Om at kortlægge et problem

Denne artikel introducerer til Situationsanalyse (SA) som metode- og teoridannelse og sætter det i relation til samspilsforløbet Produktudvikling (PU) i grundforløbet på htx. SA er et kortlægningsredskab som kan anvendes i Produktudvikling, som supplement til øvrige redskaber. Artiklen argumenterer for at SA har den fordel at den hjælper eleverne med at få øje på elementer som ellers ofte vil være vanskelige at indtænke, eksempelvis vigtige individer, normer, lovgivning, diskurser om problemet, andre teknologier, materielle elementer etc. SA tvinger så at sige eleverne til at overveje andre elementer og tænke i andre baner end dem de umiddelbart vil gå til en problemstilling med. Anvendelse af SA kan modvirke tendensen til fokus på ”løsningen”, inden man i tilstrækkelig grad har undersøgt problemet. Den understøtter altså øget refleksion hos eleverne i idefasen.

Artiklen er udarbejdet for foranledning af og med økonomisk støtte af fagkonsulenterne i Teknikfag, Teknologi og Samfundsfag.

Hvad er situationsanalyse?

Situational analysis (herefter, SA) eller situationsanalyse handler om kortlægning. SA er både en teoridannelse og et sammensat metodisk greb, som forsøger at kortlægge alle elementer indenfor en given situation, emne eller problemstilling. Det er et forsøg på at udtømme en situation så fuldkomment så muligt (Clarke, 2003). Situationsanalyse udspringer af kvalitativ forskning indenfor det felt som kaldes Grounded Theory, hvor man på baggrund af eksempelvis observationer forsøger at genere teori. Med andre ord går man her induktivt til værks, modsat deduktive undersøgelser, hvor man tolker observationerne i lyset af en bestemt teori. SA er udtryk for en vilje til at holde mulighedsrummet åbent, at være nysgerrig og observant på den problematik man har fokus på. Det handler om at give plads til tolkningerne inden man konkluderer for tidligt og at øge den tilgængelige viden inden man træffer beslutninger (Mathar, 2008). Adele Clarke som er en af de centrale ophavskvinder til SA har opsummeret nogle styrker ved at anvende metoden (Clarke, et. al. 2018):

• Øget refleksivitet;
• Opmærksomhed på forskelle og nye perspektiver;
• At “lade stilheden tale” ved at analysere fraværende positioner, ”stemmer” eller diskurser;
• Belyse non-humane elementer (teknologier, infrastruktur, lovgivning, organismer etc.);
• At få øje på magtforhold mellem de implicerede aktører.

Den øgede refleksivitet kommer via arbejdet med at kortlægge den givne situation og at forholde sig til elementer man ikke nødvendigvis selv ville skænke opmærksomhed, såsom non-humane elementer, diskurser (eks. fortællinger som bestemmende i den givne situation), men også formelle og uformelle magtrelationer i den sammenhæng hvor en teknologisk løsning kan implementeres.

Indenfor SA benyttes tre typer af kort; situationskort, social arena kort og positionelle kort. Denne introduktion har fokus på situationskort, som er den korttype der har størst relevans for Produktudvikling (herefter, PU). Ingen tilgang er forudsætningsløs og SA har mange inspirationskilder. SA er knyttet til mange forskelligartede forskningsområder og inspireret af en lang række af teoridannelser såsom symbolsk interaktionisme, feministisk teori, STS (science and technology studies), post-strukturalisme og diskursanalyse m.fl., som alle har bidraget til nye perspektiver samt fokus på non-humane elementers og magtrelationers betydning. Det vil ligge udenfor denne artikels område at gå i dybden med teoridannelserne, men uden disse ville SA ikke have sin berettigelse som metode og kortlægningerne kunne reduceres til almindelige brainstorms og mindmaps. I det følgende forsøges brug af situationskort fra SA sat i relation til PU.

Hvorfor kan situationsanalyse være en brugbar metode til at kortlægge en problemstilling i PU?

