Redskab

SOP i afsætning og dansk på HHX

Denne artikel giver et nyt perspektiv på samarbejdsmulighederne mellem afsætning og dansk i studieområdet.

I dokumentet er der inkluderet forslag til færdige opgaveformuleringer i det tværfaglige samarbejde mellem dansk og afsætning. 

 

De færdige opgaveformuleringer er kendetegnet ved:

  1. At de tænker sag før fag og er nysgerrige på tendenser i samfundet bredt.
  2. At de optoner det humanistiske perspektiv – og i den sammenhæng styrker den kulturelle muskel i samarbejdet.
  3. At de tænker i et bredt afsætningsfagligt begreb, hvor virksomheden måske nok er til stede, men ikke nødvendigvis er styrende for opgaven.

Gældende praksis og udfordringer

På HHX udgør SOP-processen med rapportskrivning og forsvar af samme rapport kulminationen på det studieområde, der er en rød tråd igennem alle tre år. Det er i den proces og med det produkt, at elevernes evne til at begå sig i en tværfaglig sammenhæng på et relativt højt abstraktionsniveau sættes på prøve. De faglige mål for studieområdet er ambitiøse, og der tales om, at eleverne skal kunne reflektere, forholde sig kritisk, søge og behandle informationer, formulere problemstillinger og arbejde metodisk i og mellem fagene.

På forskellig vis forsøger skolerne at guide eleverne igennem den proces, så det bliver håndgribeligt og operationaliserbart for dem. Der stilladseres med henblik på at facilitere en proces, hvor eleverne ret selvstændigt går på opdagelse i de muligheder, fagenes samspil og deres egen undren åbner.

Eleverne forventes i den sammenhæng at formulere problemstillinger og spørgsmål, de skal finde kilder og søge inspiration fra den politiske, økonomiske og kulturelle virkelighed, så de gradvist bliver skarpere på, hvad de gerne vil undersøge, hvorfor de vil undersøge det - og ikke mindst hvordan de vil undersøge det. Dette i parløb med deres vejledere.

Ikke sjældent er dette vanskeligt for eleverne, der kan have svært ved at være i processen op mod formuleringen af problemformuleringen og den endelige opgaveformulering, fordi den problembaserede og akademiske tilgang er dem fremmed og abstrakt. Tendensen er derfor, at de relativt hurtigt ‘går i løsningsmode’ og derved lægger sig fast på emnet og ikke mindst fagene meget tidligt. På den måde risikerer processen at blive kortsluttet.

I de tilfælde, hvor eleven vælger den i øvrigt populære fagkombination afsætning og dansk betyder det eksempelvis, at de hurtigt identificerer afsætningsfaget som et fag, der er naturligt optaget af virksomheder. De lægger sig derfor ret hurtigt fast på en virksomhed, som de finder interessant. Og de sporer sig i den sammenhæng ind på relevante afsætningsfaglige vinkler og metoder. Ofte er det først, når denne del er afklaret, at eleven går på opdagelse i, hvordan danskfaget kan bidrage.

Ikke sjældent kobles danskfaget på i form af traditionel analyse af markedsføringsmateriale - det bliver således på promotiondelen, at dansk involveres og aktiveres. Ikke sjældent resulterer det i besvarelser, der måske nok er kvalificerede, men måske også er mindre tværfaglige end intentionen med studieområdet egentlig er. Danskfaget risikerer at blive reduceret til et redskabsfag. Og den ellers åbne og nysgerrige tilgang i SOP-processen snævres voldsomt ind.

Der er således en tendens til, at det udvidede tekstbegreb i dansk ikke for alvor kommer i spil, ligesom den mere ensidige tilgang til afsætning som et ”virksomhedsfag” bliver for styrende både undervejs i SOP-processen, men også for de endelige opgaveformuleringer. Mens danskfaget reduceres til et redskabsfag, bliver potentialet og mulighederne i afsætningsfaget heller ikke fuldt udfoldet. Også her kan det derfor give mening at arbejde med et bredere perspektiv. Elevernes ganske forståelige fokus på virksomheder kan i første omgang udfordres af vejlederne allerede i begyndelsen af vejledningsprocessen ved en insisteren på, at udgangspunktet også kan være et andet end en virksomhed i traditionel forstand. Det er oplagt at tænke temabaseret, hvilket også praktiseres i bl.a. den skriftlige prøve og i forbindelse med det eksamensrettede forløb i afsætning. Ligesom dansk er meget mere end en reklameanalyse.

