Nyt fra fagkonsulenten i historie - marts 2021

Studieområdeprojektet

Stort set alle skoler er pt. godt i gang med at gennemføre studieområdeprojektet. Historie er som bekendt ofte et ret populært valg blandt eleverne, og de første tal, som jeg har set, tyder også på, at denne tendens fortsætter, hvilket jo er rigtig godt.

Evalueringen af historiefaget i studieområdeprojektet, som jeg gennemførte i efteråret, bekræftede også, at langt de fleste historielærere har gode oplevelser og erfaringer med det faglige samspil i både den skriftlige og mundtlige del af studieområdeprojektet. Dog pegede evalueringen også på en række mulige indsatsområder, herunder særligt i forhold til 1) historiefagets funktion og bidrag i den videnskabelige basismodel, 2) andre relevante historiefaglige metodiske tilgange ud over det kildekritiske og 3) elevernes historiefaglige formidlingskompetencer generelt.

Både den skriftlige og mundtlige formidling i historiefaget har allerede været i fokus på det nyligt afviklede FIP-kursus i januar, hvor vi bl.a. i fællesskab drøftede, hvad der rent faktisk konstituerer en historiefaglig tekst, og hvordan man som lærer kan arbejde meget konkret og didaktiseret med at kvalificere elevernes skriftlige og mundtlige formidlingskompetencer i den daglige historieundervisning. Hvis man er interesseret i at se kursusmaterialet, er det tilgængeligt lige her. De to andre indsatsområder vil blive tematiseret og eksemplificeret i forbindelse med en større SOP-strategi i faget, som for alvor igangsættes efter sommerferien.   

Som altid er jeg meget interesseret i at få så mange eksempler på autentiske SOP-opgaveformuleringer med historie ind som muligt. Derfor vil jeg gerne opfordre jer til at sende mig de emner, problemstillinger og opgaveformuleringer, I har arbejdet med (enten som vejledere eller som censorer) i indeværende skoleår, når eksamensperioden er gennemført. Jeg sender naturligvis en reminder ud på et senere tidspunkt. 

Tværfagligt udviklingsprojekt: Historie og afsætning

Som en del af førnævnte SOP-strategi i faget iværksættes også et tværfagligt udviklingsprojekt, hvor en arbejdsgruppe får til opgave at udvikle og producere et inspirationspapir, som beskriver praksis og samtidig indeholder en række begrundede eksempler på SOP-processer og opgaveformuleringer i historie og afsætning.

Jeg har sammen med fagkonsulenten i afsætning valgt at lave et særligt indsatsområde her, fordi mange historie- og afsætningslærere efterspørger et konstruktivt inspirationspapir, som kan kvalificere, motivere og måske endda også udfordre måden, vi traditionelt har tænkt og tænker faglige samspil og opgaveformuleringer på i de to fag.

Tilrettelæggelse af projektforløbet

Forårssemestret omfatter jo også det vigtige arbejde med det obligatoriske historieprojekt og for en del skoler også DHO’en. Det er min umiddelbare vurdering, at DHO’en efterhånden er ret velkonsolideret på skolerne, mens projektforløbet fortsat giver anledning til en række spørgsmål og problematikker, som primært handler om tilrettelæggelsen af projektforløbet og definitionen af ”et kort, skriftligt produkt”. Derfor vil jeg lige ridse rammerne op for projektforløbet og projektopgaven i det følgende. 

Generelt har man en ret stor grad af frihed i forhold til at tilrettelægge projektforløbet. Derfor bestemmer man som lærer selv:

• Hvornår projektforløbet og den tilhørende opgave placeres i løbet af 6. semester.
• Produktformen – fx om der skal være en bestemt produktform eller om eleverne frit kan vælge mellem forskellige produktformer. 
• Om eleverne selv må vælge det forløb/emne, de individuelt vil arbejde med.
• Om alle elever skal have det samme forløb/emne, som de individuelt arbejder med.
• Om projektforløbet skal integreres som en del af et forløb.
• Om projektforløbet skal fungere som en art repetition, hvor eleverne kan vælge mellem alle forløb – eller om forløbene skal fordeles mellem eleverne af læreren.
• Evalueringsformen – fx en kort mundtlig eller skriftlig lærerfeedback på baggrund af generelle iagttagelser, peer-to-peer-feedback (hvis klassen har gode erfaringer med denne evalueringsform)  

Man kan med fordel didaktisere projektforløbet, således at eleven får gode muligheder for at arbejde med en høj grad af selvstændighed. Ifølge læreplanen skal man samtidig være opmærksom på at afsætte 6-8 timer til projektforløbet, hvilket i praksis svarer til ca. 4-5 moduler af 90 minutter.