Projekter i PU handler om at komme med udkast til en teknisk løsning på et samfundsproblem eller dele heraf (UVM, 2017, 2.2.) Det handler om at identificerer et samfundsmæssigt problem og udtænke kreative løsninger på dette problem. Dette foregå i en skolekontekst, hvor der er forholdsvis kort vej fra tanke til løsning på eksempelvis koncept- eller prototypeniveau. I praksis er der lang vej fra ide til realitet. For at en teknologisk løsning kan blive til virkelighed må den indgå og så at sige flette sig ind i allerede eksisterende sociale og materielle forudsætninger. Tænk eksempelvis på hvordan de første dampmaskiner i Danmark blev mødt med modstand fra faglærte arbejdere hvis ekspertise lå i vandkraftteknologi og omkostninger der ikke mentes at stå mål med mulige gevinster eller hvordan skifte fra dieseltog til elektriske tog vanskeliggøres på grund af manglede elektrificering af jernbanenettet, som beror på politiske beslutninger der gå langt tilbage i tid (Nielsen, 2008; Banedanmark, 2013). Udfordringen om at kunne indgå i allerede eksisterende praksis, sociale og materielle forudsætninger er fælles for de mindste til de største tekniske løsninger. For at forstå den komplekse situation som nye tekniske løsninger tænkes at indgå i og som efterfølgende ændrer virkeligheden er der ifølge John Law (2004) behov for en praksis som kan hjælpe os til at få øje på disse forudsætninger. Law selv kalder det et ’metode assemblage’ – altså en flerhed af metoder, som SA er et eksempel på. Helt konkret vil man ikke på dette niveau i grundforløbet give sig i kast med introduktion til forskellige metoder, som eksempelvis Aktør-Netværk-Teori (ANT), Social Construction of Technology (SCOT), eller Foucault’s teorier om magt, som man først stifter bekendtskab med i Idéhistorie B eller måske støder på i Samfundsfag B. Dertil er tiden i PU ikke. Det man derimod kan tage med er en mere redskabs- og pragmatisk orienteret tilgang. SA tvinger eleverne til at forholde sig til de forskellige elementer som teoridannelserne stiller skarpt på. I tabel 1 ses de elementer som eleverne skal overveje når de i fællesskab skaber deres første udkast til situationskort, de såkaldte mezzy maps.

Tabel 1: Elementer i situationen

Note: oversat og tilpasset fra Clarke, et al., 2018, s. 131

Det er vigtigt at tænke på elementer som forskelle, der gør en forskel i den konkrete sammenhæng, men den forskel træder først frem efter det analytiske arbejde er udført. For yderligere at konkretiserer er det værd at forholde sig kortfattet til elementer taget for sig.

Elementer i situationsanalyse

Individer kan have afgørende indflydelse på implementeringen af tekniske løsninger. Det er dog ikke altid dem, som man vil forvente som viser sig at være nøglepersoner. Væsentlige individer at kortlægge kan være en leder, men det kan også være en bruger. I en konkret virksomhed kan en sekretær, en medarbejder som andre medarbejdere ser op til, en tekniker viser sig at have ligeså stor indflydelse som chefen.

Sociale grupper spiller også en rolle for udvikling og anvendelse af tekniske løsninger. Disse grupper kan både være specifikke og mere generelle som ”de unge”, ”mænd”, ”ældre”, ”brugere”. Det kan også være tale om bestemte målgrupper, livstils- og forbrugersegmenter, sociale klasser etc. Sociale gruppers indflydelse på udvikling og udformning af teknologi kan blandt andets ses i udviklingen af den moderne cykel (Pinch & Bijker, 1989).

Organisationer er formaliserede og etablerede grupperinger, oftest med en form for hierarkisk opbygning, og de spiller oftest en meget tydelig rolle og påvirker situationer ud fra bestemte interessehensyn. Organisationer kan påvirke andres organisationers funktionsmåde direkte og indirekte ved at påvirke det politiske niveau. Tænk eksempelvis på fagforeninger, arbejdsgiverorganisation samt de talrige forskellige interesseorganisationer.

Ideer/begreber/koncepter henviser til centrale ideformationer, moralske overbevisninger, eller vigtige begreber indenfor et praksisfelt som har betydning for og strukturerer et områdes funktion eller de involveredes identitet. Tænk på motto’er, eksplicitte værdier, moralske kodeks, professionsidentitet. Hvilken betydning har lægeløftet (den hippokratiske ed) for lægernes selvforståelse? Eller hvordan opfattes et begreb som ’fagglidning’ for en moderne håndværker?

