Samspil mellem Virksomhedsøkonomi A og Historie B

Formålet med denne artikel er at give inspiration til studieretningsprojektet i fagene Virksomhedsøkonomi A og Historie B. Vi synes, der er gode muligheder i dette samspil, så vi håber at kunne være med til at fremme denne fagkombination ved at give forslag og inspiration, men også ved at gøre opmærksom på de faldgruber, man som vejledere skal være opmærksom på, når virksomhedsøkonomi og historie kombineres.

I læreplanen for Historie B kan der identificeres flere formuleringer – både i fagets identitet, formål og faglige mål – som Virksomhedsøkonomi A kan bidrage til at fremme. Det fremgår af læreplanen, at historiefaget både er et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag, at historie ”giver viden og kundskaber om fortidige begivenheder, udviklingslinjer og kontinuitet og brud i Danmark”, at fagets kernestof bl.a. indeholder ”økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand”, ”udvikling i levevilkår”, ”udvikling i menneskerettigheder og ligestilling” og eleven skal kunne ”demonstrere indsigt i Danmarks og verdens historie indenfor de seneste ca. 500 år”, ”reflektere over samspillet mellem mennesker og natur”, ”analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling”.

Da virksomheder er en del samfundet, og har betydning for velstanden i samfundet, menneskers levevilkår, naturen, menneskerettigheder og ligestilling samt udviklingen i samhandlen, så virker det naturligt, at de to fag indgår i et fagligt samspil. Typisk ser historiefaget på samfundet fra et makroperspektiv, herunder også virksomhederne. Virksomhedsøkonomi A er et mikroøkonomisk fag, hvor det er den enkelte virksomheds beslutninger, adfærd og udvikling i samspil med omverdenen, der er i fokus. Derfor vil en kombination af de to fag indebære, at der ses på en specifik virksomhed eller evt. flere specifikke virksomheder. Omdrejningspunktet for et samspil kunne f.eks. være at undersøge virksomhedens påvirkning på velstand, levevilkår, natur, menneskerettigheder, ligestilling eller samhandlen, og om denne påvirkning er i tråd med udviklingslinjer i Danmark. Det kunne også være omvendt, dvs. hvordan omverdenen har påvirket virksomheden, herunder hvordan politiske forhold, samfundsøkonomiske forhold eller nationale og internationale konflikter har påvirket virksomheden.

Lidt forsimplet kan man sige, at der er to måder at anskue samspillet mellem Historie B og Virksomhedsøkonomi A på:

Man kan bruge en virksomhed som en kilde til at beskrive en historisk udvikling.
Man kan bruge historien som en faktor i en virksomheds udvikling.

At skelne mellem disse tilgange er et godt sted at begynde i en SOP-proces, da den er afgørende for opgavens hovedfokus og fagenes vægtning i forhold til at undersøge et givent emnes problemstillinger.

Generelle overvejelser i forbindelse med fagligt samspil i de to fag

Nedenfor er samlet fire fokuspunkter, der kan være gode at have for øje.

Kildemateriale

I forbindelse med SOP er det vigtigt at overveje om der er tilstrækkeligt med kildemateriale til at besvare opgaven. I Virksomhedsøkonomi A er kildematerialet f.eks. årsrapporter, CSR-rapporter, videomateriale, pressemeddelelser, virksomhedens hjemmeside, virksomhedsbesøg, gæstelæreroplæg, branchestatistik og erhvervsartikler. I samspil med Historie B kunne det også være relevant at bruge biografier om erhvervsdrivende, bøger om en bestemt virksomhed, beretninger fra folk, der har arbejdet i bestemte virksomheder, billeder af produktion, optegnelser over mandskab, råvarer, produktionsmængde mv. Der er også udstillinger af virksomheders udvikling, hvor kildemateriale kan findes f.eks. Spinnerihallerne og Carlsberg Visitor Center.

Man skal være opmærksom på, at flere store, danske virksomheder udgiver årsrapporter og CSR-rapporter på engelsk, hvilket gør det sværere for eleven at bruge i SOP. De kan dog stadig lave økonomiske analyser, da VØ-lærebøgerne har oversat regnskabstermer til engelsk. Der er dog store virksomheder, som udgiver rapporter på dansk f.eks. ARLA, COOP, Tivoli, REMA 1000.

