Projektforløbet i Historie B

Denne artikel går i dybden med det obligatoriske projektforløb i Historie B. I artiklen kan du også finde didaktiske forslag til projektforløbet samt konkrete eksempler på det skriftlige produkt.
Første del af artiklen præsenterer projektforløbet med fokus på den problemorienterede undervisning, hvorefter anden del kommer med to konkrete projekteksempler samt forslag til det skriftlige produkt.

Forudsætninger og læreplanens mål

Ifølge læreplanen i historie punkt 3.2. skal vi i løbet af sidste semester af undervisningen i historie afsætte seks til otte timer til et projektforløb, hvor eleverne individuelt udarbejder et kort skriftligt produkt.

Historiefaget lægger op til den problemorienterede tilgang, hvilket understøttes i eksamensformen. Den problemorienterede tilgang er derfor den overordnede didaktiske vinkel på projektforløbet. For at eleverne bliver i stand til at problemstille i projektet og i endnu højere grad til eksamen, må historieundervisningen lægge op til, at eleverne øver sig i at stille spørgsmål, finde historisk materiale samt at være bevidste omkring metode i forhold til at undersøge kilder og historiske tolkninger. Vi skal derfor fra starten af historieundervisningen didaktisere en undervisning, hvor eleverne gradvist mere og mere selvstændigt undersøger, vurderer og problemstiller, og ikke mindst løbende introducere projektforløbet, hvor vi som undervisere glider mere og mere fra undervisningsrummet over i trænings- og samarbejdsrummet til projektrummet på sidste semester.

Følgende af læreplanens faglige mål kan knyttes til projektforløbet:

• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Vi skal skabe en progression i undervisningen, der gradvist understøtter et mere og mere selvstændigt projektarbejde, hvor eleverne ikke er afhængige af et lærerstyret forløb.

Projektrummets muligheder

Projektrummet bliver naturligt aktiveret og udfordrer elevernes evne til at kunne lave problemstillinger og være aktivt deltagende i en fagligt baseret problemløsning. Elevernes kompetencer indenfor at kunne arbejde selv og tænke selvstændigt samt finde gyldige svar på historiske problemstillinger, der bl.a. adresserer hvordan og hvorfor, kommer i spil.

Vi kan udfordre eleverne mere på sidste semester, og projektforløbet muliggør derfor at udvide elevernes kognitive repertoire forstået således, at de selvstændigt anvender fagets ressourcer herunder i forhold til fagets muligheder og begrænsninger hvad angår metoder og kildebrug, men også hvad en undrende og problemorienteret tilgang kan åbne for.

Projektet kan deles op i seks faser:

1. Introduktion
2. Valg af tema
3. Problemstille
4. Den centrale projektfase
5. Produktudarbejdelse
6. Evaluering og feedback

Punkterne 3, 4 og 5 glider over hinanden, og det er klart at selve produktudarbejdelsen vil foregå samtidig med den centrale projektfase. I det obligatoriske historieprojekt bør eleverne kunne gennemføre alle seks faser selvstændigt med underviseren som vejleder.

At problemstille og Den videnskabelige basismodel

Elevernes evne til at kunne problemstille er helt central i projektet. Det kan opleves svært for eleverne, hvorfor der i historieundervisningen bør være fokus på at arbejde med at opstille og besvare historiske problemstillinger og at udfolde problemstillinger som en gennemgående didaktik. Eksamensformen hviler på denne kompetence.

I arbejdet med at problemstille i historie samt at arbejde problemorienteret kan Den videnskabelige basismodel inddrages. Den består af fire dele og dens formål er at sikre, der er forbindelse mellem de spørgsmål, der stilles og de metoder, der anvendes:

1. Hvad er dit spørgsmål
2. Hvad vil du gøre for at finde svaret på dit spørgsmål?
3. Hvorfor kan du undersøge dit spørgsmål på den måde?
4. Hvad er svaghederne ved måden, du vil undersøge dit spørgsmål på?

Ud fra disse fire punkter skaber eleverne en køreplan for deres projekt, og dermed er den centrale projektfase i gang. Det vil være oplagt at inddrage modellen i undervisningen, og igen her gradvist gøre processen mere og mere selvstændig. Se også mere her om den videnskabelige basismodel.

To eksempler på projektforløbet

I de følgende eksempler på projektforløb vil de seks til otte timer være konverteret til moduler af 90 minutter.

Projektforløb 1

Første forløb vil have en varighed af 12 moduler, hvoraf de fem moduler er til selve projektet. Det første forløb er bygget op omkring temaet ’Holocaust og andre folkedrab’. Forud for selve projektet foregår der således undervisning i Holocaust, hvor eleverne introduceres til faglige mål og kernestof samt metoder og fagbegreber, der er relevante i det aktuelle forløb.
Forløbet tager udgangspunkt i det materiale, der kan tilgås på Folkedrab.dk.

