Planlagt vejledning – en metodisk tilgang for Teknologi og Teknikfag

Denne artikel tager udgangspunkt i en skriftlig opgave fra teoretisk pædagogikum udarbejdet i skoleåret 2020/2021 med emnet Projektvejledning inden for fagene Teknologi og Teknikfag. Artiklen bearbejder nogle af de problematikker, der kan opstå, når man praktiserer vejledning i projektorienterede fag som beskrevet i materialet ”Erfaringer og Udfordringer i Projektvejledning” (Ulriksen og Holmegaard, 2008).

At undervise i projektarbejde kan være udfordrende grundet projektarbejdets kaotiske form og elevernes asynkrone projektforløb. Det er sjældent, at eleverne står med de samme problemstillinger, spørgsmål og/eller praktiske udfordringer, hvilket skaber et konstant behov for differentieret vejledning af de individuelle projektgrupper.

Desværre foregår vejledning ofte spontant og uden at underviseren har haft mulighed for at reflektere over, hvorvidt den praktiserede vejledning opnår det optimale læringsmæssige udbytte.
Når vejledning foregår spontant og uden forberedelse kaldes det Ad Hoc vejledning. At praktisere Ad Hoc vejledning er et vilkår for de undervisere, som skal agere i projektarbejde på daglig basis, men det er artiklens formål at udfordre Ad Hoc vejledning, som den primære vejledningsform og i stedet tænke vejledning som planlagt vejledning og sætte fokus på vejledning som projektfagets vigtigste og primære undervisningsform.

Det er yderligere artiklens formål at hjælpe undervisere med at udfordre egen praksis ved at inddrage nye metoder til at skabe planlagt vejledning og dermed sætte fokus på kvalitet samt elevernes læringsmæssige udbytte under vejledningssessioner. Denne artikel er et resultat af eksperimenterede projektvejledning, hvor gode erfaringer med teorier og metoder om vejledning, elevdifferentiering, elevtyper og læringsrum danner fundamentet for en konkret fremgangsmåde til at afvikle planlagt vejledning.

Planlagt vejledning er et udtryk for en formålsbevidst vejledningssession med en konkret dagsorden, hvor underviser og elever tilgår vejledningen ved at diskutere en række forhåndsdefinerede emner. Der hersker dermed ingen spontanitet ved vejledningssessionen, men derimod en konkret dagsorden med elevernes projekt i fokus. Planlagt vejledning skal dog ikke tolkes som en erstatning for Ad Hoc vejledning, men som et supplement der skal skabe balance i den undervisning, som eleverne modtager undervejs i deres projektarbejde.

Det er formålet med denne artikel at skabe et øget fokus på planlagt vejledning, som den afgørende undervisningsform til fag med projektorienteret undervisning. Med udgangspunkt i materialet Situationsbaseret Projektvejledning (Kolmos og Holgaard, 2007) vil denne artikel redegøre for begrebet vejledningsstrategi, og beskrive hvordan planlagt vejledning kan tilrettelægges med fokus på kvalitet og elevernes læringsmæssige udbytte.

Vejledningsstrategi

Det første skridt imod at praktisere planlagt vejledning er at udtænke en overordnet vejledningsstrategi for den kommende vejledningssession. En vejledningsstrategi er med til at sikre kvaliteten af vejledningen      ved at skærpe vejledningens målsætning og præcisere, hvordan underviseren skal tilgå sine elever.

I denne artikel vil der være fokus på en række overvejelser, som tilsammen udgør underviserens vejledningsstrategi. Disse overvejelser er udformet som spørgsmål for at understrege, hvordan hvert punkt har forskellige udfald baseret på elevernes læringsmæssige behov.

1. Hvilken type vejledning er der behov for og med hvilket formål?
2. Hvordan skal vejlederen og eleverne forberede sig til vejledningen?
3. Hvordan differentierer man mellem eleverne?
4. Hvornår i løbet af det givne projektforløb skal vejledningen finde sted?
5. Hvordan evaluerer man vejledningen og vurderer elevernes læringsmæssige udbytte?

I de efterfølgende sektioner vil hvert spørgsmål blive behandlet med det forbehold, at der kan indgå et utal af andre overvejelser i forberedelsen af planlagt vejledning, og det kan anbefales at inddrage og eksperimentere med yderligere teorier og/eller metoder end præsenteret i denne artikel.

Vejledningstyper

Som det første led i forberedelsen til planlagt vejledning er det afgørende at afstemme målsætningen for de kommende vejledningssessioner. Dette kan opnås ved at vælge en vejledningstype, som samtidig har indflydelse på de resterende sektioner i denne artikel.