På landsplan lå fagkombinationen dansk/afsætning i 2020 i top tre over valgte fagkombinationer og udgjorde dermed 14 procent af alle SOP. I 2021 var fagkombinationen den mest valgte med 15 procent. Det vidner om, at eleverne (og skolerne) gerne vil fagene og den tværfaglighed, som netop de to fag rummer. Tallene understreger på den måde potentialet i at interessere sig for, hvordan det faglige samspil kan udvikles og måske endda udfordres, og ambitionen med nærværende artikel er således at præsentere nye veje at gå i SOP-processen, så eleven både på egen hånd og med vejlederhjælp kan opdage og undersøge aktuelle og relevante problemstillinger i krydsfeltet mellem det humanistiske og merkantile felt. Artiklen opstiller i forlængelse heraf en række bud på emner, man som elev kunne være interesseret i – ligesom der præsenteres i alt 20 forskellige opgaveformuleringer til inspiration, man som underviser kan tage afsæt i. De repræsenterer forskellige bud på, hvordan man mere konkret kan formulere opgaveformuleringer, der i større eller mindre grad peger ind i et nyt perspektiv i samarbejdet mellem de to fag. Forhåbningen er, at artiklen på den måde kan bidrage til, at det, der måske i dag til tider kan opleves som tvær faglighed, bliver til tværfaglighed.

 

Et (nyt) perspektiv

Med udtrykket ’et nyt perspektiv’ er ønsket at præsentere et perspektiv, der supplerer og udfordrer det klassiske perspektiv, som det er beskrevet ovenfor. Når ’nyt’ er sat i parentes, skyldes det, at man sagtens kan forestille sig, at ganske mange undervisere allerede er nysgerrige på nye perspektiver – og godt i gang med at udforske dem. Vigtigt er det også at fremhæve, at man ikke skal opfatte eksisterende emner og opgaveformuleringer som et problem. Problemet, eller udfordringen, er de emner og opgaveformuleringer, der optræder alt for sjældent. Afhængig af temperament kan det opleves som en mangel eller et savn. Og tanken er, at det eksisterende perspektiv med fordel kan udvides til fordel for eleverne, fagene og ikke mindst det faglige samspil.

Opfordringen er derfor, at man som underviser dels holder fast i en række generelle principper for den gode vejledning, dels holder fast i at de to fag sagtens kan samarbejde på andre måder end de klassiske.

En vej at gå er, at man som underviser insisterer på, at eleverne tænker ’sag før fag’. At de først kaster et blik ud i samfundet for at lede efter aktuelle emner og problemstillinger, inden de mere præcist overvejer fagenes bidrag. Man kan i den sammenhæng forsøge at guide dem de steder hen, hvor der er mulig inspiration at finde. Her bør man møde dem med en forventning om, at de som minimum holder sig orienteret i de dagsaktuelle nyheder.

Ligesom man kan opfordre dem til at finde inspiration i de journalistiske formater, der også går bag om de dagsaktuelle nyheder og sætter nyhederne i perspektiv – som eksempelvis udsendelsen ’Deadline’ på DR. Man kan tilsvarende med fordel gøre reklame for bogserien ’Tænkepauser’ fra Aarhus Universitetsforlag, der er et glimrende sted at søge inspiration til tværfaglige emner. Der bør i det hele taget søges bredt – og gerne kvalificeret og mere bevidst og systematisk – som supplement til tilfældige søgninger på Google.

Har ens skole købt adgang til Systimes onlinekatalog, bør man opfordre eleverne til at bruge platformens interne søgefunktion, hvor man kan ’bookle’ sig frem. Anbefales kan naturligvis også Googles søgefunktion Google Scholar. Her kan man indsnævre ens resultater til akademiske hits – og ikke sjældent downloade resultaterne i PDF-format.

Principperne om sag før fag kræver således en aktiv og dynamisk informationssøgningsproces fra elevernes side. Og denne bør man understøtte og hjælpe med at kvalificere, idet det må opfattes som en forudsætning for, at man kan lykkes med et nyt perspektiv, der tænker såvel danskfaget og afsætningsfaget mere bredt end det klassiske perspektiv har gjort.

Man bør undervejs i processen minde eleven om, at afsætningsfaget kan udfoldes, selv om en given virksomhed ikke er styrende for opgaven. Og således arbejde ud fra det brede afsætningsfaglige felt, der også er dækning for i fagets læreplan, når der her står, at faget ’er et samfundsvidenskabelig fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi’.

Eleven kan således lige så vel tage afsæt i en samfundsfaglig problemstilling og bredere fænomener og tendenser som i en given virksomhed. Ligeledes kan man med fordel tænke virksomhedsbegrebet bredt – og således forstå virksomheder som andet og mere end traditionelle erhvervsvirksomheder. Begrebet kan også dække over foreninger, organisationer, offentlige sektorer, politikere som et brand og politiske partier.

Et sådant udvidet perspektiv spiller dermed udmærket sammen med det udvidede tekstbegreb i danskfaget. Danskfaget er optaget af såvel medier, sprog og litteratur – og er, som det kan læses i læreplanen, et ’humanistisk fag’, der beskæftiger sig med førnævnte i en såvel ’national som global kontekst’. Tænker man begge fag bredt, vil der derfor åbenbare sig muligheder – en større fællesmængde – der gør det muligt at supplere de merkantile perspektiver med såvel samfundsfaglige som humanistiske problemstillinger.

 

Kreditering

Søren Husted og Mikkel Krag Brunvold

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.