Nyt fra fagkonsulenten i historie – februar 2022

Historie og studieområdeprojektet

For mange elever er historie et populært fag at kombinere med et studieretningsfag i studieområdeprojektet. Det overordnede billede er også, at det faglige samspil i forbindelse med studieområdeprojektet grundlæggende er velfungerende. Omvendt kan de fleste udfordringer i arbejdet med studieområdeprojektet også ofte relateres til enten oplevelsen af for nicheprægede, konstruerede emner/problemstillinger eller til problematiske opgaveformuleringer.

Som vejleder i historie er der flere forhold, man med fordel kan være opmærksom på i forbindelse med studieområdeprojektet – både i forhold til eleven og til det faglige samspil generelt:

• At elevens valg af emne afgør fagenes vægtning i opgaven – historie må derfor gerne fylde mere i opgaven, hvis emnet og elevens faglige erkendelsesinteresser lægger op til det.
• At eleven kan arbejde med emner inden for de seneste ca. 500 år.   
• At eleven ikke har krav på at skrive om hvad som helst – hvis det faglige samspil ikke meningsfuldt kan etableres, må eleven vælge et andet emne.
• At eleven selv skal bidrage med et seriøst bud på en problemformulering med tilhørende eksempler på faglitteratur og metodiske overvejelser. 
• At selvom kildearbejde og kildebrug naturligvis står centralt i faget, betyder det ikke, at der derfor også altid skal stilles krav om en rigid kildekritisk analyse, der formidles skriftligt – det giver ikke nødvendigvis mening i alle opgaveformuleringer og opgavebesvarelser.
• At faget kan indgå analytisk på mange måder; kausalanalyse, aktør/struktur, historiografisk analyse, historiebrugsanalyse eller med analytisk inddragelse af historiefaglige tilgange som fx kønshistorie, visuel historie, erindringshistorie, mentalitetshistorie, erhvervshistorie, postkolonial historie, teknologihistorie, diskurshistorie, begrebshistorie etc. i undersøgelsen af den valgte empiri mv.
• At et emne ikke nødvendigvist er historiefagligt alene fordi emnet har rod i fortiden – det handler netop om, hvordan man historiefagligt kan arbejde/ arbejder med det pågældende emne.

Faglige samspilsmuligheder med Afsætning

Der har blandt mange af historielærere været et stort ønske om at sætte særligt fokus på de faglige samspilsmuligheder med afsætningsfaget. Den tværfaglige arbejdsgruppe, som jeg derfor nedsatte i begyndelsen af august sidste år, har således nu afleveret deres bud på et arbejdspapir/idékatalog, som belyser og eksemplificerer fagsamspillet.

Idékataloget fokuserer på fagenes fællesmængder, lægger op til konstruktive samarbejder og anviser forskellige veje og sammenhænge i det faglige samspil, og som i høj grad kan videreudvikles, justeres og differentieres i forhold til elevens faglige niveau ude på skolerne. 

Det er forfatternes forhåbning, at idékataloget vil give anledning til gode og inspirerende diskussioner internt eller på tværs af faggrupperne, hvor man fx kan fokusere på opgaveformuleringernes styrker og begrænsninger, de faglige og tværfaglige forudsætninger og hvordan man som vejledere kan sikre et konstruktivt samarbejde, hvor alle involverede aktører repræsenteres.

Det er vigtigt at pointere, at opgaveformuleringerne ikke skal opfattes som paradigmatiske, men netop som forskellige åbne bud på, hvordan et fagligt samspil i de to fag kan udfoldes med forskellige vægtninger. Idékataloget kan findes på EMU’en under Fagligt samspil/DHO/SOP.

Tilrettelæggelse af projektforløbet

Forårssemestret omfatter også arbejdet med det obligatoriske historieprojekt. Jeg modtager stadig en række spørgsmål, som primært handler om tilrettelæggelsen af projektforløbet og definitionen af ”et kort, skriftligt produkt”. Derfor vil jeg lige ridse rammerne op for projektforløbet og projektopgaven her. 

Generelt har man som lærer en ret stor grad af frihed til at tilrettelægge projektforløbet. Således bestemmer man selv:

• Hvornår projektforløbet og den tilhørende opgave placeres i løbet af 6. semester.
• Produktformen – fx om der skal være en bestemt produktform eller om eleverne frit kan vælge mellem forskellige produktformer. 
• Om eleverne selv må vælge det forløb/emne, de individuelt vil arbejde med.
• Om alle elever skal have det samme forløb/emne, som de individuelt arbejder med.
• Om projektforløbet skal integreres som en del af et forløb.
• Om projektforløbet skal fungere som en art repetition, hvor eleverne kan vælge mellem alle forløb – eller om forløbene skal fordeles mellem eleverne af læreren.
• Evalueringsformen – fx en kort mundtlig eller skriftlig lærerfeedback på baggrund af generelle iagttagelser, peer-to-peer-feedback (hvis klassen har gode erfaringer med denne evalueringsform) osv. osv. 

