Eksterne interessenter eller opdragsgivere i kommunikation og it

Det mest optimale i en undervisnings- og eksamensprojektsituation er, når alt går op i en højere enhed, og elevernes faglighed og engagement styrkes gennem motiverende og inkluderende projekter med eksterne samarbejdspartnere.

I faget kommunikation og it er kommunikationsprodukternes lokale og globale kontekst, samt den virkelighedsnære forståelsesramme, helt central. På A-niveau er der krav om, at mindst to projekter gennemføres i samspil med fortrinsvis eksterne interessenter eller opdragsgivere.

Det rejser nogle centrale spørgsmål:

• Hvordan etablerer man gode - og gerne varige - samarbejdsrelationer med eksterne interessenter eller opdragsgivere - eksempelvis virksomheder, NGO’er eller fx kommunale institutioner?
• Hvad skal man være opmærksom på?
• Hvordan man kan honorere læreplanens krav og opdyrke samarbejdsrelationer og tilrettelægge forløb/projekter med eksterne samarbejdsparter på en måde, der er til gavn og glæde for alle parter?

Jeg vil i det følgende beskrive et par forløb som er gennemført succesfuldt, samt forsøge at give nogle konkrete ideer og forslag til, hvordan samarbejdet kan gribes an, herunder hvilke faldgruber man skal være opmærksom på.

Forventningsafstemning

For at projektet skal lykkes er det meget vigtigt, at alle parter kan se sig selv i samarbejdet, og at der er en meget klar forventningsafstemning. Det bidrager til at imødegå misforståelser og konflikter.

For at holde motivationen oppe hos eleverne, samt sikre en positiv dynamik mellem de enkelte aktører i projektet, er det essentielt at have nogle helt klare aftaler på plads inden projektet sættes i gang.

Et succeskriterie er, at den virksomhed eller organisation, der medvirker, ikke sidder med en forventning om, at de får ”gratis arbejdskraft”, eller at eleverne/skolen er forpligtiget til at yde et produkt de nødvendigvis kan implementere eller anvende direkte og eventuelt efterfølgende vedligeholde. Samtidig er det også vigtigt, at emnet er interessant og motiverende for eleverne samt relevant og brugbart.

Eleverne skal have mulighed for sparring under forløbet og en seriøs feedback på det endelige resultat. Det betyder, at den pågældende virksomhed skal være villig til i et vist omfang at afsætte nogle ressourcer til projektet. Det skal i den forbindelse siges, at læreren kan være den, der samler spørgsmål sammen fra eleverne og fungerer som mellemled mellem ekstern aktør og eleverne.

Etablering af kontakter og caseoplæg

Den indledende kontakt og beskrivelse af case-oplæg er en essentiel del af succeskriteriet for et godt resultat og samarbejde.

Brainstorming

Processen starter for undervisningsprojektets vedkommende med, at klassen i fællesskab med underviseren, laver en brainstorm over potentielle emner, der kunne laves et projekt om.

Når brainstormen er på plads, systematiseres oversigten i brancher eller virksomhedstyper. Derefter opstilles i fællesskab en prioriteret liste over virksomheder, organisationer eller institutioner, der er relevante og ikke mindst interessante.

Underviserens rolle

Underviseren tager derefter i prioriteret rækkefølge telefonisk kontakt til virksomheden og forespørger om muligheden for et samarbejde og redegør kort for præmis for samarbejdet. Her er det vigtigt at få forventningsafstemt, og få tydeliggjort over for virksomheden, at samarbejdet drejer sig om et undervisningsprojekt og ikke et stykke projektarbejde for virksomheden.

Falder den indledende samtale positivt ud, og det gør den faktisk i de fleste tilfælde, skal der udarbejdes en opgaveformulering/caseoplæg der kan danne grundlag for det endelige samarbejde. Det er læreren, der forlods har lavet aftalerne og aftalerne er på plads inden projektet præsenteres for eleverne.

Man skal være opmærksom på, at såfremt der er tale om et eksamensprojekt, er det læreren, der laver projektoplægget, jf. vejledningens formulering ”Projektoplægget er formuleret lokalt af skolen, her forstået som underviseren. Projektoplægget afspejler emner/temaer fra undervisningen i form af forskellige cases med et tilhørende problemfelt”.

Udarbejdelse af caseoplæg

Når virksomheden har indvilget i at indgå i et samarbejde, aftales der et fysisk møde, hvor underviser besøger virksomheden og dennes kontaktperson(er). På dette møde redegøres der kort for hele situationen omkring projektet, herunder hvad det skal indeholde, tidsplan og hvad der skal komme ud af det.

Derefter fremkommer virksomheden med en mulig problemstilling, som de kunne være interesseret i at få belyst/bearbejdet - herunder eventuelle oplæg til produktforslag.

Efter mødet går underviseren hjem og skriver et egentligt caseoplæg, der i brede vendinger beskriver opgaven og problemstillingen samt nogle ”bullet points” om, hvad der kan indarbejdes i besvarelsen.

Oplægget sendes til virksomheden, der har mulighed for at justere og tilføje. Når dette forarbejde er på plads, er oplægget klar til, at eleverne kan få det udleveret på det aftalte tidspunkt for projektet.

