Hvem har magten i Danmark?

Forløbet er et særfagligt samfundsfag C forløb i KS-faggruppesamarbejdet og er tilrettelagt ud fra de faglige mål for HF. Forløbet er på 8 moduler à 45 min. Der læses som hovedregel lektier i timerne.

I forløbet arbejdes der bl.a. med følgende faglige mål:

• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Forløbets fokus, organisering og arbejdsformer

Forløbet sætter fokus på, hvordan vi indretter et samfund, og hvem der skal have magten. Der sættes fokus på demokratiske styreformer, og hvordan de bedst indrettes, så folket bedst muligt bliver repræsenteret i de politiske beslutningsprocesser. Og dermed, hvordan demokratiet sikres på lang sigt.

Det forudsættes, at eleverne har meget blandet forhåndsviden om emnet, og at de - med enkelte undtagelser - ikke skal læse lektier forud for hvert modul. 

Derfor er forløbet primært udarbejdet som moduler med øvelser, der træner eleverne i at lytte, læse, diskutere og tilegne sig teori. Desuden indgår flere begreber og modeller – og der arbejdes både deduktivt og induktivt. Et af formålene med forløbet er at træne eleverne i at samarbejde og diskutere. Derfor etableres arbejdsgrupper af par, der kan slås sammen til grupper af fire.

Forløbet er kompakt med mange øvelser. Det kræver derfor en ret skarp tidsstyring.

Arbejdsformer

Der benyttes mange forskellige arbejdsformer, men som udgangspunkt arbejder eleverne som nævnt i par og i grupper af fire personer. For at træne eleverne i at lytte og give dem et stillads til at forstå de tekster, de skal læse, er der undervejs en række korte læreroplæg. Forløbets diskussioner er som udgangspunkt demokratiske, forstået på den måde, at alle synspunkter skal være repræsenteret, og alle skal bidrage. Derfor er der også rollespil og dialogcirkler (se nedenfor) undervejs. Desuden er der en opgave, der træner eleverne i det selvstændige arbejde med fagets begreber, viden og artikelsøgning. Den mundtlige dimension trænes især i forbindelse med at fremlægge fagligt stof.

De forskellige arbejdsformer er beskrevet herunder:

Dialogcirkel: fungerer ved at placere alle elever i en cirkel, så de kan se hinanden og dermed taler til hinanden. Reglerne i dialogcirklen er, at kun en af gangen taler, mens resten lytter. Man markerer først, når underviseren eller en elev har stillet et spørgsmål, og man tager således hånden ned, når der tales. Underviseren bestemmer, hvem der svarer. Det er vigtigt, at underviseren ikke selv er med i cirklen og dermed dialogen, da det er en pædagogisk pointe, at det er elevernes svar og løsninger, der tages til indtægt – og ikke underviserens. Således øves formatet for god demokratisk dialog.

Matrixgrupper: Der er etableret grupper af fire elever, hvor hver elev tildeles et bogstav fx a,b,c og d. Det kan kaldes grundgruppen. Matrixgrupper dannes dernæst ved at lade elev a fra hver gruppe gå sammen og danne en ny gruppe, mens elev b går sammen i ny gruppe osv. Fordelen ved denne struktur er, at man meget hurtigt kan danne grupper af elever, der ikke på forhånd har arbejdet sammen. Strukturen er nyttig og tidsbesparende ved fx fremlæggelser.

Quiz og byt: Fungerer ved, at hver elev har en seddel med et spørgsmål på (enten udleveret af underviseren eller selvskrevet). Dernæst finder eleven en anden elev og de skiftes til at læse deres seddel op og besvare hinandens spørgsmål. Derefter bytter de seddel og finder en ny makker. Øvelsen er god til at repetere stof, og de elever, der ikke selv kan svare på noget, får mulighed for at få svarene af de andre – og kan dermed give svaret senere.