Det kan være en god idé at didaktisere projektforløbet, således at eleven får gode muligheder for at arbejde med en høj grad af selvstændighed. Ifølge læreplanen skal man samtidig være opmærksom på at afsætte 6-8 timer til projektforløbet, hvilket i praksis svarer til ca. 4-5 moduler af 90 minutter.

I det første modul kan eleven arbejde med at afgrænse sit emnefelt, søge relevant historisk materiale og formulere et bud på problemstillinger. I næste modul fortsætter eleven med søge og bearbejde materiale med fokus på at finjustere sine problemstillinger. De to sidste moduler bruger eleven på at skrive sit ”korte, skriftlige produkt” på tre til fire normalsider, som så afleveres efter det sidste modul. Det er en god idé, hvis eleven afleverer noget undervejs, så eleven forpligtes i processen. Eleven kan fx aflevere sine foreløbige problemstillinger efter første modul, de finjusterede problemstillinger og en litteraturliste efter andet modul etc.

Vores opgave i projektforløbet er primært at indtage rollen som konsulent og vejlede eleven undervejs i processen, læse og vurdere produkterne til sidst og evt. kommentere i generelle termer/særlige fokuspunkter. Der er således ikke noget læreplanskrav om, at elevernes produkter skal ”gennemrettes”, men man skal være opmærksom på, at elevens indsats, herunder produktet, skal indgå i den afsluttende standpunktskarakter.

Et kort, skriftligt produkt?

Mange lærere foretrækker minirapporten eller en synopsis (med tilhørende fremlæggelse) som produktform i projektforløbet, og det kan der være rigtig mange gode grunde til.

Jeg vil alligevel gerne fremhæve, at det selvfølgelig også er helt legitimt inden for rammerne af læreplanen at arbejde med forskellige former for historieformidling inden for et relativt bredt spektrum, hvor eleverne fx kan skrive populær- eller faghistoriske artikler, leksikonartikler, kronikker etc. Man kan også lade eleverne arbejde innovativt med historieformidlingsprojekter på fx sociale medier eller som læremiddelproducenter til grundskoleklasser. En tredje mulighed kunne være at lade eleverne besvare deres problemstillinger igennem et kreativt arbejde med digital museumsformidling til forskellige målgrupper. Man skal blot være opmærksom på, at der i produkterne indgår skriftlig formidling i prosaform, der som helhed opfylder omfangskravet.  

Der er dog også en række begrænsninger, som her ganske kort skal påpeges. Fx kan en PPT ikke kan karakteriseres som ”et kort, skriftligt produkt” i den betydning, som læreplanen foreskriver, da en PPT jo primært er et præsentationsværktøj – og ikke som sådan et skriftligt produkt.

Det samme gælder også den meget populære podcast, som jo er et auditivt produkt. Vil man alligevel den vej med eleverne, kan manuskriptet til podcasten udgøre ”det korte, skriftlige produkt”. Omvendt må man her overveje tidsrammen i forhold til det samlede projekt og elevernes arbejdsbyrde.

Uanset hvad man som lærer vælger, er det vigtigt, at eleverne har de faglige forudsætninger for at kunne arbejde i den pågældende kontekst, dvs. at de kender til de respektive genrer, historiebrugsformer, kommunikationssituationer mv., der gør sig gældende i praksis. Sat helt på spidsen: Hvis eleverne skal skrive en populærhistorisk artikel, så er det en rigtig god idé at have arbejdet med den slags historieformidling i undervisningen, så eleverne kan honorere de særlige genrekrav, når de selv skal formidle et emne populærhistorisk.

Derudover skal det fremhæves, at det problemorienterede arbejde skal være i centrum i forbindelse med historieprojektet. Det betyder konkret, at eleverne – uanset produktvalg – eksplicit skal formulere 2-3 problemstillinger, som så besvares efterfølgende i ”det korte, skriftlige produkt” på baggrund af elevernes egen søgning, udvælgelse og bearbejdning af relevant historisk materiale. I den forstand kan man sige, at historieprojektet bliver et væsentligt trin i elevernes faglige progression, hvor udbyttet af det problemorienterede arbejde, man har haft i spil i den forudgående undervisning, for alvor gerne skulle vise sig.

