Innovation i historie

Innovation i historie er en nøgle til at få eleverne til at udfolde sig i faget og arbejde med formidling og inddrage kilder på andre måder. At vi i historie ikke kan arbejde med at innovere på handlinger i fortiden giver sig selv. Men vi kan tage udgangspunkt i fortiden, når vi skal arbejde med det, der sker her og nu og udvikle innovative løsninger på konkrete problemstillinger i vores samtid.

Definition på innovation

Der findes mange definitioner på innovation, men i en stx-sammenhæng giver det ifølge professor Søren Harnow Klausen og seniorlektor Michael Paulsen (begge fra Syddansk Universitet, SDU) bedst mening at forholde sig til begreberne: idégenerering, problemløsning, målgruppebevidsthed, ”nyt i konteksten” og ”merværdi”. Når vi taler om nyt i konteksten betyder det ikke, at eleverne skal til at opfinde nye og geniale ting, men tænke eksisterende løsninger på en anderledes måde. Og når vi taler om merværdi, så er det ikke med et økonomisk overskud i sigte, men ud fra et menneskeligt perspektiv. Ideen skal være til nytte for andre, give værdi for andre end en selv. 

Det innovative arbejde

Til det innovative findes der forskellige modeller, blandt andet index-kompasset, diamantmodellen eller KIE modellen. Man kan anvende hele modellen eller plukke dele ud – alt efter, hvilket fokus man har. Er det fx udelukkende til en kildeanalyse? Eller er det til et konkret forløb, hvor alle dele af modellen skal i anvendelse?

Det kan være god træning for eleverne inden større innovationsprojekter, først at have stiftet bekendtskab med mindre dele og/eller faser af innovative arbejdsprocesser. Det kan fx gøres i forbindelse med kildearbejde. Tag eksempelvis fat i ”opdag og definér-fasen” fra diamantmodellen og lad så eleverne ”angribe” dagens kildetekster:

• Hjemmefra har eleverne læst en eller flere kilder som lektie. 

• Lad eleverne arbejde i mindre grupper. 

• Først skal eleverne individuelt skrive alle de vigtige detaljer ned de ved om kildens ophav, for eksempel på post-its, som de placerer i midten af bordet uden at tale sammen. 

• Efterfølgende skal de gennem diskussion finde frem til en problemstilling i forhold til kildens ophavssituation, dens indhold og kontekst. De skal i den forbindelse anvende deres viden om temaet/perioden og anvende relevante faglige begreber. 

• Slutteligt præsenterer eleverne resultatet for en anden gruppe, som kommenterer og dernæst præsenterer deres eget arbejde. 

Projekter med innovation

I historie vil innovationsprojekter typisk rette sig imod formidlingsopgaver, hvor målgruppebevidsthed og værdi for målgruppen er i fokus. Hér skal man bl.a. overveje: Hvad er mit produkt, hvem henvender produktet sig til og hvilke politiske/menneskelige/økonomiske hensyn skal der tages? Eleverne skal i sidste ende også kunne vurdere deres løsningsforslag/produkt. Om det giver  merværdi eller om det bidrager med noget nyt i konteksten osv.

Konkret kan man fx lade eleverne formidle Reformationens problematikker til en 4. klasse. Eller eleverne kan udarbejde skitser til undervisningsmateriale til en 7. klasse. Eller hvordan en lokal byvandring for en gruppe pensionister om Besættelsestiden skulle se ud. Hvilke problemstillinger kunne man i denne forbindelse så tage fat i?

Eleverne kan også arbejde med erindringshistorie i forhold til udstillinger og mindesmærker. Hvordan kan man fx lave en udstilling om Danmarks kolonisering af Grønland, og hvordan skal et mindesmærke for Sønderjylland og Genforeningen se ud? 

Det er vigtigt, at eleverne er meget bevidste om at have den rette målgruppe for øje. Er det en folkeskoleklasse, en avis eller den almene befolkning. Eleverne skal være tydelige i forhold til, hvad deres projekt handler om, og hvad det er, de vil formidle og/eller løse. De skal desuden være specifikke omkring deres produkt og fx i en log-bog eller portfolio kommentere på, hvad der er det særlige ved lige netop deres produkt. Og igen være fokuserede på, hvad der er det nye i konteksten, og hvordan produktet skaber værdi for modtageren. 

Innovation handler ikke nødvendigvis altid om problemløsning. Oftest vil mere traditionelle formidlingsopgaver være nemmere for eleverne at overskue. Det er dog, i så fald vigtigt, at målgruppebevidstheden og tilhørende refleksioner er helt på plads.

Kreditering

Dorthe Rasmussen Kjær, Rysensteen Gymnasium