Rollespil: Her skal eleverne sætte sig ind i en anden persons synspunkt og argumentere, som den anden person ville have gjort. Øvelsen er god til at træne eleverne i at diskutere og i at sætte sig ind i forskellige holdninger og synspunkter. Ved større rollespil er det en god ide at udstyre eleverne med et rollekort med instrukser, så de lettere kan blive i rollen.

Fremlæggelsesstafet: Eleverne besvarer et arbejdsspørgsmål i firemandsgrupperne. De skal herefter sende en repræsentant til underviseren og fremlægge svaret. Besvarelsen kan sendes tilbage med besked om mangler, der skal arbejdes med i gruppen, eller den godkendes, hvorefter der gives et nyt arbejdsspørgsmål som gruppen skal drøfte og en ny elev skal fremlægge over for læreren. Øvelsen er god til at få alle til samlet at besvare spørgsmål og træne mundtlighed samt vise, hvilke krav der stilles til niveauet af besvarelser. Desuden får alle elever personlig lærerkontakt.

Meme-konkurrence: Eleverne præsenteres for noget fagligt stof og bliver herefter sat til at parre selvfundne billeder med selvskrevet tekst, der refererer til det faglige stof på en sjov måde. Der findes en lang række hjemmesider, der kan assistere med at lave memes. Øvelsen er god til evaluering af, hvorvidt eleverne har forstået det faglige stof. Eleverne kan evt. stemme om, hvilket meme som de synes er fagligt bedst og evt. sjovest.

Materiale: Forløbet tager udgangspunkt i grundbogsmateriale, avisartikler og øvelser med selv at finde artikler på internettet.

Flerfagligt samarbejde

Forløbet kan med fordel kombineres med historie og med religionsfaget, og således med lethed omformes til at blive et flerfagligt forløb. Dette kan gøres ved at lade historie arbejde med ideologiernes kamp i det 20. århundrede, og religionsfaget kan arbejde med religiøs ledelse, civilreligion og karismateori.

Forløbets opbygning

Modul 1:

Fokus: Ideologierne

Materiale/Læsefokus: Kapitler eller sider fra grundbøger, hvor begrebet ideologi forklares.

Aktivitet: Kort introduktion og læreroplæg om delelementerne i en ideologi – især mht. ideologiernes fokus på, hvordan samfundet skal være, og hvordan kommer man derhen.

Eleverne udfylder et skema med deres egen ideologi og gemmer det, med henblik på senere refleksion.

Herefter laves en kort fremlæggelsesstafet med spørgsmålene: Hvad definerer en politisk ideologi? Hvad er legitimerende ideologi? Hvad er en regressiv ideologi? Hvad er en progressiv ideologi? (Eleverne har en grundbog til rådighed)

Modul 2:

Fokus: Liberalisme

Materiale/Læsefokus: Sider fra grundbøger, der beskriver liberalismen som ideologi. En artikel med tydelige liberale værdier og holdninger.

Aktivitet: Eleverne læser om liberalismen, mens de parvis svarer på arbejdsspørgsmålene: Er liberalismen grundlæggende, regressiv, progressiv eller legitimerende? Hvordan er menneskesynet? Hvordan er samfundsopfattelsen? Hvad er synet på statens rolle? – Der samles op i plenum.

Med udgangspunkt i matrixgrupper skal eleverne læse en artikel om et aktuelt emne, hvor liberale værdier eller holdninger er tydeligt på spil. Eleverne sidder i deres grundgrupper og skriver de citater ned, der tydeligt viser værdien eller holdningen og en forklaring på, hvorfor den er liberal. Efterfølgende fremlægges citater og forklaringer for matrixgruppen.

Til sidst samles der op, ved at der i plenum laves en fælles liste (fx i et google doc) over særlige kendetegn og begreber, der knytter sig til liberalismen. Herunder fx: John Locke og Adam Smith, "Enhver er sin egen lykkes smed”, liberalistiske kernevælgere før og nu, økonomisk og individuel frihed, primært syn på; skat, velfærd, forsvar, retssystemet, miljø/klima, lighed/ulighed, osv.

