Lovgivning

Gymnasiereformen og den nye læreplan for dansk A – hhx

Gymnasiereformens fokus på styrket faglighed, almendannelse og en uddannelsesspecifik profil danner udgangspunkt for den nye læreplan: Dansk A – hhx, august 2017. Reformens fokus på de digitale, innovative, globale, karriere- og studiemæssige kompetencer er på forskellig vis indeholdt i læreplanen.

Nedenstående punkter er en fremhævelse af læreplanens nye elementer i forhold til den tidligere læreplan fra 2013.

 

  • Fra faglige mål
    • demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i                       tilhørende etiske problemstillinger
    • demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metode. 

        

  • Fra kernestof:
    • dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og         professionelle sammenhænge
    •  … politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster
    • digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
    • mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst  én roman og to øvrige skønlitterære værker
    • litteratur-, sprog- og mediehistorie.

        

  • Kernestoffet organiseres i sammenhængende forløb, og hvert forløb gives en titel. Der arbejdes med kernestoffet ud fra litterære, sproglige og medieorienterede tilgange, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 2:1:1.
  • Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 1200-1400 sider.
  • Obligatoriske skriftlighedsforløb (mindst to) med fokus på at udvikle elevernes evne til at skrive længere sammenhængende tekster og at skrive sprogligt korrekt.
  • Der arbejdes bl.a. med at undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
  • Dansk indgår sammen med engelsk, andet og evt. tredje fremmedsprog i almen sprogforståelse, der er indeholdt i grundforløbet.
  • Dansk indgår sammen med uddannelsens øvrige fag i studieområdet. I studieområdet er indeholdt en obligatorisk flerfaglig dansk-historieopgave.
  •  Obligatorisk skriftlig eller mundtlig årsprøve i dansk (jf. Lov om de gymnasiale uddannelser).

     

  •  Den skriftlige prøve i dansk A er obligatorisk og med en varighed på 5 timer.

     

  •  Nye rammer for den mundtlige prøve i dansk A.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.