Teknologisk og naturvidenskabelig vinkling i dansk A på HTX og EUX

Formålet med dansk A på HTX og teknisk EUX er på baggrund af mangfoldige teksttyper at udvikle elevernes selv- og omverdensforståelse som led i den personlige og kulturelle identitetsdannelse.

Dette tænkes gjort ved at dykke ned i teksttyper med et kulturelt, idehistorisk, teknologisk og naturfagligt perspektiv.

Der skal læses værker, arbejdes med formidling, analyseres, diskuteres og ikke mindst skabes refleksion hos eleverne, så de gøres klar til livet som samfundsborgere og opnår en solid omverdensforståelse.

En særlig dannelsesdimension i HTX-uddannelsen samt på Teknisk EUX er, at der indarbejdes et teknologisk og naturvidenskabeligt perspektiv i undervisningen.

Danskfaget skal således inkludere teknologiske og naturfaglige tekster, der sættes ind i et større perspektiv, og som grundlæggende medvirker til at tone faget til uddannelsens profil.

Hvordan gør man så det?

Litteratur og teknologi

Fra begyndelsen af 1900-tallet blev det i stigende grad almindeligt at bruge ordet teknologi i betydningen af den drivkraft, der ligger til grund for samfundsmæssig og kulturel udvikling.

Når en stor del af danskfaget netop omhandler den kulturelle udvikling og menneskers rolle heri, skal vi være bevidste om, at man kan gribe undervisning i litteratur an på mange måder, når man vil inddrage et teknologisk perspektiv.

Nogle undervisere foretrækker tematiske tilgange, hvor litteraturhistorien belyses sporadisk til fordel for tematiske fokuspunkter som eksempelvis ’menneske og maskine’ eller lignende, mens andre foretrækker en mere traditionel historisk gennemgang, hvor historiske perioder og den skrevne litteratur forbindes mere grundlæggende.

Uanset hvilken måde man vælger at læse litteratur med eleverne, skal formålet være at åbne deres øjne for andre tiders værdier og idealer og sætte disse i en relevant historisk kontekst.

De skal have fornemmelsen af, at det er vigtigt at forstå litteraturhistorien for at forstå vores samtid og de værdier, der definerer os i dag.

Renæssancen og naturvidenskaben

I en verden hvor videnskab og teknologi spiller en stor rolle, er vi heldige på HTX og Teknisk EUX, at vi har mulighed for at dvæle ved netop dette. Særligt er det relevant at bruge tid på perioder som Renæssancen og Oplysningstiden for vores elever, da perioden fra 1400 til 1750 for alvor sætter skub i den moderne videnskab.

Det er essentielt, at eleverne bevidstgøres om naturvidenskabens ’fødsel’ i renæssancen, da denne videnskabelige tilgang på mange måder er startskuddet for den undren og vilje til at udvikle, der er kernen i al teknologisk udvikling.

Eleverne bør forstå vigtigheden af Tycho Brahes opfindelse af naturvidenskabelig metode, og den betydning det fik for videnskaben og teknologisk udvikling fremadrettet.

Tycho Brahe

Når vi så er så heldige, at Tycho Brahe skrev et digt, som beskriver hans uvenskab med Kong Christian den 4. (af) ’Danmark hvad har jeg forbrudt’ (1597), giver det mulighed for at kigge dels på det lyriske men samtidig på det samtidshistoriske, der blev kendetegnende for videnskaben.

Er man heldig at kunne kombinere dette fokus med en tur til Hven og Tycho Brahes laboratorium, Uranienborg, får man også synliggjort præcis, hvor banebrydende Brahes observationer var.

DR har desuden lavet en glimrende portrætdokumentar om Tycho Brahe, som giver eleverne et indblik i Brahes innovative metoder og det at være videnskabsmand i 1500tallet.

Ideelt set kobles danskundervisningen om Renæssancen og Tycho Brahe med fysik, idehistorie eller måske matematik, men det kan også sagtens stå alene som et rent danskfagligt forløb.

Konflikten mellem religion og videnskab

Hvis man vil strukturere sit forløb om Renæssancen og naturvidenskaben ud fra en tematisk vinkel, kan det være ’Religion overfor videnskab’.

Eleverne kan læse lidt i Peder Palladius ’En visitatsbog’ (1543) og sammenligne disse tanker med Brahes fascination af videnskaben.

Hvor Brahe ser styrken i videnskaben, dyrker Palladius kirken og ønsker at styrke kirkens magt. Konflikten mellem religion og videnskab kan suppleres med filmatiseringen af Umberto Ecos klassiker, ’I Rosens navn’ (1986).

Romanen er svær for eleverne rent sprogligt, men filmen skitserer på glimrende vis, hvordan kirkens rolle udfordres af en stigende interesse i videnskaben. Dette skisma er relevant for eleverne, da det i høj grad også kendetegner vores konflikter rundt om i verden i dag med et Europa, som i overvejende grad er styret af videnskaben, i kontrast til eksempelvis dele af Mellemøsten, der sætter deres lid til religion og i øvrigt ikke er sekulariserede.

Forløbet om renæssancen giver eleverne en forståelse for, hvornår og hvordan vi gradvis løsrev os fra kirken som den eneste rådgiver og gradvist gik med videnskaben og troen på humanisme og det skabende menneske.