Modul 3:

Fokus: Konservatisme

Materiale/Læsefokus: Sider fra grundbøger, der beskriver konservatismen som ideologi. En artikel med tydelige konservative værdier og holdninger.

Aktivitet: Eleverne læser om konservatismen, mens de parvis svarer på arbejdsspørgsmålene: Er konservatismen grundlæggende, regressiv, progressiv eller legitimerende? Hvordan er menneskesynet? Hvordan er samfundsopfattelsen? Hvad er synet på statens rolle? Efterfølgende samles der op i plenum.

Med udgangspunkt i matrixgrupper skal eleverne læse en artikel om et aktuelt emne, hvor konservative værdier eller holdninger er tydelige. Eleverne sidder i grundgruppen og skriver de citater ned, der tydeligt viser værdien eller holdningen og en forklaring på, hvorfor artiklen har konservativ observans. Efterfølgende fremlægges citater og forklaringer i matrixgruppen.

Til sidst opsamling i plenum. Der laves en fælles liste (online) over særlige kendetegn og begreber, der knytter sig til konservatismen. Herunder: Edmund Burke, "Gud, konge og fædreland”, konservative kernevælgere før og nu, samfundsbevarende, primær syn på; skat, velfærd, forsvar, retssystemet, miljø/klima, lighed/ulighed, osv.

Modul 4:

Fokus: Socialisme

Materiale/Læsefokus: Sider fra grundbøger, der beskriver socialisme. En artikel med tydelige socialistiske værdier og holdninger.

Aktivitet: Eleverne læser om socialismen, mens de parvis svarer på arbejdsspørgsmålene: Er socialismen grundlæggende, regressiv, progressiv eller legitimerende? Hvordan er menneskesynet? Hvordan er samfundsopfattelsen? Hvad er synet på statens rolle?

Efterfølgende samles der op i plenum.

Med udgangspunkt i matrixgrupper skal eleverne læse en artikel om et aktuelt emne, hvor socialistiske værdier eller holdninger er tydeligt på spil. Eleverne sidder i deres grundgrupper og skriver de citater ned, der tydeligt viser værdien eller holdningen og en forklaring på, hvorfor den er liberal. Efterfølgende fremlægges citater og forklaringer for matrixgruppen.

Til sidst samles der op i plenum. Der laves en fælles liste (online) over særlige kendetegn og begreber, der knytter sig til socialismen. Herunder: Karl Marx, "Yde efter evne og nyde efter behov”, kernevælgere før og nu, revolutionær, reformistisk/demokratisk, primær syn på; skat, velfærd, forsvar, retssystemet, miljø/klima, lighed/ulighed, osv.

Den ensartede struktur i modulerne 2-4 sikrer en neutral og ensartet behandling af de ideologier og bør give ekstra tid i modul 4 til at nå at reflektere over, om elevernes egen ideologi er liberal, konservativ, socialistisk eller en blanding. Der kan yderligere samles op på ideologierne med en begrebs-Kahoot, hvor begreberne er spørgsmålet, og de tre ideologier er svarmulighederne.

Modul 5:

Fokus:  Politiske partier og ideologiske forgreninger i dansk politik

Materiale/læsefokus: Den fordelingspolitiske højre-venstre skala og den udvidede højre venstre skala. To fordelingspolitiske udsagn fra hvert parti på små lapper papir med partibogstavet stående på bagsiden (evt. flere hvis der er mange elever på holdet).

Aktivitet: Læreroplæg, der beskriver den første skala. Skalaen tegnes på tavlen.

Herefter induktiv begrebsdefinition: Eleverne trækker i par et udsagn og placerer det på skalaen, uden at se på partibogstavet. Underviseren samler op i plenum ved at diskutere udsagnenes placering og vise liste bogstavet på bagsiden. Processen gentages herefter med værdipolitiske udsagn.