Vejledning differentieres ved enten at være proces- eller resultatorienteret, og det anbefales, at man udelukkende fokuserer på den ene type af vejledning som udgangspunkt for den kommende vejledningssession.

Procesorienteret vejledning

Hvis man vurderer, at eleverne har behov for at styrke deres projektarbejde og de processer, der indgår i udarbejdelsen af et Teknologi og/eller Teknikfagsprojekt, kan det anbefales at praktisere procesorienteret vejledning.

Under procesorienteret vejledning er målet at sikre forståelse for og sammenhænge mellem teori og metoder, herunder at hjælpe eleverne med at fordybe sig i projektets problemstillinger. Målet er ikke at vurdere, hvorvidt elevernes teoriinddragelse- og metodeanvendelse har ført dem til de rigtige konklusioner, men at udfordre eleverne så de tager stilling til, hvorvidt de har inddraget nok teori og fordybet sig tilstrækkeligt i fagets individuelle metoder. Eleverne skal som resultat af procesorienteret vejledning blive bevidste om, hvorvidt der hersker en tydelig rød tråd gennem deres projekt, og eleverne skal forlade vejledningssessionen med en række forslag til, hvordan meningen i deres projekt kan styrkes.

Som underviser er det vigtigt, at man påtager sig rollen som den udefrakommende og distancerer sig fra projektgruppen. Dette kan opnås ved at agere ud fra, at det er første gang, man oplever projektet, på trods af den allerede indgående viden om eleverne og deres projekt. Bed derfor eleverne om at uddybe og anvend åbne spørgsmål, som hjælper eleverne til at se kritisk på og reflektere over egne processer, delkonklusioner, teoriinddragelse og metodeanvendelse.

Resultatorienteret vejledning

Hvis man vurderer, at eleverne har behov for at blive mere kvalitetsbevidste, skal man sætte fokus på projektarbejdets slutprodukter og dermed vælge at afvikle resultatorienteret vejledning. Slutproduktet kan i denne henseende have flere former. Dette kan eksempelvis være elevernes endelige rapport eller dele heraf, præsentationsmateriale til formidling af projektforløb, arbejdstegninger, prototyper eller det endelige værkstedsprodukt.

Det er formålet med resultatorienteret vejledning at skabe fokus på kvalitet og sikre, at eleverne ved, hvordan deres nuværende slutprodukt står ift. karaktergivning og hvordan kvaliteten af deres arbejde øges.

Som resultatorienteret vejleder skal man indleve sig i vejledningssessionen og forestille sig, at man er ligeværdigt investeret i projektet i samme grad som projektgruppens medlemmer. Eleverne skal mærke at man har ambitioner på deres vegne, og at kvaliteten af deres slutprodukt er vigtigt for underviseren.

Førvejledning

For at sikre kvaliteten af den kommende vejledningssession er det afgørende, at man som underviser er velforberedt og tager udgangspunkt i noget projektindhold, som eleverne allerede har bearbejdet.

Førvejledning skal tolkes som den forberedelsesproces, der ligger forinden selve vejledningen. For at praktisere førvejledning er eleverne nødt til at aflevere eksempelvis en del af deres rapport, arbejdstegninger/prototyper eller lign. Det er ikke nødvendigt, at elevernes aflevering er den færdige version, men for at sikre kvaliteten af vejledningen er underviseren nødt til at kræve kvalitet i det afleverede materiale, da vejledningssessionen ellers risikerer at blive misvisende og udbyttet for eleverne derved reduceres. Elevernes aflevering skal afhænge af den type af vejledning som egne sig bedst til vejledningssessionen.

Afleveringsforsalg til procesorienteret vejledning

• De første udkast af ét til flere sammenhængende afsnit fra elevernes projektrapporter, hvormed vejledningen har fokus på metodeanvendelse og sammenhænge mellem afsnit.
• Dokumentation af projektstyring, herunder logbog, tidsplan, gruppekontrakt eller lign, herunder hvordan eleverne anvender metoderne til at understøtte deres projektarbejde.

Afleveringsforslag til resultatorienteret vejledning

• Formidlingen af den endelige rapport/dokumentation af det samlede procesforløb. Vejledningen omhandler formalia, bindetekst, anvendelse af billeder/illustrationer, rækkefølge af afsnit og generel struktur for rapporten mhp. at øge kvaliteten af elevernes skriftlige arbejde.
• Materiale og manuskript til præsentation af procesforløb. Eleverne forbereder eksempelvis deres præsentationsmateriale forinden en præsentation.
• Prototyper, arbejdstegninger og/eller det endelige produkt.

