Filterbobler, mis- og disinformation på nettet - Informatik - HTX

Flerfagligt forløb der giver eleverne et indblik i, hvor, hvorfor og hvordan disinformation spredes på nettet. Eleverne trænes i at spotte og analysere opslag med disinformation på nettet og sætte dem ind i en større diskursiv kontekst.

Forløbet kan læses parallelt som tema i hvert sit fag. Tværfagligt samarbejde skal ikke nødvendigvis ske i store projekter – en løsere kobling som her viser også eleverne, hvordan fagene kan spille sammen! Forløbet er planlagt til 7 moduler af 90 minutter: 3 til hvert fag og et fælles afsluttende med oplæg.

Læses forløbet i et særskilt flerfagligt forløb, kan det udvides med et større afsluttende projektarbejde end skitseret i denne forløbsbeskrivelse. Her er det oplagt også at introducere eleverne til diskursanlyse. Se eksempelvis dette forløb om diskursanalyse i fremmedsprog på emu.dk.

I sprogfaget arbejdes med kernestofpunktet aktuelle forhold fremmedsprogsområdet. I informatik med punkterne it-systemer og brugeres gensidige påvirkning i forhold til etik og adfærd samt modellering som middel til at forstå et problemområde.

Mis-, dis, desinformation og/eller fake news?

Fake News er et alment kendt begreb, men forløbet berører også opslag, der ikke er nyheder og bruger derfor de mere generelle engelske begreber:

Misinformation: misintenderet spredning af forkert information
Disinformation: intenderet spredning af forkert information

Enkelte tekster bruger det danske desinformation, der dog ifølge Dansk Sprognævn (2021) er synonymt med misinformation. (Se dsn.dk.) Endelig ses også tekster, der bruger dis-/desinformation om falsk information, der afsporer en debat eller et argument og malinformation, der direkte skader andre.

Modeller og disinformationsteknikker

I forløbet bruges FLICC-modellen af John Cook, der er PhD i Cognitive Science og forsker i klimaskepticisme. Modellen inddeler let genkendelige teknikker brugt til disinformation i fem kategorier: Fake experts, Logical fallacies, Impossible expectations, Cherry picking, Conspiracy. Hver kategori har flere underliggende teknikker, der ikke inddrages i forløbet, men kan bruges i længere forløb eller en større opgave. Du kan finde modellen på skepticalscience.com.

(På TjekDet.dk bruges Claire Wardle’s 7 types af dis- og misinformation, men her er en problematisk kobling af hensigt og teknik, så eksempelvis satire ses som misformation, selvom det i høj grad også bruges til at sprede disinformation.)

Planlægning

Inddel eleverne i grupper med 2-3 elever, der skal arbejde med hver deres opslag med desinformation. Sørg for, at der i hver gruppe er en elev, som er forholdsvis stærk på fremmedsproget.

Udvælg en kontekst, eleverne skal arbejde med, og find en introducerende artikel til den – evt på dansk. Vælg et medie eller en gruppe som fx. amerikanske NewsTarget.com eller Russian Televisions kanaler Ahí les va på Facebook og Twitter, hvor langt de fleste opslag har karakter af dis- eller misinformation. For at finde andre kanaler og medier kan man vælge et aktuelt eksempel på disinformation og søge efter, hvor det bliver delt på nettet og i de sociale medier. Graden at disinformation på amerikanske medier kan ses i en flot interaktiv oversigt på adfontesmedia.com.

Udvælg en række cases på indlæg/artikler med karakter af mis- eller disinformation. Der skal gerne være lidt flere cases, end der er grupper, så alle har noget at vælge imellem. Alt efter sprogområde kan man finde cases på flg. sites:

EUvsDisinfo.eu: vælg land og/eller aktuelle tags og find cases og kanaler med disinformation. Hver case er beskrevet og fulgt op af et grundigt disproof. Der er også et sprogvalg, men de fleste cases står kun på engelsk, selvom disinformationen også er været ude på fransk, tysk og spansk.
Politifact.com: Factcheck af disinformation i USA i medier og opslag på sociale medier. Sitet er drevet med midler fra journalistskolen The Poynter Institute og private donationer.
Snopes.com: Amerikanske fact-checks af især memes samlet i kategorier: Abort, Ukraine, Klimaforandring, OL, Trump, Covid, Martin Luther King Jr. m.fl. Udspringer af hobbyprojekt med fact checks og har udviklet sig til uafhængigt fact-checking organisation.
Factcheck.org: Factcheck af disinformation i USA. Sitet er drevet af amerikansk uafhængig NGO finansieret af fondsmidler og private donationer.