Kernestof du kan komme ind på i dette forløb:

• Holocaust og andre folkedrab
• Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Historiebrug og formidling

Forløbets opbygning

Modul 1-6 kredser om emnerne: hvad er folkedrab, FN’s folkedrabskonvention, Stantons 10 stadier og en undersøgelse af Holocaust i forhold til dette.

Begreber som aktører og strukturer, historisk metode og empati kan blive inddraget som centrale begreber i undersøgelsen af Holocaust. Sådan vil eleverne opnå en forforståelse forud for deres egne projekter omkring ’Og andre folkedrab’.

Der kan opstilles tydelige problemstillinger, der styrer det enkelte modul som:

• Hvad er folkedrab? Hvad er Holocaust?
• Hvad er nazisme, racisme og antisemitisme?
• Hvordan opstår folkedrab?
• Hvad sker der i et samfund, når videnskaben gør forskel på folk?
• Hvordan indgik Holocaust i Nürnbergprocessen?
• Hvordan endte det med massemord?
• Hvorfor kalder vi i dag nazisternes jødeudryddelse for Holocaust?
• Hvem har skylden?
• Kan folkedrab tilgives?

Hvert modul bør indeholde både grundbogsstof samt kilder, der kan anvendes til at undersøge det enkelte moduls problemstilling(er).

Modul 7-11(projekt) og 12 (præsentation og evaluering)

Efter undervisning i holocaust begynder elevernes projekt under emnet ’og andre folkedrab’. Selve projektbeskrivelsen findes herunder.

Eleverne får udover projektbeskrivelsen også tildelt en studiegruppe, hvor det er meningen, at de i hvert modul skal sparre og give peer-feedback ud fra projektets faser og den videnskabelige basismodel. Underviseren agerer vejleder undervejs, og forsøger at være tæt på processen, men stadig langt nok fra til at det er et selvstændigt stykke elevarbejde.

Projektforløb 2

Det andet eksempel er et mere selvstændigt projekt, men stadig med ideen om en studiegruppe. I dette forløb er det op til eleven selv at se på de forløb, der har været gennemgået i historieundervisningen, og ud fra dette undersøge eventuelle sammenhænge eller modsætninger. Forløbet er bygget op omkring projektrummets seks faser og ligeledes bliver Den videnskabelige basismodel en central del af processen

Der er i dette projekt en langt større grad af selvstændighed og frihed ift. temaer og produkter. Men underviseren kan altid graduere og lave benspænd fx ift. det skriftlige produkt.

Det skriftlige produkt

Det skriftlige produkt kan tage mange former. Dog synes det oplagt at lade en del af produktet være et refleksionsnotat ift. elevens egen proces og de faglige mål, der er opstillet for projektet.

Arbejdet med forskellige genrer fordrer en motivation hos eleven og kan gøre det skriftlige produkt mere autentisk og skabe ejerskab for den enkelte. Eleverne kan med fordel have arbejdet med lignende genrer på forhånd i undervisningen. Eksempler på genrer inden for det skriftlige produkt kunne være:

• Populærhistorisk artikel
• Drejebog til en dokumentarfilm, podcast, film etc.
• Oplæg til en museumsudstilling
• Autentiske genrer som dagbogsnotat, øjenvidneberetning etc.
• Fiktionsgenre som uddrag af roman, kort prosa, graphic novel, tegneserie etc.
• Bidrag til lærebog
• Oplysningskampagne
• Andre journalistiske genrer som meningsjournalistik herunder debatindlæg, kronik etc.
• En synopsis indeholdende en besvarelse af problemstillinger med inddragelse af kilder

Der findes et væld af IT-programmer, der kan understøtte layoutet på de forskellige genrer. Særligt anvendeligt er canva.com.

Evaluering og feedback

Det væsentlige i historieprojektet er elevernes proces, hvorfor det for underviseren er godt at være med i processen på afstand. Læreren kan med fordel løbende skrive feedback ned, der i sidste ende kan blive en feedforward ift. eksamen.

Der er flere måder, hvorpå eleverne kan få præsenteret deres produkter både i plenum og individuelt. Det er op til den enkelte underviser at vurdere ift. produktkravet. Ved de mere kreative produkter kan det som i disse eksempler være oplagt at lave caféborde eller ferniseringer, hvor eleverne præsenterer egne produkter og ser/oplever de øvrige elevers produkter. Refleksionsnotatet er udelukkende til underviseren og sammenlagt med processen kan eleverne få et kort feedback samt en feedforward med henblik på eksamen.

Kreditering

Marie Halvorsen, lektor, Niels Brock