Historie - Genåbning

Didaktisk inspiration til perioden efter genåbning

Der er netop indgået en ny politisk aftale om yderligere genåbning af skolerne, hvorfor afgangseleverne vender tilbage til skolerne med 100 pct. fremmøde fra den 6. maj, mens de øvrige elever vender tilbage med 100 pct. fremmøde fra den 21. maj under hensyntagen til de udmeldte retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.    

Generelt har der under nedlukningsperioden været gode muligheder for at gennemføre nødundervisningen i historie, hvilket bl.a. har vist sig i en enestående didaktisk idérigdom blandt historielærerne, som i den grad har leveret en ekstraordinær indsats med at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for at lære i faget under de givne vilkår.

Der er dog ingen tvivl om, at nødundervisningen også har været en krævende opgave og situation for både elever og lærere. Derfor er det i al væsentlighed centralt at sætte fokus på både de faglige og sociale udfordringer, der trænger sig på, således at der kan samles op, rundes af og understøttes bedst muligt frem mod skoleårets afslutning.

Udfordringerne vil sikkert tage sig meget forskelligt ud på skolerne, men særligt to forhold synes at være repræsentative og derfor også relevante at adressere og indtænke i den resterende del af skoleårets historieundervisning. For historiefagets vedkommende drejer det sig primært om, hvordan fagligt udfordrede elever kan understøttes bedst muligt i den fysiske undervisning efter genåbningen, samt om et par opmærksomhedspunkter i forbindelse med afgivelsen af standspunktskarakteren (årskarakteren), fordi faget netop ikke er i spil i forbindelse med sommerens prøver (der kan dog være enkelte undtagelser).

Disse to forhold vil blive uddybet i det følgende.

Hvordan understøttes fagligt udfordrede elever i den fysiske undervisning i forbindelse med genåbningen af skolerne?

En elevgruppe, som kan have været ekstra udfordret i den forgangne tid, er de fagligt udfordrede elever, der ikke som normalt har kunnet trække på læreren i undervisningen. De fagligt udfordrede elever har måske heller ikke kontaktet læreren med henblik på ekstra hjælp, og i forbindelse med den virtuelle undervisning har de næppe heller bidraget med kontinuerlig deltagelse og opklarende spørgsmål i plenum. Der kan derfor være en række gode grunde til et rette lidt ekstra opmærksomhed på de fagligt udfordrede elever i forbindelse med genåbningen.

I praksis kan denne opmærksomhed tilrettelægges, således at man bruger lidt mere tid på vejledning af fagligt udfordrede elever i gruppearbejdet eller i forbindelse med individuelt arbejde, hvor der sættes fokus på noget af det kernestof, man har gennemgået i nødundervisningen. Den forlængede undervisningsperiode frem mod slutningen af skoleåret giver selvsagt gode muligheder herfor, eventuelt kombineret med mere prøvelignende aktiviteter, hvis man gerne vil det også. Det vil her være ganske oplagt at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de umiddelbart har mest brug for – men samtidig også have øje for, at det ikke nødvendigvis kun er de fagligt udfordrede elever, der har fået mindst ud af den virtuelle nødundervisning.

Derfor anbefales det også, at man får drøftet udbyttet af den virtuelle undervisning under nedlukningsperioden med eleverne, så man får en række konkrete opmærksomhedspunkter, som kan ligge til grund for den fysiske undervisning efter genåbningen: Hvad er lykkedes virtuelt? Hvilke faglige pointer sidder ikke helt fast endnu? Og hvad er helt umuligt at få fagligt greb om? For at sikre, at eleverne kommer til orde i en sådan drøftelse, er det en god idé at bruge spørgeskemaer som evalueringsværktøj, hvor eleverne individuelt kan forholde sig til, hvordan det er gået med at komme i mål med de faglige mål og kernestof, som de har arbejdet med i den virtuelle undervisning, og hvor der evt. har været/stadig er vanskeligheder. Uanset hvilken evalueringsform der vælges, så vil det være vigtigt at få afstemt forventningerne og formatet med eleverne, således at ingen føler sig udstillet.

Det er i forlængelse heraf væsentligt at have fokus på, hvordan man får genskabt det fysiske læringsrum på en god måde. Det vil derfor være en god idé at overveje, hvordan man kan integrere forskellige relationelle/generiske læringsaktiviteter med en høj grad af elevaktivering med fokus på konstruktivistiske læringsfælleskaber. På EMU’en findes fx en række fine inspirationsmuligheder til at engagere eleverne mundtligt i historieundervisningen.

I det følgende gives en række yderligere forslag til forskellige aktiverende arbejdsformer, der fx kan anvendes på baggrund af den konkrete drøftelse med eleverne om, hvad der skal/kan kvalificeres yderligere i den resterende historieundervisning:  

• Eleverne arbejder individuelt eller i grupper (med overholdelse af afstandskrav) med fælles spørgsmål/opgaver til de områder, hvor elever føler eller oplever et fagligt efterslæb, evt. suppleret med yderligere/perspektiverende materiale for de elever, der er godt med. Eleverne fremlægger deres svar på forskellige tidspunkter, således at læreren kan være til stede under fremlæggelserne. Alternativt fremlægges for hele klassen. Eller eleverne øver sig i at fremlægge for hinanden parvist, i grupper med eller uden lærerens tilstedeværelse.
   
• Eleverne arbejder individuelt eller i grupper med at formulere spørgsmål og svar til de områder, hvor de føler eller oplever et fagligt efterslæb, evt. suppleret med yderligere materiale eller med selv at skulle finde materiale om emnet for de elever, der er godt med. Eleverne fremlægger deres spørgsmål og svar for de andre forskudt, således at læreren kan være tilstede, eller alternativt for hele klassen. Forslag til variation: Man kan også lade eleverne parvis eller gruppevis bytte spørgsmål, således at de besvarer andre spørgsmål end dem, de selv har formuleret.
   