Tilpas følgende opgavetekst, så den matcher den valgte kontekst og omfang

Afdæk om jeres case er et eksempel på mis- eller disinformation - herunder, hvem der står bag opslaget, og hvilke strategier der bruges. Udarbejd en plakat (2 eller 3 A3 ark), der:

Forholder casen til de 5 elementer i det retoriske pentagram.
Fremhæver og benævner brug strategier fra FLICC-modellen.

Forbered en præsentation på 5-7 minutter, der argumenterer for, om det er mis- eller disinformation, samt om det kan ses som en del af en filterboble og evt. et ekkokammer.

Modul 1 – Informatik: Mis- og disinformation

Sæt eleverne til at spotte disinformation i ét af nedenstående spil:

fakey.osome.iu.edu: aktuelle opslag, hvor der gives point for at dele eller ’like’ troværdige opslag og faktatjekke utroværdige. Obs! både tro- og utroværdige artikler kan have mange likes og delinger.
euvsdisinfo.eu/quizzes: cases med mere dybdegående respons, men det kræver kontekstviden at spotte de falske nyheder.

Vis videoen Fake news: Misinformation and Disinformation på YouTube (University of Phillipines, ). Skriv begreberne information, mis- og disinformation op på tavlen. Afprøv spillet sammen, og bed eleverne byde ind med, om det er information, mis- eller disinformation, samt hvad der afslører det.

Spørg eleverne om, hvilke (sociale) medier de bruger, og skriv de 5 mest anvendte op i hver sin kolonne på tavlen eller et fælles dokument. Giv eleverne 10 minutter til parvist at vælge det sociale medie, de tror, der spredes mest disinformation på, og begrunde, hvorfor det netop sker her. Gå rundt, byd ind på samtalerne, og peg grupperne på sporet af om det kan være mediets rammer: lukkede grupper, anonyme brugere... Afslut med at parrene skriver deres begrundelse op i kolonnen for det valgte medie.

Giv hvert medie et tal (1-5), og lav en meningsmåling: hvor møder eleverne selv mest mis- og disinformation inkl. memes. De skal række én finger for medie 1, to for medie 2 osv. Læs bud på årsager op for det medie, der får flest stemmer. Afslut med en fælles hypotese om, at mediets rammer er afgørende for spredningen og karakteren af mis- og disinformation.

Modul 2 – Sprogfag: Strategier bag disinformation

Sæt eleverne i gang med et af nedenstående læringsspil, hvor de vælger bedste opslag til at få spredt disinformation og den vej bliver introduceret til en række koncepter og strategier:

HarmonySquare.com: trolling, Emotion, bots, amplification, Polarization (på engelsk, fransk, tysk og spansk).
GoViralGame.com: emotion, misinformation, fake experts, conspiracy.
GetBadNews.com: impersonation, emotion, polarization, conspiracy, discredit, trolling.

Lav en fælles opsamling og skriv begreberne på tavlen, og diskuter hvilke bevæggrunde, der kan være til at udarbejde disinformation: øget eksponering/deling, vildledning, miskreditering af modstander, skabe apati, latterliggørelse af (validt) argumenter...

Vis videoen Five Characteristics of Science Denial på YouTube (University of Queensland, Youtube, 9 min), der kort gennemgår FLICC modellen. Forhold læringsspillets pointer og begreber til modellens fem punkter: Fake Experts, Logical Fallacies, Impossible Expectations, Cherry picking, Conspiracy.

Bed eleverne gense/spille eksemplerne på mis- og disinformation fra modul 1 og finde eksempler på de 5 strategier i FLICC-modellen. Lav en fælles opsamling, hvor eleverne byder ind med eksempler på opslag til hvert punkt i modellen. Afslut med i fællesskab at reflektere over, hvorfor relativt meget disinformation er memes og/eller har karakter af satire.

Modul 3 – Informatik: Filterbobler, ekkokamre og micro targeting

Skitser sammen med klassen forskellen på massemedier og sociale medier med fokus på at forklare, hvorfor der ses en øget spredning af disinformation. Vis eleverne statistik over på hvilke sociale medier, der spredes mest disinformation – eksempelvis. Bed dem komme med bud på, hvorfor der ses en forskel i spredning på forskellige sociale medier (brugeres uddannelsesniveau, indholdsformat, arkitektur).

Vis TED-talken Pas på online filterbobler på ted.com (10 min), hvor Eli Pariser introducerer begrebet filterbobler og de underliggende problematikker. Lav en kort gennemgang af begreberne filterbobler og ekkokamre, og sæt eleverne til parvist at diskutere om nogle sociale medier er mere sårbare over for disse end andre og komme med bud på årsagen til det.

Lav en fælles opsamling, hvor eleverne kommer med deres input. Vis statistik over på hvilke sociale medier, der spredes mest disinformation – brug eksempelvis tallene fra studiet: Fake news: the impact of the internet on population health (researchgate.net). Diskuter om det er Facebooks lukkede grupper, der i højere grad fordrer filterbobler end Twitters åbne struktur.

