Prøver og eksamen

Karakteren er en helhedsvurdering, og den kan ikke fastsættes som et gennemsnit af præstationen ved hver af de to delprøver.

Det kan være hensigtsmæssigt, at der er indlagt en mindre pause, som gør det muligt for censor og eksaminator at have en kort samtale om deres observationer i forbindelse med den eksperimentelle del af prøven med henblik på en foreløbig vurdering af den enkelte eksaminands eksperimentelle kompetencer.

I den eksperimentelle delprøve udfolder eksaminanderne først og fremmest deres eksperimentelle kompetencer og kompetence i behandling af forsøgsdata. Undervisningens innovative elementer dokumenteres derimod gennem det afsluttende selvstændige projekt.

Eleverne kan vælge at udføre flere eksperimenter, fx et kvalitativt eller et kvantitativt. Men det er først og fremmest meningen, at de forskellige elementer af eksperimentelt arbejde, herunder databehandling, indgår. Der bør tages hensyn til prøvetidens længde i fastsættelsen af de eksperimentelle delopgaver.

Trækningen kan praktisk ske ved, at en gruppe trækker en kuvert, der indeholder en eksperimentel problemstilling til første delprøve. Derefter skal eleverne trække så mange teoretiske delopgaver til anden delprøve, at der er nok til alle eksaminander, der arbejder med den enkelte eksperimentelle problemstilling.

Det anbefales, at der lægges tre opgaver i hver kuvert, så der er taget højde for den situation, hvor sygdom gør, at en gruppe må udvides fra to til tre.

Eksaminanderne trækker hver især senere deres fysikopgave med bilag fra denne kuvert.

Eleverne arbejder løbende og specielt i den sidste del af forløbet med et antal simplere fysikopgaver, der tager afsæt i konkrete, anvendelsesorienterede fysiske situationer.

Fysikopgaverne skal understøtte elevens begrebsdannelse, repræsentationskompetence og give mulighed for perspektivering.

Blandt disse udvælges de fysikopgaver, der indgår som eksaminationsgrundlag for den mundtlige prøve.

De udvalgte fysikopgaver skal til sammen dække kernestoffet og det supplerende stof bredt.

De opgaver, der benyttes ved den afsluttende prøve, kan godt være udvalgte og lidt omredigerede dele af fx en større opgave, eleverne har arbejdet med undervejs: Fx i lyset af, hvordan arbejdet faldt ud.

Men arbejdet med opgaven skal være indgået i undervisningstiden og/eller fordybelsestiden, og eleverne skal gøres bekendte med opgaverne i deres endelige udgave i rimelig tid inden prøven.

Ved bedømmelsen af den mundtlige præstation har helhedsvurderingen større vægt end detaljen.

Det er vigtigt at skelne mellem en overfladisk og en mere dybtgående besvarelse af opgaven og skelne mellem sjuskefejl og egentlige forståelsesfejl. Man må altså hæfte sig ved det positive og ikke udelukkende basere bedømmelsen på antallet af fejl.

Vær ligeledes opmærksom på, at karakteren for præstationen ved den mundtlige prøve er ikke et gennemsnit af delkarakterer for de to delprøver.

Ved bedømmelse af eksaminandens samlede præstation må de enkelte kompetencer afvejes i overensstemmelse med bedømmelseskriterierne for at nå frem til helhedsvurderingen.

Kravet er fastsat i den overordnede eksamensbekendtgørelse, som lærerplanerne for fysik B htx også skal følge.

Ja. Fysikopgaverne udarbejdes eller udvælges, så der sikres en faglig progression i den enkelte opgave, så både dygtige og svage elever ydes de bedste muligheder for at demonstrere deres beherskelse af fagets begreber, terminologi og metoder.

Fysikopgaven kan fx opbygges ved først at stille en opgave, der kan besvares ved at eleven har identificeret den korrekte formel og indsat de tilhørende størrelser.

Næste spørgsmål kan så kræve en analyse af en given situation, men der stilles ikke krav om egentlige beregninger.

I det næste spørgsmål kan der kræves en konkret beregning, der kan baseres på elevens analyse i det foregående spørgsmål.