af de enkelte tekster bør stilladseres. Kursisterne har brug for mestringsoplevelser, så de oplever, at de kan klare de læseopgaver, de møder. Efterhånden vil de kunne læse sværere tekster uden helt så meget hjælp.

Man kan diskutere, om man overhovedet skal give læselektier for derhjemme? Hvis kursisterne alligevel ikke læser, bliver alle stillet mere lige, hvis læsningen foregår i klassen. På den anden side vil kursisterne få det svært, når de skal videre i uddannelsessystemet, hvis de slet ikke er vant til at læse selv. Det mest hensigtsmæssige er at lave en progression, så læselektierne i starten er lette og korte og efterhånden bliver mere komplekse og krævende.

Ordforråd

Undersøgelser viser, at man for at forstå en tekst skal kende 95% af ordene i teksten. Et begrænset ordforråd gør det sværere at læse tekster med en god forståelse. Allerede fra 5. - 6. klassetrin skal skoleelever læse sig til ny viden, og her begynder forskellen mellem stærke og svage læsere at vise sig. De tosprogede kan have et udmærket hverdagssprog og et stort konkret ordforråd, men de kan få store problemer, når de møder skolens mere abstrakte sprog. Derfor må opbygningen af kursisternes ordforråd også fylde i undervisningen.

Ord bør have plads i hver undervisningstime. Man kan have et fast felt på tavlen, hvor man skriver de ord, kursisterne spørger til. Hvis kursisterne forveksler ord med hinanden, kan man benytte lejligheden til at skrive ordene på tavlen og gøre opmærksom på sammenhængen mellem stavning, udtale og betydning.

Man kan dele lange og svære ord og tale om, hvordan man konstruerer nye ord med endelsesmorfemer og sammensætninger. Man kan konstruere opgaver med ordforråd fra teksten, som træner orddannelse og ordfamilier. Eller man kan vælge tekster, som lægger op til at bruge sproglige, grammatiske og semantiske iagttagelser i analysen. Digtet ”Vandtrapper” af Inger Christensen egner sig rigtig godt til at tale om, hvordan man konstruerer sammensatte ord. Den grammatiske og semantiske beskrivelse af digtets ordforråd kan åbne for analysen og fortolkningen af digtet.
 

Fagligt og før-fagligt ordforråd

Vi er vant til at undervise i og forklare fagets begreber. Men der er mange andre ord, som kan være svære for kursisterne. Jørgen Gimbel skelner mellem fagligt og før-fagligt ordforråd. Det før-faglige ordforråd er ikke fagspecifikt, men kan alligevel være nyt for kursisterne. Hvad er f.eks. forskellen på at ordene at foregribe og at forgribe? Hvad vil det sige at beskrive? Hvis man er muskuløs, har man så ingen muskler?

Det kan være svært at forudse hvilke ord, kursisterne ikke kender. Man bør derfor lære dem at slå op i en ordbog f.eks. Ordnet.dk. Hvordan sikrer man sig, at man slår substantivet og ikke verbet op? Hvordan afkoder man de forkortelser, der står? Hvordan finder man den betydning, der passer i konteksten? Man kan give dem opslagsøvelser med vigtige ord fra den tekst, man arbejder med. Ikke alle kursister er opmærksomme på de misforståelser, der kan opstå ved at bruge deres egne sprogs ordbøger eller google translate, men de kan erfare forskellen ved at slå det samme ord op i deres egen ordbog og på Ordnet.dk.

Til sværere tekster bør man lave gloselister. Det tager lang tid for læreren og kan føles som spildt arbejde, hvis kursisterne ikke bruger listerne. Hvis man bruger programmet Quizlet, kan kursisterne træne gloserne som flash cards, vendespil m.m. Det kan introduceres i undervisningen, indtil kursisterne har indarbejdet det i deres rutine. Quizlet kan også bringe konkurrence og sjov ind i klasserummet, når man spiller quizlet live. Det styrker samarbejdet og klasserumskulturen

© Børne- og Undervisningsministeriet

 

For at nye ord skal fæstne sid i langtidshukommelsen, skal de gentages i forskellige kontekster. Det støtter også indlæringen at etablere semantiske netværk omkring nye ord: Synonymer, antonymer, forklaringer og eksempler. Her kan det være en hjælp at arbejde med ordkendskabskort.

© Børne- og Undervisningsministeriet

 

Passivt og aktivt ordforråd

Læreren bør støtte kursisterne til at indarbejde de nye ord i deres eget aktive ordforråd. Man kan bede dem lave en liste med ord, de gerne vil bruge i en skriveopgave, som skal afleveres sammen med opgaven. Man kan også give sproglige benspænd til skriveopgaver: Brug disse 5 nye ord i skriveopgaven. Eller Brug tre nye konjunktioner, som du ikke plejer at bruge. Man kan give dem sætningsindledere, som støtter dem i at bruge skolens formelle sprog.

Forfatteren bruger mange negative tillægsord, som gør beskrivelsen... Forfatterens skrivestil er præget af meget billedsprog. Der er et godt eksempel på side xxx: “...” Analysen har vist, at... Romanens tema er...

 

Hent inspiration i sprogfagene

For tosprogede kursister er alle fag sprogfag. Hvert fag har sine faglige begreber, men alle fag bruger dansk som undervisningssprog. Derfor bliver skolearbejdet for den tosprogede kursist en stor udfordring, hvis de ikke udvikler deres skolesprog og de nødvendige læsekompetencer. Det kan og bør læreren i dansk som andetsprog støtte dem i. For dansklæreren er der heldigvis meget hjælp at hente i sprogfagene, som har udviklet mange tricks og øvelser til at arbejde med læsning, ordforråd og sproglig progression. Læreren i dansk som andetsprog er derfor i høj grad sproglærer.

Faget dansk som andetsprog er skabt for at gøre det muligt for kursister med en tosproget baggrund at tilegne sig et danskfagligt niveau, så de kan klare sig i videregående uddannelse og som borgere i samfundet. Faget kan være et laboratorium, hvor kursisterne får mulighed for at udvikle og afprøve mange slags sprog, så de kan tale og skrive som myndige personer.

 

Kreditering

Maren Mette B. Larsen, lektor i dansk og dansk som andetsprog ved Aarhus HF og VUC