Nyhed

Program for FIP 2024

Onsdag den 6. marts 2024 kl. 10-16 på Kold College, Landbrugsvej 55, 5360 Odense S

Formål

At understøtte undervisningen og den faglige praksis i kommunikation og it, bl.a. ved at give ideer og inspiration til, hvordan man kan tilrettelægge forløb i faget med de nye stofområder og afvikle eksamen efter den ny læreplan. I år er der fokus på digital og teknologisk dannelse.

Bemærk! Også i år bidrager den faglige forening i kommunikation og it med punkt på dagsordenen.

Fra kl. 9.30 Morgenbrød

Kl. 10.00-10.15 Velkomst & sidste nyt vedrørende kommunikation og it v/ fagkonsulent Mimi Olsen

Blandt andet om rammer for brug af AI i kommunikation og i samt nyt materiale med inspiration til seksualundervisning i kommunikation og it.

Kl. 10.15-12.00 Kunstig intelligens i kommunikation og it
v/ Claus Scheuer Larsen, Odense Tekniske Gymnasium

Hvad er kunstig intelligens, hvad kan kunstig intelligens og hvad vil vi med kunstig intelligens? I oplægget er fokus på at forklare teknologien som udgangspunkt for en workshop om, hvad kunstig intelligens kan i netop vores fag og slutte af med en dialog om, hvad vi vil med kunstig intelligens - med udgangspunkt i fagdidaktik.

Kl. 12.00-12.10 Pause

Kl. 12.10-12.30 Den faglige forening: Sidste nyt
v/ formand Daniel Vognstrup Peres, formand for den faglige forening.
 

Kl. 12.30-13.15 Frokost

Kl. 13.15-15.10 Undervisningsforløb og øvelser på C-niveau med fokus på digital og teknologisk dannelse
v/ Anna
 Fenger-Grøn, Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Oplæg og workshop med konkrete eksempler på undervisningsforløb og øvelser, der omhandler digital og teknologisk dannelse med fokus på C-niveauets kernestof om sociale medier. Der fremlægges ideer til forløb, forslag til elevaktiverende øvelser og diskussionsoplæg - og der vil være tid til erfaringsudveksling. Undervejs i programmet, vil der indgå dilemmaøvelser om etik og sociale medier. Formålet er at inspirere og give KIT-lærere et idékatalog til nogle af de mange forskellige måder at arbejde med emnet på.

Kl. 15.10-15.20 Pause

Kl. 15.20-15.50 Udviklingsprojekt om samarbejde med eksterne parter

Tre kommunikation og it-lærere – Hans Arne Niclasen, Julie Grønvald Catovic og Mina El Moutamid - har i dette skoleår arbejdet med et udviklingsprojekt, som har haft fokus på samarbejde med eksterne parter. Baggrunden for projektet er læreplanskravet om at lave projekter med eksterne interessenter/opdragsgivere (A-niveau), men også de fordele det kan give på både C- og A-niveau at arbejde med virkelighedsnære cases, der har rod i lokalmiljøet. På FIP fremlægges en lang række cases, som kan bruges af alle lærere og elever, der viser vej til samarbejdsmuligheder inden for mange forskellige områder – bl.a. biblioteker, idrætsorganisationer, turisme, festivaler, museer, lokale erhvervsdrivende. Desuden vil der være forslag til, hvordan processen kan gribes an, reminderliste om, hvad man skal være opmærksom på og en lille guide til, hvordan man konkret kan tage kontakt til eksterne samarbejdspartnere.

Kl. 15.50-16.00 Spørgsmål, evaluering og tak for i dag v/ Mimi

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.