Arbejde med argumentation

Ønsker man at lade eleverne arbejde skriftligt med Renæssancen som periode, er det især gavnligt at arbejde med argumentation og på baggrund af læste tekster i klassen samt klassediskussioner at lade dem diskutere videnskab overfor religion.

Dette kan for eksempel være i form af debatindlæg eller mundtlige paneldebatter i klassen, hvor Toulmins argumentationsmodel eller Ciceros pentagram integreres for at løfte elevernes faglige argumentation.

Sproglige løft i forhold til ’gode formuleringer’ kan integreres i denne træning i vellykket argumentation. Ligeledes kan man arbejde med den populærvidenskabelige genre og lade eleverne skrive populærvidenskabelige artikler om renæssanceopfindelser som krudt, kompas eller bogtrykkerkunsten.

Menneskers oplevelse af teknologiens udvikling

At sætte videnskab og teknologi over for religion er ikke den eneste måde at give danskfaglige tekster deres ’tekniske DNA’ på HTX og Teknisk EUX, men ofte synes eleverne om, at der et gennemgående tema, noget der samler trådene, i gennemgangen af litteraturhistorien.

Eksempelvis kan man vælge at lade Dansk-Idehistorie projektet på HTX indgå i en litteraturhistorisk kontekst og fortsætte fokus fra forløbet om Renæssancen og dykke ned i Oplysningstidens tanker.

Holbergs komedier

Med udgangspunkt i Ludvig Holbergs komedier, eksempelvis Erasmus Montanus, kan man fokusere på videnskabsteoretiske tankegange med koblinger til Rosseau, Kant og Voltaire for eksempel, og begreber som ’viden’ og ’fornuft’ diskuteres og kobles til vores tid.

Eleverne opdager, at tankerne fra Oplysningstiden er afgørende for den måde, vi tænker i dag som frie individer med et skabende potentiale og med innovation og teknologiske forbedringer som det, vi stræber efter.

1900-tallet

Holder man fokus på teknologiens stigende betydning for mennesker, virker det logisk for eleverne at kigge nærmere på den teknologiske udvikling omkring 1900 tallet.

Litterære tekster fra Mellemkrigstiden som for eksempel Johannes V. Jensens, ’På Memphis Station’ (1906) og Otto Gelsteds ’Reklameskibet’ (1923) italesætter begge videnskabens og teknologiens fremstormen, og de følelser, det skabte hos mennesker dengang.

Samme fokus kan man lægge over konfrontationsmodernismen i 1950erne, og med Rifbjergs digt, ’Teknik’ (1960), Villy Sørensens ’De forsvundne breve (1955) og Peter Seebergs ’Patienten’ (1962) ses fine eksempler på tekster, hvor teknologi og menneske konfronteres.

Relationelt kan denne blanding af fremmedgørelse og fascination kobles til den følelse, vi har i dag som moderne mennesker, der konfronteres med en hastigt udviklende teknologi, som, ind i mellem, virker lidt for magtfuld.

Et eksempel på et værk, der kan læses i denne kontekst er ’De 29 spejle’ af Finn Ehlers (2022). ’De 29 spejle’ er en kort dystopisk fremtidsroman, der skildrer en verden, hvor teknologien har fået alt for meget magt, og robotter med kunstig intelligens har taget magten.

Dagene er data

Et andet værk, der beskæftiger sig med moderne teknologi er Lone Hørslevs digtsamling fra 2018 ’Dagene er data’.

Den musikalske digtsamling handler om vores moderne liv i en gennemdigitaliseret verden, hvor alle er online og hvor alt, vi oplever, dokumenteres på de sociale medier.

Digtsamlingen har mange multimodale potentialer, der ifm. udgivelsen både er tilknyttet grafiske illustrationer og musik, så digtene remedieres.

'Væredygtighed'

Ønsker man at inddrage begrebet ’væredygtighed’ i forhold til teknologiens indflydelse på det moderne menneske, er det en oplagt mulighed at arbejde med digital dannelse, for hvordan lærer vi at være i det digitale ’space’ med alle dets algoritmer, som vi ikke kan gennemskue?

’Supertanker’ på DR P1 har en glimrende podcast herom og bidrager således glimrende til endnu en vinkel på teknologiens indflydelse i vores moderne liv.

Skriftligt arbejde

Hvis man vil arbejde skriftligt i forhold til emnet om menneskets oplevelse af den teknologiske udvikling, er det oplagt at arbejde med litterære analyser eller inddrage argumentation som skriftlig vinkel og læse eller skrive kronikker samt debatindlæg om moderne teknologi og menneskets rolle i denne udvikling.

Her tænkes på klimaudfordringer, kunstig intelligens og teknologiens muligheder og begrænsninger i al almindelighed. Til den moderne teknologiske vinkel findes der desuden en lang række artikler og podcasts på dr.dk.

Eleverne kan eventuelt selv lave korte podcasts og træne mundtlig formidling og relevante sproglige virkemidler på den måde.

Dansk med teknologisk vinkel i tværfaglige opgaver som fx SOP på htx

Evnen til refleksion og formidling i forhold til den teknologiske udvikling er et relevant fokus for eleverne i den daglige undervisning i dansk, men det er i særdeleshed interessant i tværfaglige projekter som SOP på htx.

Følgende fagkombinationer med Dansk A er forslag til teknologiske/naturvidenskabelige emner for en SOP: