Hvem har magten? Magt og ideologier i det 20. århundrede

Formålet med forløbet er at træne eleverne i følgende faglige mål: 

• Formulere, forklare, undersøge og diskutere faglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof.
• Redegøre for forskellige livsanskuelser og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse for samspillet mellem aktør og struktur.
• Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagets taksonomiske niveau med anvendelse af faglig terminologi.
• Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog.
• Kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter. 

Forløbet er et særfagligt historie B-forløb i KS-faggruppesamarbejdet og er tilrettelagt ud fra de faglige mål for hf. Forløbet er på 9 moduler à 45 min. Lektier læses i timerne (lektieintegrerede moduler).

Forløbets fokus, organisering og arbejdsformer

Dette forløb tager udgangspunkt i problemstillinger omkring, hvordan vi indretter et samfund, og hvem der skal have magten. Der sættes fokus på den kolde krig og på, hvordan den liberalistiske- og den socialistiske livsanskuelse adskiller sig fra hinanden. 

Det forudsættes, at eleverne ikke har meget forhåndsviden omkring den kolde krig, og at de ikke har læst lektier forud for hvert modul. Derfor er forløbet udarbejdet som lektieintegrerede moduler med øvelser, der træner eleverne i at lytte, læse, diskutere og tilegne sig viden. Et af formålene med forløbet er at træne eleverne i at samarbejde og diskutere. 

Der bruges baggrundsmateriale om den kolde krig og samtidige kilder, samt musikvideoer, enkelte artikler og søgning på internettet. 

Arbejdsformer 

Der benyttes mange forskellige arbejdsformer, men som udgangspunkt arbejder eleverne i grupper à fire personer. For at træne eleverne i at lytte og give dem et stillads til at forstå den mængde tekst, de skal læse, er der undervejs en række korte læreroplæg. Forløbets diskussioner er som udgangspunkt demokratiske forstået på den måde, at alle synspunkter skal være repræsenteret, og alle skal bidrage. Derfor er der også større og mindre rollespil og dialogcirkler (se nedenfor) undervejs.

Dialogcirkel: Fungerer ved at placere alle elever i en cirkel, så de kan se hinanden og dermed taler til hinanden. Reglerne i dialogcirklen er, at kun en af gangen taler, mens resten lytter. Man markerer først, når læreren eller en elev har stillet et spørgsmål, og tager således hånden ned, når der tales. Læreren bestemmer, hvem der svarer. Det er vigtigt, at læreren ikke selv er med i cirklen og dermed dialogen, da det er en pædagogisk pointe, at det er elevernes svar og løsninger, der tages til indtægt og ikke lærerens. Således øves demokratisk dialog. 

Matrixgrupper: Der er etableret grupper af fire elever, hvor hver elev tildeles et bogstav fx a,b,c og d. Det kan kaldes grundgruppen. Matrixgrupper dannes dernæst ved at lade elev a fra hver gruppe gå sammen og danne en ny gruppe, mens elev b går sammen i ny gruppe osv. Fordelen ved denne struktur er, at man meget hurtigt kan danne grupper af elever, der ikke på forhånd har arbejdet sammen. Strukturen er desuden tidsbesparende i forbindelse med fremlæggelser. 

Quiz og byt: Fungerer ved, at hver elev har en seddel med et spørgsmål (enten udleveret af læreren eller selvskrevet). Dernæst finder eleven en anden elev, og de skiftes til at læse deres seddel op og besvare hinandens spørgsmål. Derefter bytter de seddel og finder en ny makker. Øvelsen er god til at repetere stof, og de elever, der ikke selv kan svare, får mulighed for at få svarene af de andre, og de kan dermed give svaret senere. 

Rollespil: Her skal eleverne sætte sig ind i en anden persons synspunkt og argumentere som den pågældende person ville have gjort. Øvelsen er god til at træne eleverne i at diskutere og i at sætte sig ind i forskellige holdninger og synspunkter. Ved større rollespil er det en god ide at udstyre eleverne med et rollekort med instrukser, så de lettere kan blive i rollen. 

