Forløb

Flerfagligt forløb: Kulturmøder

Udfordringerne med kulturmøder og integration i det demokratiske, senmoderne Danmark er et komplekst emne, der egner sig godt til tværfagligt samarbejde i kultur- og samfundsfag.

Forløbets overordnede hovedtema er kulturmøder og det deler sig i to overordnede dele, som både kan ligge i forlængelse af hinanden eller følges uafhængigt af hinanden.

I forløbet tages udgangspunkt i følgende faglige mål:

  • Historie: Dansk historie og identitet, globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv, historiefaglige metoder samt historiebrug
  • Samfundsfag: Sociale og kulturelle forskelle, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund herunder ligestilling.
  • Religion: Islam i en global, europæisk og en dansk kontekst. Etiske og religionsetiske problemstillinger.

Den første del fokuserer på radikalisering og terror. Her vil de tværfaglige problemstillinger handle om ”terror-begivenheder” som 9/11, Charlie Hebdo, Krudttønden, Syrien-krigerne eller Vestens ”krig” mod terror. Det kan dermed både have en international vinkel eller fokusere på en dansk kontekst. 

Den anden del fokuserer på integrationsudfordringer. Det handler om indvandringens historie fra gæstearbejderne i 1960’erne til i dag, og de tværfaglige problemstillinger kan fx være ligestilling, Muhammed-sagen, forbud mod religiøse beklædninger, omskæring, bederum på skoler, kønsopdelt svømmeundervisning og ”burkinier”, segregering ift. boligområder (Ghettoer) og på (”brune/hvide”) skoler.

 

Faglige og fagdidaktiske overvejelser

Et af emnets styrker er, at eleverne har noget forhåndsviden og let ved at forholde sig til de konkrete problemstillinger, da det kommer meget tæt på deres livsverden.

Spørgsmål som disse: ”Skal det forbydes at gå med tørklæde i danske skoler? Skal der serveres svinekød i børnehaverne?” kan i sig selv skabe høj aktivitet, også i de sene eftermiddagstimer og blandt de mere stille elevtyper.

Samtidig giver det god mulighed for at træne eleverne i at diskutere sagligt og forholde sig objektivt.

 

Indhold

Forløbet tager udgangspunkt i en timefordeling, hvor hver uge har 8 lektioner af 45 minutter (historie på en uge har 4 lektioner af 45 minutter, mens religion og samfundsfag hver har 2 lektioner).

Man kan splitte forløbet op, så det tilpasses en anden timefordeling.

I historie forudsættes det, at eleverne er blevet undervist i kildekritik og historiebrug.

Del 1: Radikalisering og terror

Historie

Fokus: Hvad var korstogene, og hvilken betydning har de for nutiden?

Materiale:

Aktiviteter: Læreroplæg om Huntingtons teori. Dernæst læses om de kristne korstog i middelalderen. Klassediskussion om hvorvidt disse korstog kan ses ud fra Huntingtons teori om civilisationssammenstød. Til sidst skal de træne kildekritik med kildeteksterne samt undersøge teksterne ud fra de forskellige eksempler på historiebrug.

Samfundsfag

Fokus: Hvad er kulturmøder og sammenstød?

Materiale:

  • Grundbogstekst om rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, inkl. ligestilling mellem køn.
  • Avisartikel (eller video) som eksempel på et kultursammenstød når det gælder ligestilling. Fx kønsopdelt svømmeundervisning, religiøs beklædning (tildækning af kvinder), eller social kontrol af unge kvinder.

Aktiviteter: Eleverne skal i grupper forsøge at tale sig frem til, hvad dansk kultur og danske værdier egentlig er. De ting, de kan finde nogenlunde enighed om, lægger de ind i en fælles Padlet.

Det samme gøres med ikke-vestlige kulturer og værdier. Afslutningsvis kort diskussion i grupper af, hvor de største kultursammenstød finder sted.

Dernæst læses baggrundsmateriale om, hvilke rettigheder og pligter der er i et demokratisk samfund, med fokus på ligestilling mellem køn. Eleverne læser avisartiklen og bruger den som afsæt for en diskussion af, om man kan blive integreret i det danske samfund, hvis man ikke ønsker ligestilling. 

 

Religion

Fokus: Hvordan opstod Islam og hvordan bredte religionen sig? 

Materiale: Grundbogsmateriale om islams formative periode, herunder kalifatet og udbredelse.

Aktiviteter: Eleverne laver små oplæg for hinanden om, hvordan islam blev til. Det gøres ved at dele klassen op i to. Den ene del skal forklare med en indefra-synsvinkel og den anden med en udefra-synsvinkel. De skal besvare følgende:

  • Hvem var Muhammed?
  • Hvordan kan det være, at der er så mange ligheder mellem jødedom, kristendom og islam?
  • Hvad er Koranen og hvordan blev den til?
  • Hvordan fik islam tilhængere og hvilke problemer var der i starten?

 

Derefter skal der findes kort på internettet over det første kalifat samt udbredelsen af islam. Find stederne på Google Earth (begynd fx med at finde Mekka).

Historie

Fokus: Hvorfor er Vesten i krig mod ”terror”?

Materiale:

  • Baggrundstekst(er) om Syrienskrigen og ISIS’ opståen og undergang. Kan findes på internettet eller via. Infomedia.
  • Avisartikel eller video om ”Syrienskrigernes koner” og deres børn, der sidder i fangelejre i Syrien.

Aktiviteter: Informationssøgning og debat om 9/11 samt krigene i Afghanistan og Irak. En fælles Padlet kan bruges til at opsamle information.

Eleverne læser herefter baggrundsteksterne og noterer de væsentligste pointer om ISIS.

Til sidst kan man have en klassediskussion om hjemtagningen af Syrienskrigernes koner og børn. Eleverne kan lave informationssøgning om emnet og komme med deres egen holdning. 

 

Samfundsfag

Fokus: Hvorfor bliver nogle mennesker terrorister?

Materiale:

  • Grundbog med sociologisk teori til at forklare radikalisering. Eksempelvis Honneths anerkendelsesteori, Ziehes begreb ontologisering.
  • Deadline-videoer fra CFU om årsager til radikalisering. Fx interview med Aydin Soei og Jakob Scharf  MitCFU- Deadline 11.3 2016

Aktiviteter: Lektionerne starter med et billede af nogle ikoniske terrorangreb, fx 9/11-angrebet, Krudttønden, Utøya. Klassedialog om, hvad der skete.

Eleverne bliver herefter præsenteret for dagens problemstilling: Hvorfor bliver nogle danskere medlemmer af islamistiske terrorgrupper?

De læser herefter grundbogsteksterne og arbejder med spørgsmål. Der er mulighed for at de arbejder med en eller flere forskellige cases, hvor personer er blevet radikaliseret.

I sidste lektion skal de arbejde med forskellige løsninger på radikalisering. Deadline-programmerne kan bruges som afsæt for arbejdet.

 

Religion

Fokus: Hvordan ser islam ud i en europæisk kontekst?

Materiale:

  • Grundbogsmateriale om jihad og sharia
  • Artikel om euroislam fx Tariq Ramadan
  • Jan Hjärpes model om islamformer

Aktiviteter: Eleverne skal undersøge begreberne jihad og sharia, og finde ud af hvad de oprindeligt betyder, og hvordan de bruges i dag.  

Jan Hjärpes model gennemgås, og der gives eksempler på de forskellige måder, hvorpå muslimer kan forholde sig til islam på.

Til sidst en klassediskussion om hvilke af Hjärpes islamformer, der kan være problematiske i vestlige samfund, samt hvilke årsager der kan være til det.

Historie, samfundsfag og religion

Første del af forløbet slutter af med et tværfagligt tema.