Pålidelighed af årsrapporten er sikret gennem årsregnskabsloven, idet ledelsen skriver under på, at årsrapporten skal give et “retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, den finansielle stilling og resultat.” Desuden skal større virksomheder have deres årsrapport revideret af en eller flere revisorer, hvilket omfatter årsregnskabet og ledelsesberetningen. Revisionen omfatter ikke eventuelle supplerende beretninger om fx miljøforhold eller sociale og etiske forhold, dvs. CSR-rapporten er ikke omfattet af revisionspligten.

Analyseniveau

Som nævnt er det ofte virksomheden selv, der er genstand for analyse i Virksomhedsøkonomi A, men i samspillet med Historie B kan analysegenstanden også være på individniveau, brancheniveau og samfundsniveau, hvilket giver muligheder for forskellige perspektiver. Eksempelvis, hvordan den enkelte virksomhed har påvirket det enkelte individ, branchen som virksomheden tilhører eller det øvrige samfund.

Vægtning

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at vægtningen ikke behøver at være 50/50, men det er vigtigt at begge fag bidrager til besvarelse af opgaven. Eleverne skal derfor kunne reflektere over hvilket fag der er vægtet højest i opgaven og hvordan de sikrer sig, at begge fags metoder bidrager til besvarelse af en given problemstilling, problemformulering og opgaveformulering.

Metode

Der er umiddelbart mange sammenfald af emner i Virksomhedsøkonomi A og Historie B, hvilket giver mange muligheder for at kombinere de to fag, men da ét af bedømmelseskriterierne for studieområdet er, at eleven skal ”… kombinere viden og metode fra de indgåede fag” skal vejledere være opmærksom på at mulighederne for fagligt samspil indsnævres betydeligt. Fx vil dét at der tages udgangspunkt i en virksomhed ikke være tilstrækkeligt til at vise viden og metode fra virksomhedsøkonomifaget. Det vil heller ikke være tilstrækkeligt at anvende fagbegreber fra virksomhedsøkonomi i en redegørelse for virksomhedens historie. Det er heller ikke tilstrækkeligt at historie udelukkende bliver et redegørende fag i SOP. I samspil med Virksomhedsøkonomi A kunne et eksempel være, at Historie B kun bliver brugt til at redegøre for virksomhedens historie. Derfor er det vigtigt, at eleverne overvejer, om man får brugt historisk metode, årsagsforklaringer, historisk empati eller andre af de metodiske tilgange, der er bruges i historiefaget.

Det afgørende er, om opgaven lægger op til anvendelse af virksomhedsøkonomisk og historiefaglig metode på en relevant måde.

Eksempler på fagligt samspil i VØ og Historie

Historie B er et bredt fag med flere forskellige tilgange. Derfor kan det være en god idé at reflektere over, hvilken historiefaglig tilgang eleven vil anvende til sin opgave. Herunder er fire forskellige tilgange og nogle ideer til, hvordan de kan danne grundlag for den historiefaglige del af opgaven:

Økonomisk historie
Socialhistorie
Politisk historie
Virksomhedshistorie

Økonomisk historie

Den økonomiske historie beskæftiger sig med økonomiske strukturer og deres betydning for samfundets udvikling. Klassiske emner indenfor økonomisk historie er om Industrialiseringen, Andelsselskaber og Marshall-hjælp. Dette er emner, der er skrevet en del SOP’er i med fagkombinationen Historie B og International Økonomi A.

Flere af de nævnte emner kunne også bruges i en opgave med Historie B og Virksomhedsøkonomi A, hvis fokus ændres fra et samfundsmæssigt perspektiv til betydningen for (eller af) de enkelte virksomheder. Ved først at undersøge hvordan det er gået en enkelt eller flere virksomheder fra samme branche, kan det svar man har fået sættes ind i en samfundsmæssig og historisk kontekst via historiefaget. Dermed går fokus fra de enkelte virksomheder til et samfundsmæssigt perspektiv.

Problemstilling 1

Hvordan har tekstilindustrien påvirket velstanden og levevilkår for samfundet?

Analysér produktionen i Brandts Klædefabrik ved etableringen, herunder produktionslayout, -form, strategi og styringssystem. Analysér hvordan teknologiske fremskridt påvirkede tekstilproduktionen i industrien.

Analysér og diskutér hvorvidt tekstilindustrien har påvirket samfundets velstand og levevilkår.

Problemstilling 2

Hvordan afspejles andelstankegangen i ARLAs forretningsmodel, og hvilken indflydelse har andelsbevægelsen haft på samfundet?

Redegør for ejerformen andelsselskab og hvorfor den vandt udbredelse i mejeribranchen i slutningen af 1800-tallet.