I det første modul kan eleven arbejde med at afgrænse sit emnefelt, søge relevant historisk materiale og formulere et bud på problemstillinger. I næste modul fortsætter eleven med søge og bearbejde materiale med fokus på at finjustere sine problemstillinger. De to sidste moduler bruger eleven på at skrive sit ”korte, skriftlige produkt” på tre til fire normalsider, som så afleveres efter det sidste modul. Det er en god idé, hvis eleven afleverer noget undervejs, så eleven forpligtes i processen. Eleven kan fx aflevere sine foreløbige problemstillinger efter første modul, de finjusterede problemstillinger og en litteraturliste efter andet modul.

Vores opgave i projektforløbet er primært at indtage rollen som konsulent og vejlede eleven undervejs i processen, læse og vurdere produkterne til sidst og evt. kommentere i generelle termer/særlige fokuspunkter. Der er således ikke noget læreplanskrav om, at elevernes produkter skal ”gennemrettes”, men man skal være opmærksom på, at elevens indsats, herunder produktet, skal indgå i den afsluttende standpunktskarakter.         

Et kort, skriftligt produkt?

Min evaluering af læreplanen i praksis i efteråret viste også tydeligt, at mange lærere foretrækker minirapporten eller en synopsis (med tilhørende fremlæggelse) som produktform i projektforløbet, og det kan der være rigtig mange gode grunde til.

Jeg vil alligevel gerne fremhæve, at det selvfølgelig også er helt legitimt inden for rammerne af læreplanen at arbejde med forskellige former for historieformidling inden for et relativt bredt spektrum, hvor eleverne fx kan skrive populær- eller faghistoriske artikler, leksikonartikler, kronikker etc. Man kan også lade eleverne arbejde innovativt med historieformidlingsprojekter på fx sociale medier eller som læremiddelproducenter til grundskoleklasser. En tredje mulighed kunne være at lade eleverne besvare deres problemstillinger igennem et kreativt arbejde med digital museumsformidling til forskellige målgrupper. Man skal blot være opmærksom på, at der i produkterne indgår skriftlig formidling i prosaform, der som helhed opfylder omfangskravet.  

Der er dog også en række begrænsninger, som her ganske kort skal påpeges. Fx kan en PPT ikke kan karakteriseres som ”et kort, skriftligt produkt” i den betydning, som læreplanen foreskriver, da en PPT jo primært er et præsentationsværktøj – og ikke som sådan et skriftligt produkt.

Det samme gælder også den meget populære podcast, som jo er et auditivt produkt. Vil man alligevel den vej med eleverne, kan manuskriptet til podcasten udgøre ”det korte, skriftlige produkt”. Omvendt må man her overveje tidsrammen i forhold til det samlede projekt og elevernes arbejdsbyrde.

Uanset hvad man som lærer vælger, er det vigtigt, at eleverne har de faglige forudsætninger for at kunne arbejde i den pågældende kontekst, dvs. at de kender til de respektive genrer, historiebrugsformer, kommunikationssituationer mv., der gør sig gældende i praksis. Sat helt på spidsen: Hvis eleverne skal skrive en populærhistorisk artikel, så er det en rigtig god idé at have arbejdet med den slags historieformidling i undervisningen, så eleverne kan honorere de særlige genrekrav, når de selv skal formidle et emne populærhistorisk.

Derudover skal det fremhæves, at det problemorienterede arbejde skal være i centrum i forbindelse med historieprojektet. Det betyder konkret, at eleverne – uanset produktvalg – eksplicit skal formulere 2-3 problemstillinger, som så besvares efterfølgende i ”det korte, skriftlige produkt” på baggrund af elevernes egen søgning, udvælgelse og bearbejdning af relevant historisk materiale. I den forstand kan man sige, at historieprojektet bliver et væsentligt trin i elevernes faglige progression, hvor udbyttet af det problemorienterede arbejde, man har haft i spil i den forudgående undervisning, for alvor gerne skulle vise sig. 

Som altid er I mere end velkomne til at skrive eller ringe til mig, hvis I har spørgsmål til læreplanen, idéer eller konkrete forslag til historiedidaktiske udviklingsprojekter eller bare har noget på hjerte