I denne uge skal der arbejdes tværfagligt, hvor alle tre fag har den samme problemstilling som omdrejningspunkt, men hvor eleverne træner i at få fagbegreber og viden fra alle fagene i spil.

Det er en god idé at tage en kort snak med dem om, hvad tværfaglighed er, når man i de første lektioner instruerer dem i ugens tema.

Aktiviteter: Eleverne arbejder i grupper og produktkravet er, at de i slutningen af ugen fremlægger deres resultater for resten af holdet med fx et PowerPoint-show.

Der kan med fordel differentieres ift. valg af problemstillinger og indsamling af data.

De fagligt mindre stærke grupper kan få nogle forskellige problemstillinger at vælge imellem af læreren, som fx:

  • Hvad er årsagen til, at nogle danskere planlægger eller begår terror i Danmark?
  • Hvorfor drog så mange europæiske mænd og kvinder til Syrien for at leve i ”Kalifatet”?

Underviserne giver feedback på problemstillingerne og evaluerer på gruppernes samarbejde.

 

 

Del 2: Integrationsudfordringer

Historie

Fokus: Er Danmark et indvandringsland?

Materiale:

  • Baggrundstekst: Indvandring til Danmark efter 1945 på Danmarkshistorien.dk Indvandring til Danmark efter 1945
  • Kilde: ”Velkommen Mustafa” (1970)
  • Kilde: Reintoft (DKP) ”Indvandrere som løntrykkere”(1970)
  • Kilde: Interview med Ishøjs Borgmester Per Madsen (1976) + Interview med samme 1987

Alle dele kan findes på Danmarkshistorien.dk

Aktiviteter: Klassen ser denne video: Danmarkshistorien.dk Indvandring i velfærdsstaten efter 1965, Heidi Vad Jønsson.
Gruppearbejde med læsning af baggrundsteksten og forståelsesspørgsmål.

Kildekritisk analyse af de to første kilder.

Komparativ analyse af de to interview med Per Madsen: Hvad har ændret sig fra den første til den anden kilde?

Fælles opsamling: Hvordan har Danmark ændret sig fra 1945 til i dag?

 

Samfundsfag

Fokus: Hvordan går det med integrationen i Danmark?

Materiale:

  • Grundbogstekst om de forskellige integrationsformer: integration, assimilering, segregering, smeltedigel.
  • Avisartikel eller video, hvor begreberne kan anvendes. Fx om den skjulte segregering i Danmark: ”parallelsamfund”, eller debatten om, hvorvidt indvandrere skal mødes med en forventning om integration eller assimilering. 

Aktiviteter: Læsning af grundbogstekst og notetagning til følgende begreber:

  • Integration:
  • Assimilering:
  • Segregering:
  • Smeltedigel:

Eleverne læser avisartiklen individuelt eller i par. Hver elev skal finde mindst tre ting, de finder interessante at tage med i den følgende diskussion.

Klassediskussion om fokusspørgsmålet: Hvordan går det med integrationen i Danmark?  

 

Religion

Fokus: Hvordan ser islam ud i Danmark?

Materiale:

  • Kirkeministeriets liste af godkendte religiøse samfund
  • Jan Hjärpes kategorier eller lignende opdeling af islam-former
  • Forskellige muslimske gruppers hjemmesider

Aktiviteter: Begynd timen med at undersøge hvor mange muslimske trossamfund, der er godkendte.

Undersøg også hvor mange der er muslimer i Danmark: Bemærk, at der er forskellige bud på dette, alt efter hvem man spørger.

Eleverne skal derefter i mindre grupper lave analyse af de forskellige hjemmesider ud fra Jan Hjärpes teori.

Eleverne fremlægger deres resultater i mindre grupper.

Historie

Fokus: Hvordan håndterer vi kultursammenstød?

Materiale:

  • Jyllands-Postens begrundelse for at bringe Muhamedtegningerne. Findes på Danmarkshistorien.dk
  • Avisartikel eller video med debatten om, hvorvidt Muhammedtegningerne skal på skoleskemaet.