Analysér hvordan andelstankegangen har indflydelse på ARLAs måde at drive forretning på - inddrag i den forbindelse forretningsmodellen og virksomhedens CSR-aktiviteter.

Diskutér fordele og ulemper ved ejerformen og andelsbevægelsens indflydelse på samfundet.

Begge problemstillinger tager udgangspunkt i en enkelt virksomhed, som let kan ændres efter interesse. Det vi har haft fokus på i økonomisk historie, er branchens/ejerformens indflydelse på samfundet som helhed, og ikke blot på deres indflydelse for lokalsamfundet eller medarbejderne i den enkelte virksomhed. I andre tilfælde kunne man strække det så langt som at se på industrialiserings betydning for Europas plads i verden.

Socialhistorie

Socialhistorie fortæller historien fra ’den lille persons’ perspektiv, hvilket kan være alt fra arbejderklassen, til kvinder og etniske minoriteter. Hvis man vælger en socialhistorisk tilgang, kan man igen anvende en virksomhed som kilde til at beskrive nogle ændringer i levevilkårene for en bestemt befolkningsgruppe. I samspil med virksomhedsøkonomi kan man bruge en specifik virksomhed til at beskrive hvilke forhold, der har været på den pågældende arbejdsplads. Her vil det være optimalt, hvis man kan finde kilder fra personer, som arbejdede på den pågældende virksomhed, man vælger. Til sammenligning med økonomisk historie, vil fokus her være på enkelte individer/klassers levevilkår og ikke på forskydningen af de globale magtforhold.

Problemstilling 3

Hvordan har Vejles bomuldsindustri påvirket velstanden og levevilkår for lokalsamfundet?

Redegør for bomuldsindustrien i Danmark i perioden omkring etableringen af Vejles Bomuldsspinderi.

Analysér produktionen i Vejle Bomuldsspinderi ved etableringen, herunder produktionslayout, -form, -strategi og styringssystem. Analysér hvordan teknologiske fremskridt påvirkede produktionen i bomuldsindustrien.

Analysér og diskutér hvorvidt Vejles bomuldsindustri har påvirket lokalsamfundets velstand og levevilkår.

I problemstilling 1, der omhandlede Brandts klædefabrik, kredsede diskussionsspørgsmålet om tekstilindustriens påvirkning af samfundet. Hvis vi i stedet for at se på en branches påvirkning af samfundet, ser på en bestemt virksomheds påvirkning af lokalsamfundet og levevilkårene for virksomhedens medarbejdere, drejes problemstillingen over i en socialhistorisk retning.

Som vist kan to spørgsmål med mange lighedstræk relativt let justeres fra at handle om samfundet som helhed til at være mere lokalt forankret. Hvis kildematerialet tillader det, kan opgaven derfor relativt let vinkles fra at handle om samfundet som helhed, til at være mere lokalt forankret.

Politisk historie

Politisk historie handler traditionelt om indflydelsesrige personers plads i historien. Her har man typisk set på statslederes rolle i historiske begivenheder. Her ser man således på individets påvirkning på historien og ikke på større sociale grupper eller strukturer i samfundet. Efterhånden som virksomhederne er blevet større, har virksomhedsejerne også opnået betydelig indflydelse i samfundet.

Et eksempel kunne her være J.C. Jacobsen, som udover at være grundlægger af Carlsberg, også varetog politiske hverv, herunder politisk arbejde som medlem af Københavns Borgerrepræsentation, folketingsmand og kongevalgt landstingsmand. J.C. Jacobsen formulerede følgende i sit testamente fra 1882 om Carlsbergs formål:

"Ved Carlsberg Bryggeriernes Drift skal det være det stadige Formaal uden Hensyn til en øjeblikkelig Fordeel at udvikle Fabrikationen til den størst mulige Fuldkommenhed, saaledes at disse Bryggerier og deres Product altid kunne staae som et Mønster og ved deres Eksempel virke til, at Ølbrygningen heri Landet holdes paa et højt og hæderligt Standpunkt.” (Carlsbergfondet.dk)

Problemstilling 4

Hvilken indflydelse har J.C. Jacobsen haft på Carlsbergs succes i bryggeribranchen?

Redegør for bryggeribranchen i Danmark op til etableringen af Carlsberg i 1847 og for J.C. Jacobsens virke.