Tavlestafet: Læreren giver to-fire tavletuscher til tilfældige elever. De skal så løbe op til tavlen og skrive en note/et svar. Derefter gives tuschen videre til en ny elev, som så skal løbe op og skrive sit svar. Øvelsen er god til opsamlinger og til at få skærpet opmærksomheden hos alle. 

Flerfagligt samarbejde 

Forløbet kan kombineres med samfundsfag og med religionsfaget og således omformes til et flerfagligt forløb. Dette kan gøres ved at lade samfundsfag arbejde med ideologier og økonomiske systemer, og religionsfaget kan arbejde med religiøs ledelse, civilreligion og karismateori.
 

Forløbets opbygning

Forløbet består af 9 moduler. 

Modul 1:

Fokus: Magtbalance og ideologier

Materiale/Læsefokus: Kapitler eller sider fra grundbøger, hvor situationen efter 2. verdenskrig og ideologier behandles.   

Aktivitet: Læreren starter med at ridse situationen efter 2. verdenskrig op – gerne gennem kort, der viser fronter op til, under og efter 2. verdenskrig. Desuden gennemgås bl.a. Potsdamkonferencen og atombomben over Hiroshima.

Dernæst igangsættes et mindre gruppearbejde, hvor eleverne undersøger forskellige ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme). Gruppearbejdet samles op i plenum i en dialogcirkel (se arbejdsformer ovenfor). Læreren stiller indledende følgende spørgsmål: Hvilken ideologi ville være god for Europa efter 2.verdenskrig? Hvad er fordelene og ulemperne ved hver ideologi?

Modul 2: 

Fokus: Den kolde krig starter

Materiale/Læsefokus: Sider fra grundbøger om starten på den kolde krig i perioden 1946-1953 (fra Jerntæppetalen til Warszawapagten). Kilder: Churchills tale i Fulton marts 1946, Trumandoktrinen marts 1947 og Marshallplanen 1947. 

Aktivitet: Der etableres en fælles tidslinje i et online delingsdokument fx Google docs. Eleverne læser individuelt om starten på den kolde krig med baggrund til Churchills tale i Fulton marts 1946 (jerntæppetalen), Trumandoktrinen og Marshallplanen. Dernæst sætter eleverne begivenhederne ind på tidslinjen. 

Efterfølgende gruppearbejde med Trumandoktrinen, Marshallplanen. Brug en model for historisk kildekritik, som der findes i de fleste metodegrundbøger. 

Modulet afrundes med et læreroplæg: De to systemer over for hinanden fx:

Modul 3-5:

Fokus: Konflikter under den kolde krig 

Materiale: Søgning på Internettet. Musikvideoen: John Lennon og Plastic Ono Band, Give Peace a chance. 

Aktivitet: Læreroplæg med fokus på optrapning og nedtrapning af konflikter under den kolde krig. Med især Koreakrigen, Berlinmuren, Cubakrisen og Vietnamkrigen i fokus. 

Derefter projektarbejde i grupper: 

Hver gruppe skal undersøge en historisk begivenhed på internettet (Koreakrigen, Berlinmuren, Cubakrisen og Vietnamkrigen). Projektet skal præsenteres for klassen som PowerPoint-oplæg eller anden præsentation. Kravene er følgende: Hvornår fandt begivenheden sted? Hvad var de væsentligste årsager? Hvordan var magtbalancen mellem øst og vest? Og hvordan sluttede begivenheden? Der skal være et billede, og en reference til en film skal inddrages. (Filmtrailere kan findes på Youtube). Grupperne fungerer som feedbackgrupper for hinanden. 

De fire begivenheder skrives ind på den fælles tidslinje, der blev etableret i modul 2.  

Derefter går klassen i dialogcirkel ud fra spørgsmålet: kan man bruge film som historiske kilder?  (fokus på brug og misbrug af historien). 

Som afslutning på projektarbejdet vises musikvideoen ”Give Peace a Chance” med John Lennon og Plastic Ono Band. Her er fokus: hvad viser videoen – set som historisk levn? 

