SOP-opgaveformuleringer med Afsætning A og Historie B – et inspirationskatalog

Find opgaveeksempler nederst på siden

SOP-samarbejdet: Afsætning A og Historie B

Med gymnasiereformen fra 2017 åbnes op for nye muligheder på HHX, herunder forskellige nye elementer i historiefaget som historiebrug, historisk empati og historisk diskurs, der i højere grad end tidligere åbner døren for tværfaglige muligheder med faget Afsætning. Dette er muligheder, der bør gribes i hele studieområdet. I denne artikel vil vi navnlig se på mulighederne i forbindelse med SOP.

Nærværende artikel har to ben: Det første ben har til formål at give inspiration til forskellige muligheder for kombinationer af de to fag samt at inspirere til diskussion, dialog og afprøvning af nye veje mellem fagene. Det andet ben er konkrete ideer til understøttelse af processen med SOP. Disse processer kan bruges i de to fag, men også i andre fagkombinationer.

Afsætning som fag

Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der tager udgangspunkt i virksomheders forhold til den nationale og globale omverden. Faget centrerer sig om virksomhedens nærmiljø og samspillet mellem virksomheden og dens kunder og andre nære interessenter. Faget centrerer sig ligeledes om virksomhedens fjernmiljø, der tager udgangspunkt i virksomhedens eksterne påvirkninger. Faget beskæftiger sig endvidere med virksomhedens analyser af markedsmuligheder, strategi og markedsføring.

Den metodiske tilgang i faget Afsætning tager udgangspunkt i:

• Den samfundsvidenskabelige metode og markedsanalyse
• Kvantitative, kvalitative og komparative analysemetoder
• Datakilder; primære og sekundære samt interne og eksterne

Historie som fag

Historie er et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag. Den humanistiske side ses i fagets fokus på menneskets handlinger og aktiviteter, og den samfundsvidenskabelige side, fordi disse handlinger og aktiviteter ses i en strukturel og/eller samfundsmæssig sammenhæng.

Faget Historie beskæftiger sig med fire overordnede genstandsområder, som er økonomi, politik, sociale forhold og kultur. Faget er periodemæssig rammesat til de seneste 500 år, hvilket vil sige fra middelalderens slutning til i dag. Særlig vigtigt er forståelsen af nutiden gennem fortiden samt den historiske bevidsthed og identitet. Rammesætningen for faget er således viden og kundskaber om fortidige begivenheder, udviklingstendenser, kontinuitet og brud i Danmark og den øvrige verden.

Den metodiske tilgang i faget Historie tager udgangspunkt i:

• Den humanistiske- og samfundsfaglige metode (som beskrevet i ovenstående)
• Historiebevidsthed
• Historiebrug og historieformidling
• Historisk empati
• Kildekritik og andre historiefaglige tilgange

Hvor er fællesmængden mellem fagene?

Fagenes fællesmængde findes i den samfundsfaglige metode, der i fagene stiller skarpt på udvikling, handlinger og aktiviteters påvirkning af de nære omgivelser såvel som det strukturelle samfund. Der kan også identificeres en fællesmængde mellem

• Anvendelse af kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode sammen med historiebevidsthed og sammenhængen mellem fortid, nutid og fremtid.
• Anvendelse af primære, sekundære, interne og eksterne datakilder sammen med historiebrug og historieformidling.
• Afsætningsøkonomiske kernestofområder som segmentering og eksterne forhold sammen med historisk fokus på menneskets handlinger og aktiviteter.
• Virksomheder og branchers øgede internationalisering i en mere globaliseret verden.

Fagkombinationen kan være anvendelig i SOP-opgaver, der har til formål

• At undersøge den historiske udvikling i trends, populærkultur og samtidige tendenser, der påvirker virksomheder og branchers udvikling og strategiske valg.
• At undersøge, hvordan virksomheder og brancher anvender fortiden (historiebrug) og opfattelsen af nutiden til at forstå den nuværende situation.
• At undersøge, hvordan en historisk kontekst påvirker virksomheder og brancher i nuværende og fremtidige strategiske valg.
• At undersøge virksomheder og branchers tilpasning i historisk udviklede og kulturelle samfundsnormer og -strukturer.
• At undersøge enkeltstående historiske begivenheders påvirkning af en virksomhed eller branche.

Problemstillinger, hvor eleven bør vælge andre fagkombinationer

• Problemstillinger, der har et overvejende makroøkonomisk sigte eller tager udgangspunkt i samfundsøkonomiske udfordringer, arbejdsmarkedsvilkår eller velfærd.
• Problemstillinger, der tager udgangspunkt i virksomhedens økonomiske forhold eller optimering.
• Problemstillinger, hvor hovedfokus er at undersøge nutidige kulturelle og samfundsmæssige forhold i et engelsksproget eller i et andet 2. fremmedsprogs land.
• Problemstillinger, der anskuer fortiden og nutiden på et beskrivende niveau.
• Problemstillinger, der tager udgangspunkt i nutiden for at diskutere og vurdere fremtiden.