Introducer eleverne til microtargeting, hvor annoncer tilpasses og målrettes små og veldefinere områder, og diskuter, hvorfor det er fristende at bruge microtargeting til at sprede dis- og malinformation (de modsiges ikke, og de kan forstærke et ekkokammer). Bed eleverne om at undersøge, hvilke kategorier de er koblet til på eksempelvis Facebook: gå ind i Indstillinger, vælg Annoncer nederst til venstre og så Dine interesser.

Afslut med i fællesskab at se på, hvilke politiske annoncører der pt betaler for annoncer på hhv. Google og Facebook i det land, eleverne arbejder med i sprogområdet:

Facebook - Ads report: Se politisk relaterede betalte indlæg i lande.
Google - Political ads: Se annoncører og betalte annoncer i lande.

Modul 4 - Sprogfag: Retorisk analyse

Lektie: Tekst, der introducerer eleverne til den kontekst, de skal arbejde med.

Genopfrisk sammen med eleverne retorisk analyse og det retoriske pentagram. Indsæt i fællesskab teksten i det retoriske pentagram.

Introducer den udvalgte kanal eller medie med disinformation. Sæt eleverne til parvist at finde 5 eksempler på opslag med hver sin strategi fra FLICC og give et bud på, hvad målet med opslaget er.

Lav en fælles opsamling på klassen, hvor analysen gennemgås med input fra parrene.

Modul 5 - Informatik: Faktatjek

Lektie: www.diis.dk/bliv-din-egen-faktatjekker

Bed eleverne om at komme med input til, hvad man først skal se efter, når der er mistanke om disinformation, eller bare inden man deler et opslag. Lav sammen en rækkefølge i et fælles dokument med gode råd til, hvordan man tjekker. Brug evt. flg. liste til inspiration:

Tjek deling: mis- og disinformation deles ofte med opfordring om at kopiere. Det gør opslaget svært at spore, og disinformationen stoppes ikke, hvis det oprindelige opslag fjernes.
Tjek afsender: disinformation spredes ofte via url eller brugernavn, der ligger tæt op af et kendt: dr1.dk, Chilli Claus… Her kan man søge efter side/profil, så kommer den rigtige øverst, og man kan se om opslaget ligger der. Kender du ikke personen, kan man tjekke, at det ikke er en nyoprettet og/eller tom profil, samt at profilen ikke kun deler tvivlsomme opslag
Tjek billeder: de er centrale for at fange brugernes opmærksomhed og genbruges ofte. Søg på det med google lens og se, om det bliver brugt i en anden sammenhæng.
Tjek indhold: tjek at faktuelle elementer – tal, navne, steder, begivenheder – kan genfindes i anerkendte medier og ikke er taget ud af deres kontekst. Brug eksempelvis googles factcheck explorer.

Inddel eleverne i grupper og vis dem listen med cases. Giv grupperne tid til at snakke om, hvilken case, de kunne tænke sig at arbejde med. Grupperne vælger cases på skift, til alle har en. Træk lod om rækkefølgen med eksempelvis classtools.net: random name picker – det giver en god dynamik.

Introducer eleverne til gruppeopgaven, og sæt eleverne i gang med gruppeopgavens informatikdel, hvor de prøver at afdække, hvem der har skrevet indlægget, om der er brugt billeder og fakta fra andre, samt hvilken sammenhæng indlægget er delt i, og om den har karakter af filterboble og evt. ekkokammer.

Modul 6 - Sprogfag: Analyser af disinformation

Lav en kort opsamling af de 5 overordnede teknikker i FLICC-modellen. Introducer evt. nogle af de hyppigste underordnede teknikker som Magnified Minority, False Analogy, Moving Goalpost, Quote Mining eller Something Must Be Wrong.

Lad grupperne indsætte casen i det retoriske pentagram og afdække brug af strategier fra FLICC-modellen. Bed dem om at lave plakaten som to eller tre slides i et præsentationsprogram og sende teksten, så den kan være printet ud til det afsluttende modul.

Modul 7: Evaluering

Én fra hver gruppe elev præsenterer casen, mens de andre går rundt og ser cases. Der byttes to gange efter, at ca. 1/3 og 2/3 dele af tiden er gået. Det er ikke afgørende, at alle har set alle præsentationer, men vigtigt at alle har præsenteret.

Lav en opsamling, hvor eleverne fortæller om, hvilke angreb de synes har været mest tankevækkende. Diskuter, hvordan de som brugere kan opdage dis- og malinformation og undgå at dele den videre.

Kreditering

Jacob Stenløkke Bendtsen, Falkonergården Gymnasium, i samarbejde med CFU.