I firemandsgrupperne diskuteres dernæst, om og hvordan man kan definere et eller to af partierne som en blanding af de tre ovenfor behandlede ideologier. Underviseren kan afsluttende tage sig af de overskydende partier og lidt sværere kombinationer.

Modul 6:

Fokus: Hvilke ideologiske værdier kendetegner det danske politiske system og samfund?

Materiale/læsefokus: Grundbogsstof om Grundloven og udvalgte paragraffer fra Grundloven og det demokratiske system

Aktivitet: Opsamling på de ideologiske forgreninger i plenum. Der laves fælles begrebsliste med beskrivelser i et online dokument - fx Google docs.

Kort læreroplæg om forskellene mellem konkurrence-, deltagelses- og direkte demokrati

Eleverne får dernæst til opgave at træffe en beslutning om, hvornår de skal møde om morgenen. De har fire minutter. Underviseren blander sig ikke i processen, men er alene observatør. Bagefter vurderer eleverne i plenum om beslutningen var retfærdig og demokratisk. Desuden drøftes, hvilke demokratiformer, der kom i spil, og hvilke andre former for indflydelse og magt, der gjorde sig gældende i beslutningsprocessen. Underviseren kan støtte debatten med sine observationer.

Herefter laves der en dialogcirkel, hvor der stilles spørgsmål til, hvilke ideologiske værdier og demokratiformer der kendetegner opbygningen af det danske politiske system. Det kan her være nødvendigt at bryde lidt med formen for dialogcirklen, og lade underviseren komme med input, hvis elevernes baggrundsviden ikke er stor nok.

Endelig skal eleverne nu vurdere deres egen ideologi fra første modul og vurdere, hvad de kunne tænke sig at lave om - samt skrive en refleksion over, hvordan de synes Danmark skal styres.

Lektier til næste gang i grundbogen om begreberne, der står i modul 7. Jf. nedenfor om læsefokus.

Modul 7:

Fokus:  Begrebstræning af begreber, der mangler at blive arbejdet med. Der er læst lektier.

Materiale/læsefokus: Undtagelsesvist er der lektielæsning til dette modul. Eleverne skal læse grundbogsmateriale der omhandler populisme, værdipolitik, issue-voting, Downs model og Adfærdstrekanten.

Aktivitet: Modulet begynder med begrebsøvelse og repetition i form af en quiz og byt, med ovennævnte begreber. Holdet deles op i grupper af 10 eller der laves flere spørgsmål, så alle kan få et kort. Der fortsættes, til alle har besvaret hinandens kort.

Der samles op i plenum på de kort, som var mange, der ikke kunne svare på og/eller stadig ikke forstår.

Herefter sættes eleverne i par til at finde artikler med politisk indhold på nettet. De skal herefter identificere så mange af de ovenfor nævnte og behandlede begreber/modeller i artiklen som muligt. Til sidst fremlægger de for det andet par i deres firemandsgruppe.

Modul 8: Evaluering

Fokus: Forløbs afslutning og evaluering. Rollespil med fokus på ideologisk argumentation

Materiale: En nutidig relevant artikel om en politisk debat i dansk politik

Aktivitet: Artiklen læses først på klassen. Dernæst skal firemandgrupperne diskutere emnet, på en måde, hvor hver elev er blevet tildelt et politisk parti (eller en overordnet ideologi alt efter det opnåede forståelsesniveau). De skal nu argumentere for partiets holdning til emnet og udfordre hinanden så meget som muligt.

I den sidste øvelse skal eleverne lave meme-konkurrence med udgangspunkt i forløbets faglige mål. I et efterfølgende modul kan det sjoveste og mest faglige meme kåres som vinder.

Kreditering

Tomas Kirstein Schmidt, Vestegnen HF & VUC