• Læreren indleder med gennemgang/opsamling af begreber eller baggrundsstof for alle i klassen. Derefter arbejder eleverne individuelt eller i grupper med relevante udleverede eller selvvalgte kilder, der understøtter og uddyber læreroplægget.
   
• Alternativt: Man kan også lade eleverne arbejde med mere formidlingsorienterede gennemgange af fagligt stof, remedieringsaktiviteter eller innovative tilgange mv. efter samme struktur som ovenstående.

Væsentlige opmærksomhedspunkter i forbindelse med afgivelsen af standspunktskarakteren (årskarakteren) i historie

Da faget som bekendt ikke er en del af sommerens prøver, kan det være ganske rimeligt at indlægge prøvelignende aktiviteter i undervisningen i den sidste del af skoleåret, så eleverne får mulighed for at vise, hvad de har lært. Dog skal man være opmærksom på, at den afsluttende standpunktskarakter (årskarakteren) ikke alene kan baseres på en afsluttende test eller prøve i historieundervisningen, men netop skal gives ud fra en helhedsvurdering på baggrund af lærerens kendskab til elevens faglige niveau i den daglige undervisning, herunder også nødundervisningen, dvs. elevens opfyldelse af de faglige mål.

Hvis man vælger at lave prøvelignende aktiviteter med eleverne, vil det være naturligt at tage udgangspunkt i rammerne for den mundtlige prøve, dvs. evnen til at opstille historiefaglige problemstillinger på baggrund af et ukendt materiale. For 3.g’erne kan denne aktivitet oplagt kombineres med repetition af de gennemgåede forløb, evt. gerne med et ekstra fokus på forløbets centrale pointer, hvis forløbet har været læst under nødundervisningsperioden.

For 2.g’erne kan der ligeledes indlægges prøvelignende øvelser i arbejdet med de aktuelle forløb, eller man kan tilrettelægge dele af undervisningen som mindre projektlignende forløb, der har fokus på det problemorienterede arbejde med relevant materiale, men med en højere grad af stilladsering end for de elever, der afslutter faget. De prøvelignende aktiviteter kan eventuelt munde ud i mundtlige fremlæggelser for klassen, opponentgruppe eller læreren alene.

Dog er det meget væsentligt at huske på, at en stor del af 2.g’ernes historieundervisning har været udpræget virtuel, hvorfor det først og fremmest er helt essentielt at sikre, at eleverne har fået et tilstrækkeligt fagligt udbytte af undervisningen – fx igennem små repetitionsøvelser om faglige pointer mv.  

Endelig er det generelt en god idé at overveje, hvordan man kan forene både den faglige supplering og opsummering/repetition (af dele eller af hele undervisningen) og samtidig imødegå de fagligt udfordrede elever. Her til sidst følger derfor et par praksisnære forslag, som overordnet kan tilgås ad to spor:

Individuelt: Her kan man som lærer fokusere på de enkelte særligt udfordrede ved at fællesgøre behandlingen af det faglige stof. Det forudsætter så, at den øvrige del af klassen aktiveres ad andre veje. Et forslag kunne være, at man iværksatte grupper som arbejder med forskellige prøvelignende øvelser, f.eks. ved at forberede deres ”potentielle” eksamenspræsentationer i grupper (individuelle forberedelser, derefter præsentationer over for hinanden). Rammen vil være givet af, at eleverne er bevidste om kriterierne som feedbacken gives ud fra. Imens klassen laver dette, kan man sidde med den/de mest udfordrede og arbejde med særligt svært stof/ fagligt efterslæb mv. Eller man kan sidde med i en gruppe, bestående af de udfordrede elever, som laver det samme som de øvrige elever.

Klassevis: Man kan som lærer også skyde mere bredt og antage, at de udfordringer, som de fagligt svageste har, også deles af flere af de andre i klassen. Her kan en løsning være, at man sammen med hele klassen identificerer, hvad der kunne have brug for et særligt fokus. Har man meget fagligt stærke elever, kan disse ”inviteres” til at give et bud på, hvordan dette svære stof kan tilgås. Man kan, hvis der er mange udfordrende emner på listen, organisere ”workshops”, hvor eleverne vælger det område, de føler, de har sværest ved. Så kan første opgave være at lade workshopgruppen italesætte, hvilke problemer de har med stoffet, før underviseren konsulteres. Det forudsætter så, at den indledende udvælgelse af emner i fællesskab samles i et mindre antal overordnede rammer for workshops. Det kan faktisk være en brugbar øvelse i sig selv. Har man tid nok, kan man bede eleverne skifte workshop næste gang.

Uanset hvordan man som lærer vælger at tilrettelægge den resterende del af historieundervisningen, er det vigtigt at have fokus på aktiviteter, der understøtter eleverne bedst muligt – fagligt, personligt og socialt. Derudover henvises naturligvis generelt til de bekendtgørelser og retningslinjer, som er gældende i forbindelse med genåbningen af skolerne og afholdelsen af sommerens prøver mv. Find bekendtgørelser via retsinformation.dk. 

Information til uddannelsesinstitutioner om coronavirus covid-19 på ministeriets hjemmeside, uvm.dk.

Ved spørgsmål, kommentarer eller ønske om uddybninger, kontakt venligst fagkonsulenten

Kasper Thomsen
Fagkonsulent

Direkte tlf.: +45 30 70 92 45
E-mail: Kasper.Thomsen@stukuvm.dk