Den praktiske afvikling af projektet

På den aftalte startdato for projektet bliver eleverne inddelt i grupper, primært efter eget valg, og introduceret for case-oplægget. Herefter skal de foretage en pre-research om emnet, og få defineret nogle gode interviewspørgsmål til virksomheden. Dette pågår ca. den første uge. Derefter gennemgår underviseren og de grupper, der måtte have valgt samme case, i plenum alle interviewspørgsmål, og finjusterer disse.

Næste fase er besøg på virksomheden eller virksomhederne, hvor kontaktperson(er) fortæller om virksomheden, og de tanker, de har til produkt i forbindelse med projektet. Eleverne stiller derefter deres interviewspørgsmål. Det hele optages på video, så eleverne kan vende tilbage til oplæg og svar i løbet af projektperioden. Besøget slutter som regel med en rundvisning, hvor de har mulighed for at tage en masse fotos og måske optage lidt videomateriale.

Efter det indledende møde er der på forhånd aftalt at holde et online møde af 60-90 minutters varighed ca. hver tredje uge med kontaktperson(er). På dette møde skal eleverne i grupperne pitche for hinanden og virksomheden, hvor langt de er kommet på det pågældende tidspunkt, og virksomheden skal give en konstruktiv feedback og eventuelt lidt benspænd, der kan arbejdes videre med frem til næste møde.

For projekter der indgår i den almindelige undervisning, fremlægger grupperne for de andre på klassen og får feedback af henholdsvis de andre grupper/elever og underviseren. Ligesom de får en feedback fra virksomheden.

Hvis der er tale om samarbejder, der indgår i eksamensprojektet, gælder følgende: Når projektet er afsluttet, og afleveret, må underviser/vejleder ikke kommentere resultatet for eleverne. I stedet er det aftalt at virksomheden giver en feedback til de enkelte grupper. Denne kan eleverne så vælge at indarbejde i deres mundtlige præsentation til eksamen.

Samarbejdspartnere

Det er vigtigt at holde tidsforbruget med virksomheden på et realistisk og ansvarligt niveau, så virksomhederne ikke føler sig misbrugt, men samtidig føler at de bidrager på en positiv måde.

De seneste år har vi på mine hold haft samarbejder om undervisningsprojekter på forskelligrettede områder.

VIA University College, sygeplejeskolen: Emnet var ”Hvordan kan man tiltrække flere mandlige sygeplejesker?” Det var et meget positivt samarbejde, hvor der blev afsat ressourcer til projektet blandt undervisere, studerende og vejledere på sygeplejeskolen, samt flere fagpersoner og vejledere på sygehuset.

Turistkontoret: Emnet var ”Hvordan kan man tiltrække flere unge til Thy?”. Turistchefen og en medarbejder fra turistkontoret gik ”all in” på projektet og kom med en masse gode input til underemner, som de ønskede undesøgt.

Thisted Bryghus: Et særdeles givende samarbejde med salgschef Stefan Daugbjerg om markedsføring af bryggeriets nyeste satsning på alkoholfri øl. Projektet var specielt på den måde, at eleverne blev afkrævet en tavshedsklausul, fordi projektet startede før lanceringen af bryghusets alkolholfri øl. Eleverne gik op i opgaven, der specielt skulle handle om at markedsføre alkolholfri øl til unge. En af grupperne fremkom med en løsning, som imponerede salgschefen, og den elev i gruppen, der var primus motor for ideen, har bryghuset efterfølgende inviteret til et møde med henblik på en jobmulighed.

Kortere projekter

Foruden store undervisningsprojekter benyttes lokale virksomheder og organisationer også til mindre projekter, som eksempelvis et ”mini”-eksamensprojekt i starten af 3.g, dog kun med én virksomhed/emne.

Projektets omfang svarer cirka til et halvt eksamensprojekt. Der gælder næsten de samme ting som ved selve eksamensprojektet, dog med den undtagelse, at der ikke er fastsat faste pitch-møder med virksomheden, og at alle bruger den samme case/virksomhed. Her gælder i stedet den aftale at grupperne kun i begrænset omfang kan kontakte virksomheden, ved behov.

Eksempler på virksomheder, der har været inddraget er bilforhandlere, Naturstyrelsen/Nationalpark Thy, samt små erhvervsdrivende.

Samarbejde på den lange bane

Det er vigtigt, når der etableres samarbejde med virksomheder og organisationer, at projekter og tidsfrister er afstemt i en størrelsesorden, så ingen føler sig overbebyrdet eller misbrugt. Underviseren bør være synlig og holde drive i processen, så projektet ikke vander ud eller bliver noget sjusk.

Det er også af største betydning at holde kontakten med virksomhederne efterfølgende, således at det er muligt at vende tilbage med nye projekter og elever. Samtidig skal man være opmærksom på ikke at misbruge virksomhedernes goodwill ved at slide på de samme virksomheder igen og igen.

Ovenstående handlede primært om erfaringer og gode ideer til brug ved større undervisningsprojekter. De forskellige fokuspunkter lader sig fint anvende ved mindre projekter i dagligdagen med virksomheder, organisationer og offentlige institutioner.

Det skal da blot overvejes, hvor mange ressourcer der skal anvendes og i øvrigt er til rådighed på den enkelte skole og i de kontakter man ønsker at inddrage. Her tænkes på forbrug af ressourcer i forhold til det resultat og produkt der tilstræbes.

Kreditering

Allan Ekström, Lektor, Cand.it. - Oplevelsesdesign, Master IT (MIT) - Interaktionsdesign og Multimedier, PD: - Kommunikation, IT og Medier