Analysér J.C. Jacobsens tilgang til brygning, og hvordan Carlsberg udviklede sig under hans ledelse. Analysen skal omfatte en analyse af konkurrencestrategi, omverdensforhold, vision og mission samt vækststrategi.

Vurdér J.C. Jacobsens indflydelse på Carlsbergs succes.

Problemstilling 5

Hvorfor blev William Knudsen Chef for Amerikas produktion af krigsmateriel under anden verdenskrig, og hvilken indflydelse har han haft for krigens udfald?

Redegør for William Knudsens opvækst og etablering som erhvervsleder i USA.

Analysér produktionen i Ford under Knudsens ledelse, herunder produktionslayout, -form, -strategi og styringssystem samt udvikling i produktivitet.

Diskuter om hans rolle i den amerikanske krigsproduktion under anden verdenskrig var berettiget, og vurder hvilken indflydelse han har haft på krigens udfald.

I begge ovenstående problemstillinger er fokus på enkelte individers rolle i historien. Om det er enkeltpersoner, der er hovedaktører i historien, eller om de blot er marionetdukker for strukturer i samfundet, er spændende spørgsmål, som også kunne inddrages i disse problemstillinger.

Virksomhedshistorie

Med en virksomhedsøkonomisk tilgang kan eleven tage udgangspunkt i en bestemt virksomhed og holde fokus på denne virksomhed gennem hele opgaven. Her er det vigtigt at historie ikke ukritisk bruges til at fortælle hvad der skete for virksomheden. En opgave med et virksomhedshistorisk fokus bliver mest interessant, hvis der lægges op til diskussion.

Det kunne der gøres ved at vælge en virksomhed der har handlet ’tvivlsom’ i en historisk periode. Efterfølgende kunne man se på hvordan virksomheden har udlagt deres side af historien eller via en kildekritisk analyse af en virksomheds CSR-strategi vurdere om ’socialt ansvar’ er noget virksomheden går op i eller om det blot er en mulighed for at promovere deres forretning.

Et godt eksempel på dette er, at et af de mest diskuterede emner i dansk virksomhedshistorie, er hvordan danske virksomheder samarbejdede med den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig.

Problemstilling 6

Hvordan har Danfoss ageret under besættelsestiden, og hvordan har det påvirket virksomhedens økonomiske udvikling og omdømme?

Redegør kort for Danfoss’ historie frem til 1940.

Redegør for besættelsestiden i Danmark og hvordan Danfoss har ageret under besættelsestiden. Forklar, hvilke økonomiske og strategiske overvejelser ledelsen må have inddraget i den forbindelse.

Analysér virksomhedens aktuelle økonomiske situation på baggrund af seneste årsrapport.

Diskuter og vurder om virksomhedens ageren har haft indflydelse på virksomhedens omdømme og økonomi i dag.

Problemstilling 7

Hvordan har Ecco ageret under Ruslands angreb mod Ukraine, og hvordan har det påvirket virksomhedens økonomiske udvikling og omdømme?

Redegør kort for Ukraine og Ruslands fælles historie og foretag en analyse af årsagerne til Ruslands angreb på Ukraine med inddragelse af en tale af Vladimir Putin.

Redegør for ECCOs aktiviteter på det russiske marked. Analysér og vurdér det russiske markeds betydning for ECCOs økonomi. Forklar, hvilke økonomiske og strategiske overvejelser ECCOs ledelse må have inddraget i forhold til virksomhedens aktiviteter på det russiske marked.

Diskutér hvilken indflydelse virksomhedens ageren vil få for virksomhedens omdømme og økonomi i fremtiden.

I problemstilling 6 og 7 ses eksempler på virksomhedshistorie. Problemstilling 6 handler om en dansk virksomheds ageren under besættelsen, der er skrevet en del om. Ditlev Tamm har skrevet en bog om Danfoss under besættelsen, som er et godt sted at starte, hvis man vil undersøge denne problemstilling nærmere.

Problemstilling 7 er mere aktuel. I redegørelsen skal man være opmærksom på, hvor længe man ønsker den fælles historie mellem Rusland og Ukraine beskrevet. For at forstå Putins argumenter om at det ukrainske og det russiske folk er det samme, er det nødvendigt at gå et stykke tilbage. Omvendt kan det let blive en meget omstændelig redegørelse, hvis der ikke er et klart fokus.

Der er rig mulighed for at skrive virksomhedshistorie, så længe man kan finde kildemateriale til det. Problemstillingen vedrørende Danfoss kan let ændres til at handle om en anden virksomhed.

Artikel