Modul 6:

Fokus: Livet i øst og livet i vest. Hvordan var det at leve under den kolde krig?

Materiale/læsefokus: Kapitler/sider i lærebøger om livet i øst og i vest. Samtidige kilder om dagligdagen øst og vest. Propagandaplakater fra USA og fra Sovjet. 

Aktivitet: Grupperne opdeles, så halvdelen arbejder med livet i øst, og den anden halvdel arbejder med livet i vest. Der arbejdes på følgende måde: I skal forestille jer, at I lever under den kolde krig. Hvilket politisk system findes der? Hvordan har jeres skolegang været? Hvilket arbejde har I? Hvordan bor I? Hvordan går I klædt, og hvilke materielle goder har I? Forbered en kort fortælling, hvor I fortæller dette til en anden gruppe. 

Derefter sættes grupperne sammen således, at øst- og vestgrupperne står over for hinanden. De fremlægger for hinanden i form af et kort rollespil, hvor de bruger resultaterne af ovenstående undersøgelse.  

Modul 7:

Fokus:  Murens fald. Hvilke årsager ledte frem til murens fald, hvordan skete det, og hvilke konsekvenser fik det?

Materiale/læsefokus: Kapitler eller sider fra lærebøger omkring Berlinmurens fald og Sovjetunionens afvikling. Musikvideo med The Scorpions´s ” The Wind of Change” - med teksten til. 

Aktivitet: Modulet begynder med repetition i form af en quiz og byt (se arbejdsformer ovenfor). Fortsæt, til alle har besvaret hinandens kort. Derefter vises musikvideoen med Scorpions: ”The Wind of Change” – med udleveret tekst. Fokus er på, hvad budskabet med sangen er, og hvorvidt man kan se nogen tendens. 

Dernæst individuel søgning på internettet, hvor eleverne fx skal finde følgende oplysninger: Hvordan faldt muren i Berlin? Hvilke årsager var der til murens fald? Og hvilke konsekvenser var der på kort sigt?  Desuden skal eleverne finde et billede og et filmklip. Eleverne deler deres oplysninger i matrix-grupper. 

Læreren opsamler på den fælles online tidslinje. 

Modul 8:

Fokus: Hvorfor sluttede den kolde krig, og hvordan blev Sovjetunionen afviklet?

Materiale/læsefokus: Kapitler eller sider fra lærebøger om Gorbatjov og hans reformer og om krisen med planøkonomi, terror og kontrol i østlandene – samt Sovjetunionens endelige opløsning.

Aktivitet: Læreren præsenterer problemstillingen: Hvorfor sluttede den kolde krig? Derefter arbejder grupperne med at udforme tre underordnede spørgsmål på de taksonomiske niveauer (redegør, analyser, diskuter) til problemstillingen. De tre spørgsmål sendes videre i urets retning. Hver gruppe modtager tre spørgsmål, der skal besvares. Dette fortsætter, indtil alle har besvaret spørgsmål til alle siderne. 

Modulet slutter med en tavlestafet, hvor hver elev skriver den vigtigste pointe på tavlen. 

Modul 9: 

Fokus: Magtbalancen i dag. Hvem har magten i verden? 

Materiale: En nutidig og relevant artikel om et aktuelt emne fx USA og Kina.

Aktivitet: Modulet starter med en kort dialogcirkel ud fra spørgsmålene: Hvem styrede verden under den kolde krig? Hvilke fordele og ulemper var der med en bipolar verdensorden? Hvem styrer verden i dag? 

Derefter udleveres artiklen som læses individuelt. Dialogcirklen fortsætter med spørgsmålene: Hvad kan vi bruge den læste artikel til? Hvad var artiklens budskab? Er vi enige?

Evaluering

Til sidst evalueres forløbet som Kahoot, hvor læreren på baggrund af forløbets indhold og faglige mål har udformet spørgsmål om den kolde krig. De tre sidste spørgsmål omhandler arbejdsformerne for på den måde at få synliggjort, hvilke arbejdsformer klassen har fået mest ud af. 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Dorte Ziggy Thelander, Vestegnens HF & VUC