Regeringens handleplan mod antisemitisme

Som bekendt lancerede regeringen den 25. januar 2022 en handleplan mod antisemitisme, som jeg i det følgende kort vil orientere om.

Handleplanen indeholder en række initiativer på tværs af ministerierne. En del af disse vedrører Børne- og Undervisningsministeriet, herunder de gymnasiale uddannelser i historie. Handleplanen kan i sin helhed tilgås her: Regeringen lancerer handlingsplan mod antisemitisme | Justitsministeriet

Obligatorisk undervisning om Holocaust og andre folkedrab

I læreplanerne for idéhistorie og historie i alle de gymnasiale uddannelser (stx, htx, hhx, hf og hf-enkeltfag) indføres et krav om undervisning om Holocaust og andre folkedrab. Der vil snart blive udarbejdet udkast til reviderede læreplaner, hvor kravet vil indgå. Disse læreplaner vil blive sendt i høring før endelig godkendelse. Det forventes, at kravet vil være gældende fra skoleåret 2022/23 for nye elever/kursister.

Opkvalificering af undervisere

Der er igangsat et større projekt med professionshøjskoler og universiteter om opkvalificering af undervisere i historie i de gymnasiale uddannelser og i grundskolen til at undervise om Holocaust og andre folkedrab. Aldrigmere.dk vil løbende blive opdateret med nyheder om projektet, herunder annoncering af kursusdage mv. Der udbydes således en række kompetenceudviklingsforløb over de kommende år, som historielærere kan deltage i. Man kan læse mere om kompetenceudviklingen her:

Kompetenceudvikling for lærere til at undervise om Holocaust og andre folkedrab - Aldrigmere

Elevengagerende undervisningsaktiviteter

Der bliver fra 2022 mulighed for at få forskellige elevengagerende undervisningsaktiviteter rettet mod undervisning i emnet, hvilket man kan læse mere om her: Tilbud til skolerne - Aldrigmere. Aktiviteterne vil løbende blive udmeldt, og der vil samtidig komme nye tilbud hvert år. Det vil derfor være en god idé at holde sig løbende orienteret på aldrigmere.dk.

Aldrigmere.dk og materialer.

Børne- og Undervisningsministeriet driver fremadrettet hjemmesiden aldrigmere.dk. På denne side kan man kunne finde relevante materialer, ligesom man løbende kan finde information om aktiviteter mv. Der vil være fokus på didaktisk tilrettelæggelse af undervisning om emnet Holocaust og andre folkedrab. Der findes bl.a. tre interaktive spil på hjemmesiden, som kan understøtte elevernes arbejde med emnet.

Ligeledes vil hjemmesiden folkedrab.dk, der drives af DIIS, blive opdateret med materialer bl.a. om nyere folkedrab. På aldrigmere.dk vil der blive linket til relevante sider.

Fyraftensmøder – forår og efterår 2022

I løbet af året vil jeg afholde en række virtuelle fyraftensmøder i tidsrummet 15.15-16.15, så de fleste har mulighed for at være med i forlængelse af deres undervisning. Jeg har fastlagt følgende datoer:

• 25. august 2022: Om det problemorienterede i undervisningen: Hvordan træner vi elevernes problemstillingskompetencer? Hvilke historiedidaktiske overvejelser skal vi gøre os?   
• 6. oktober 2022: Om det skriftlige arbejde i et mundtligt fag – hvad, hvordan og hvorfor?
• 8. december 2022: Om projektforløbet og det korte skriftlige produkt: Hvordan forbereder vi eleverne til at arbejde selvstændigt i projektforløbet – og hvad er et godt skriftligt produkt? Hvordan evalueres det i praksis?     

Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig. Man tilmelder sig ved at skrive en mail til mig. Ca. to dage før fyraftensmødet modtager man et link til zoom.  

Formålet med fyraftensmøderne er at tilbyde en dialogisk ramme, hvor vi i fællesskab kan tale om og videreudvikle historieundervisningen på gode måder. Som udgangspunkt vil jeg præsentere forskellige idéer, teorier eller didaktiske greb, som måske kan åbne op for videre drøftelser, indspark, erfaringsudvekslinger og perspektiver inden for det emne, der er fokus på. Hvis der er særlige aspekter, man ønsker drøftet, er man meget velkommen til at sende mig en mail et par dage forud for fyraftensmødet, så jeg kan tænke det med ind i forberedelsen.

Kreditering

Kasper Thomsen, fagkonsulent