Faldgruber og særlige opmærksomhedspunkter i fagene

• Fagkombinationen kan ikke bare være en Erhvervscase med lidt ”historie på”. Det er ikke historiefagligt, bare fordi noget er sket i fortiden.
• Der er krav til analyse i historiefaget, men ikke nødvendigvis som skriftlig kildeanalyse. Et alternativ kunne fx være analyse af en historisk udvikling eller begivenhed som påvirkning af en branche eller virksomhed, historiebrugsanalyse etc.   
• I Afsætning arbejdes med virkelighedsnære problemstillinger. Det kan være aktuelle cases, men også i et fortidigt perspektiv, som dermed kan være lokal, national og global udvikling.
• I Afsætning anvendes gældende teori og modeller til rammesætning og konkretisering af analyse-, diskussions- og vurderingselementer.
• Det bør undgås at indledende fokus er på det endelige resultat frem for selve problemstillingen.
• Det bør undgås at vælge en problemstilling, hvor eleven er så følelsesmæssigt involveret, at den faglige objektivitet ikke kan opretholdes.

Om processen og arbejdet med opgaveformuleringer

Når man arbejder med tværfaglige opgaver på gymnasialt niveau, er det en kendt kæphest med “sag før fag”, omend virkeligheden for eleverne nok er en anden. Elevens motiver kan handle om egne forcer, relation til lærere, muligheder for hjælp i processen fra andre parter, erfaringer fra tidligere studieområder/tværfaglige forløb mm.

Vi skal dog helst gøre vores for, at de tager oplyste beslutninger.

Faldgruber

I en reel vejledning er der mange hensyn at tage:

• En forventningsafstemning med eleven kan være fornuftig, så eleven udfordres på et passende niveau.
• I begge fag kan der for den svage elev være en fare for, at eleven reproducerer viden i stedet for reelt at analysere. Her skal eleven stilladseres i at forstå forskellen på taksonomiske niveauer gennem aktiv inddragelse af mangfoldigt materiale.
• I mødet mellem de to fag er måske særligt samspillet mellem aktør og struktur interessant. Ved klassiske virksomhedsopgaver kan der blive så meget aktør, at historie reduceres til personalhistorie. Omvendt kan der blive så meget struktur, at produktet/branchen og dermed afsætning forsvinder, fx i opgaver med et politisk fokus.
• Udover samarbejde mellem vejleder og elever, er samarbejdet mellem de to faglærere essentielt. Her skal vi være villige til at møde det andet fag med interesse, så vi kan undgå “lagkage-opgaver”, hvor den reelle tværfaglighed udelukkes, og vi i stedet kan tale om parallelfaglighed.

Disse udfordringer bør dog kunne imødegås gennem et godt vejledningsforløb mellem elev og vejledere samt en struktureret proces mellem vejledere i den endelige renskrivning/produktion af opgaveformuleringen. Vi foreslår derfor en proces i stil med bilag 2, hvor eleverne løbende udfordres på deres til- og fravalg. Vi anbefaler desuden, at vejledning struktureres omkring et løbende skriftligt forarbejde ved eleven.

Opgaveformuleringer

I nedenstående eksempler på opgaveformuleringer forestiller vi os, at eleven har valgt fagkombinationen Afsætning A og Historie B.

Processen i forbindelse med formuleringen af den gode opgaveformulering begynder, når eleven får den gode idé, stiller et undrende spørgsmål, er nysgerrig eller opstiller en interessant hypotese.

Her er det vigtigt, at vejlederne understøtter idéudviklingen, fokuserer på processen og sikrer, at området er relevant for studieområdet.

Eleven har i løbet af vejledningen arbejdet med informationssøgning, bearbejdelse af informationer og formulering en problemformulering, der afgrænser området og “angiver, hvad det skal undersøges og analyseres for at besvare denne” (problemformuleringen). Eleven skitserer ligeledes, hvilke materialer og hvilke metoder, der tænkes inddraget.

I vejledningen til SOP er der opstillet følgende kriterier for den gode opgaveformulering:

• Det fremgår tydeligt, hvad der skal undersøges.
• Opgaveformuleringen er konkret og afgrænset.
• Opgaveformuleringen indeholder fagspecifikke såvel som tværgående faglige krav.
• Opgaveformuleringen indeholder forskellige taksonomiske niveauer.
• Der lægges op til inddragelse af teori og anden faglighed fra de involverede fag.
• Der er mulighed for at demonstrere selvstændighed.
• Der er mulighed for at demonstrere opfyldelse af de faglige mål for studieområdet.

Vejlederne skal desuden sikre, at opgaven kræver, at eleverne arbejder på forskellige taksonomiske niveauer. Der er tradition for at tage udgangspunkt i Blooms taksonomier, men det er ikke noget krav. Man kunne fx alternativt anvende SOLO-taksonomien (Structure of the Observed Learning Outcome), hvilket vi giver et forslag til i eksempel 1b.

Eksemplerne på opgaveformuleringer skal betragtes som et idékatalog med muligheder for differentiering i både niveau og område. De skal derfor heller ikke opfattes som paradigmatiske, men i stedet tjene som udgangspunkt for faglige diskussioner mellem faglærere og som inspiration til elever: Virksomheder og mindesmærker kan erstattes med andre, analyseobjekter kan udskiftes, og fokus i kernestof kan drejes.

Opgaveformuleringerne er åbne og giver mulighed for fortolkninger og udfoldelse af elevens selvstændighed. Præciseringer og afgrænsninger forestiller vi os, at eleven (eventuelt i samarbejde med vejledere) tager i skriveperioden. Man kan ligeledes overveje formuleringer, hvor elever fx selv laver undersøgelser, finder reklamer mm., så der differentieres yderligere.

Kreditering

Gry Blom Hempel, Niels Brock, Michael Klos, Aarhus Business College og Morten Bindesbøll Petersen, Campus Vejle.