Non-humane aktanter omfatter den grundlæggende forestilling at andet end mennesker kan have aktørstatus (agens), eller som Latour (1996, s. 53) udstykker det, ”en aktant kan bogstaveligt talt være hvad som helst, hvis denne indrømmes at være kilden til handling (agens)”. Det vil sige at ting, teknologier, dyr, organismer, materiale m.m. kan påvirke menneskers adfærd. Selvfølgelig kan forekomsten af Covid-19 og andre vira få mennesker til at handle på bestemte måder, men der ligger også i denne forestilling at ting kan have deres eget liv og blive opfattet som sådan. Eksempelvis hvordan en robot-arm (manipulator) ”aktivt” kan modarbejde det man ønsker at opnå (Henriksen, 2016). Eller hvordan ’agens’ kan uddelegeres til en ting som en hotelnøgles vedhæng, der ved sin blotte størrelse og vægt kan få hotelgæster til at huske at aflevere nøglen (Latour, 1990).

Vigtige begivenheder kan have afgørende indflydelse på en given situation eller teknisk løsning. Som åbenlyse eksempler kan man nævne atomulykkerne i Tjernobyl og Fukushima og deres indflydelse på udvikling, implementering og afvikling af atomkraft. Begivenheder kan forme forståelser og praksisser indenfor et meget specifikt område. Tænk på betydningen af overenskomsten i 2013 for undervisere i Danmark eller den langvarige betydning af Tuskgee syfiliseksperimentet (1932-72) for den amerikanske lovgivning og etik vedrørende medicinske forsøg (Katz et al., 2008).

Sociokulturelle elementer henviser til en bred vifte af emner der vedrører normer, traditioner, vaner, ’tavs viden’, seksualitet, køn, race osv. Betydningen af disse kan være notorisk svær at have med at gøre fordi vi er os selv nærmest og har vanskeligt ved at få øje på eksempelvis kønsdiskrimination, racisme eller forskelsbehandling på baggrund af seksualitet. Der er dog mange eksempler på hvordan tekniske løsninger ikke tager højde for eksempelvis køn og etnicitet. Eksempelvis hvordan puloximetre, der måler iltindholdet i blodet, overestimerer iltindholdet i blodet tre gange så ofte hos sorte end hos hvide og kan resultere i en dårligere medicinsk behandling (“How medicine discriminates against non-white people and women”, 2021).

Politiske eller økonomiske ting på dagsorden er ofte omstridte spørgsmål som man finder i situationen. Hvad der fra én politisk synsvinkel virker som en løsning kan fra en anden politisk synsvinkel tage sig ud som et problem. Det kan også være hvad der kan virke som en god økonomisk løsning for en gruppe, eks. man sparer penge, kan være en omkostning for en anden gruppe. En alko-lås til biler, som forhindrer en bilist i at starte motoren, over en vis promille, kan for nogle virke som en god løsning mod spritbilisme, mens andre ser det som at gå for vidt og alt for dyrt at implementere (Iversen, 2010).

Diskurser om…er de fortællinger, narrativer som man støder på i situationen. Det kan være ’war-stories’, ’rygter’, talemåder og små fortællinger som har betydning i en specifik situation. Eksempelvis kan man også kigge på fortællinger som grupper har indbyrdes. Tænk på læreværelsets fortællinger om bestemte elevtyper og hvilken betydning disse har i situationen. Diskurser kan være vanskelige at få fat i og kræver ofte insider-viden i form af forudgående undersøgelser eller kilder.

Offentlige diskurser om…adskiller sig fra øvrige lokale og kontekstspecifikke diskurser ved at være åbent kommunikeret og offentlig tilgængelig. Ofte vil en offentlig diskurs faktisk være udgangspunkt for en samfundsmæssig problematik i PU. Her kan man prøve at være opmærksom på hvordan givne problemstillinger italesættes, hvem der fremfører og vinkler problematikkerne.

Rumslige elementer kan vedrøre alt som kan tænkes at have betydning for anvendelse eller implementering af en løsning i en konkret sammenhæng. Grundplanen af rummet, dimensionerne af løsningen i forhold til de primære brugere, placering i forhold til brug etc.

Infrastrukturelle elementer omhandler alt det som kan have indflydelse på en løsnings funktionalitet og virkning. Ofte kan det være ting man tager for givet, men som ved nærmere eftersyn viser sig at have afgørende betydning. Det kan eksempelvis være afgørende forudsætninger. Video-konferencer kan være en god løsning til virtuel undervisning, men kræver en stabil og pålidelig strømforsyning, adgang til en internetopkobling af en vis kvalitet, computerhardware som er kraftig nok til at trække programmet, en fungerende mikrofon og et web-cam. Derudover kræver det et rum uden for megen baggrundstød og at andre ikke bruger den samme net-forbindelse samtidig etc. etc. etc.