Aktiviteter: Læreren starter med et billede af Samuel Paty, hvorefter eleverne laver informationssøgning om hans skæbne.

Eleverne undersøger herefter Jyllands-Postens begrundelse for at bringe Muhammedtegningerne. Alle bidrager med 2-3 pointer. Derefter klassediskussion omkring, hvilken type kilde det er og hvad den kan bruges til?

Dernæst læsning af artikel. Klassedialog og evt. anonym afstemning (fx med Kahoot) om, hvorvidt man er enig i at Muhammedtegningerne skal gøres obligatorisk på skoleskemaet. 

 

Samfundsfag

Fokus: Hvad er vigtigst - ytringsfrihed eller religiøse hensyn?

Materiale: Grundbog om det politiske system i Danmark, inkl. ytringsfrihed.

Aktiviteter: Eleverne læser grundbogsteksten og besvarer fokusspørgsmål. Grundlovens §77 kan også indgå som en del af en opgave.

Dernæst skal de undersøge et aktuelt eksempel, hvor ytringsfriheden kommer på kollision med religiøse hensyn, fx Rasmus Paludans demonstrationer.

Eleverne skal forklare, hvordan sagen kan ses som et kultursammenstød og samtidig træne, hvordan man forholder sig analytisk/sagligt til en problemstilling.

 

Religion

Fokus: Hvordan kan man være muslim i det danske samfund?

Materiale:

  • Grundbogsmateriale om de fem søjler
  • Artikel om Hizb ut Tahrir eller kaldet til islam
  • DRs dokumentar ”Kampen om mig” afsnit 1 (Fra Vollsmose til Folketinget) 2019

Aktiviteter: Gennemgå de fem søjler og diskuter hvilke, der kan være problematiske at overholde i dagens Danmark

Gruppearbejde med artiklen med fokus på, hvilke sammenstød der kan være for gruppen og det danske samfund

Se DRs dokumentar på MitCFU ”Kampen om mig” afsnit 1 (Fra Vollsmose til Folketinget)

Lektionen sluttes af med, at eleverne i fællesskab opstiller problemstillinger arbejdet med dagens tema har givet anledning til.

Afslutning på del 2

Anden del slutter som første del af med et tværfagligt tema. Temaet og det flerfaglige arbejde udføres i alle tre fag og varer hele ugen.

Eleverne skal selv udarbejde en problemstilling, eller de kan vælge en blandt nogle, som underviserne har lavet på forhånd, som fx:

  • Hvilke argumenter findes for og imod et forbud mod tørklæder i danske skoler?
  • I hvilket omfang kan man argumentere for, at integrationen er gået galt i mange europæiske lande, som fx Belgien, Frankrig og Tyskland?
  • Hvordan kan man undgå, at der opstår parallelsamfund og “hvide”/”brune” skoler?

Eleverne skal producere en video, som skal vises for resten af klassen. Videoen kan enten være en fiktiv kortfilm med en handling, der handler om deres problemstilling, eller det kan være en dokumentarfilm, hvori de forsøger at give svar på problemstillingen gennem interviews og data.
 

Ved præsentationerne kan underviserne give feedback på arbejdet.

Evaluering

Lærerne giver feedback på elevernes problemstillinger og de videoer, der blev udarbejdet i forløbets sidste uge.

Eleverne går sammen i grupper og laver i fællesskab en skriftlig besvarelse af følgende faglige mål, således:

Skriv en 1/2 side til hvert fag om, hvad I har lært om følgende faglige mål:

  • Historie: Dansk historie og identitet, globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv, historiefaglige metoder samt historiebrug.
  • Samfundsfag: Sociale og kulturelle forskelle, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling.
  • Religion: Islam i en global, europæisk og en dansk kontekst. Etiske og religionsetiske problemstillinger.

 

Kreditering

Jonas Juul Berthelsen, VUC Storstrøm, i samarbejde med CFU.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.