Denne liste skal betragtes som en bruttoliste over elementer som kan have indflydelse på elevernes konkrete problemfelt. I SA er man altid velkommen til at supplere med yderligere elementer man støder på eller som man opdager i det analytiske arbejde med SA i praksis.

Situationsanalyse i praksis

Helt konkret kan man bede eleverne om en klassisk brainstorm, hvor de i fællesskab og hurtigt nedfælder deres ord på et stort stykke pap/papir. Når denne proces aftager og det bliver sværere at finde på nye ting at skrive ned, griber man til et skema over elementer eksempelvis svarende til tabel 1. Igen forsøger eleverne ved hjælp af dette skema at kortlægge så mange af de elementer fra de forskellige kategorier de kan komme på. Når denne proces ebber ud kan man forsøge at danne sig et overblik i gruppen ved at læse de øvrige medlemmers elementer. I denne fase er det en god ide at stille spørgsmål til enkelte elementer og spørge efter relationen til den givne problemstilling eller situation. Disse spørgsmål og svar kan give anledning til nye elementer og øge gruppens kollektive problemforståelse. Det er altid i orden at skrive nye elementer ned på papiret, mens man taler sammen om de enkelte elementer. Det endelige kort er det man kalder et mezzy map og kan i formaliseret form se således ud (se figur 1).

Figur 1: Første udkast til et situationskort/mezzy map

© Alex Young Pedersen

Note: Oversættelse og tilpasning af Clarke et al., 2018, s. 128

Efterfølgende kan man i fællesskab forsøge at kortlægge relationer mellem de enkelte elementer ved at tegne forbindelseslinjer, mens man verbalt forklarer de øvrige gruppemedlemmer, hvorfor der er en relation og hvad relationen betyder for sig selv og for de forbundne elementer (se figur 2). Man går systematisk til værks og beskriver hver linje for sig selv, en linje af gangen. Nogle gange kan dette arbejde virke unødigt omstændigt, og relationerne for åbenlyse, andre gange kan det give anledning til ny erkendelse, som er det analytiske formål med SA.  

 

Figur 2: Situationskort med relationer/relationskort.

© Alex Young Pedersen

Note: Oversættelse og tilpasning af Clarke et al., 2018, s. 139
 

Afsluttende bemærkninger

Ved det analytiske arbejde som ligger i den kollaborative konstruktion af situationskort og den fælles samtale om elementerne og deres relationer sikres en højere grad af bearbejdning og en bedre forankring af viden hos den enkelte (Pedersen & Dalsgaard, 2014). Ligeledes sker der i det fælles arbejde en meningsforhandling som bibringer eleverne en højere grad af viden om en given problematik i udgangspunktet og som dermed samtidig bidrager med at afhjælpe projektplanlægningens dilemma, hvor de mest vidtrækkende beslutninger træffes på det mindst mulige vidensgrundlag (Darsø, 2001). Det bidrager endvidere til en fælles problemforståelse som kan lette det videre samarbejde i projektets forskellige faser. SA muliggør at arbejde med heterogenitet både hvad angår problemstillingen selv, eks. dets tværfaglige karakter, men også at gøre brug af andres viden og muliggøre samarbejde mellem elever med forskellige forudsætninger. SA anser forskellige perspektiver og forudsætninger som en styrke der giver en mere komplet helhedsforståelse for en given samfundsproblematik. Hvad der for udenforstående kan virke ganske overvældende og overdrevet er et forsøg på at tage virkelighedens kompleksitet alvorlig uden at reducerer den for voldsomt. Den minutiøse kortlægning er en måde hvorpå man kan opdyrke sin kritiske sans og træne sin opmærksomhed og sensitivitet overfor verdens kompleksitet og derigennem at åbne op for endnu mere kreativ problemløsning i PU og modvirke tendensen til at fokuserer på den tekniske løsning for tidligt i processen.

 

Kreditering

Alex Young Pedersen er ph.d.-studerende ved DPU, Aarhus Universitet samt lektor ved Aarhus Gymnasium C, Aarhus Tech.