Elevdifferentiering

I relation til ovenstående emne om førvejledning er det vigtigt at differentiere mellem eleverne, så hver elev- eller projektgruppe indgår i en vejledningssession, som er tilrettelagt efter deres faglige niveau. Alle elever kan opnå et højere niveau, dog vil der altid være forskel på elevernes ambition og kunnen. Af den årsag præsenteres her 3 forslag til retningslinjer til tilrettelægges af kommunikation med eleverne baseret på kvaliteten af elevernes afleverede materiale.

Afleveringen af lav kvalitet

• Kræver at vejlederen er direkte i sin kommunikation og instruerer eleverne i, hvordan kvaliteten af det afleverede kan øges. Vejledningssessionen skal derfor have fokus på konkret anvendelse af fagets teori og metoder. Anvend gerne vejledningssessionen på at gennemgå én til flere metoder sammen med projektgruppen for at sikre, at de kan anvende metoderne i praksis fremadrettet.

Afleveringen af høj kvalitet

• Indbyder til dialog med eleverne, hvor formålet med vejledningen er at udfordre projektgruppen på deres evne til at reflektere over delkonklusioner, metodeanvendelse og arbejdsprocesser. Det anbefales, at man primært stiller åbne hv-spørgsmål med udgangspunkt i projektgruppens afleverede materiale for at få eleverne til at se kritisk på eget arbejde.

Afleveringen af middel kvalitet

• Har gerne behov for en blanding af de to ovenstående retningslinjer. Der vil være punkter i deres aflevering, hvor eleverne har behov for instrukser til, hvordan opgaven skal forbedres og andre punkter, hvor man godt kan udfordre eleverne med hv-spørgsmål for at hjælpe projektgruppen med at reflektere over egen aflevering. Denne elevgruppe har ofte svært ved skabe sammenhænge mellem projektets faser, herunder bl.a. fagets anvendte metoder, og sætte dem i relation til hinanden.

Hvornår skal vejledningen finde sted?

Når man planlægger sin vejledningssession, er det afgørende, at man har overvejet, hvornår i projektforløbet vejledningen skal foregå. Den valgte vejledningstype har derudover også indflydelse på, hvornår i projektforløbet det er mest givende at placere selve vejledningssessionen. 

• Resultatorienteret vejledning egner sig bedst, når eleverne allerede har gennemført 2/3 af projektet eller nærmer sig projektets afslutning.
   
• Procesorienteret vejledning kan anvendes på alle tidspunkter undervejs i et projekt, men procesorienteret vejledning er særdeles fordelagtig som udgangspunkt for en statusvejledning halvvejs gennem et projekt.

Hvor skal vejledningen finde sted?

De fysiske rammer har indflydelse på elevernes tilgang, når de bliver vejledt. Det kan være svært for eleverne at skelne mellem typer af vejledning, hvordan de skal involvere sig i vejledningssessionen, og hvad der forventes af dem, når de bliver vejledt. Det kan derfor anbefales at ændre de fysiske rammer for at skabe et nyt læringsrum, der er optimeret mod vejledning som undervisningsform.

Det er afgørende, at eleverne oplever, hvordan vejledningen skifter karakter fra ad-hoc vejledning og overgår til planlagt vejledning, herunder også distancerer sig fra andre typer af undervisning. Der er flere måder at opnå dette, og det anbefales at tage udgangspunkt i så mange af nedenstående retningslinjer som muligt.

• Book et ekstra lokale udelukkende til vejledningssessionerne.
• Skemalæg projektgrupperne så de ved præcis, hvor og hvornår de skal have vejledning.
• Sikre at I ikke bliver forstyrret af andre projektgrupper undervejs i vejledningen.
• Anvend en projektor eller storskærm til at gennemgå elevernes afleverede materiale.
• Både elever og underviser står op under vejledningssessionen.

Eleverne skal forvente at blive udfordret fagligt og skal stå til regnskab for deres afleverede materiale. Vejledningssessionen skal emme af seriøsitet og må gerne føles som eksamenstræning med det formål at hjælpe eleverne til at tage situationen alvorligt.

Eftervejledning

Efter at have vejledt sine projektgrupper kan det være svært at vurdere, hvilket udbytte eleverne har opnået som resultat af deres vejledningssessioner. Det anbefales derfor, at man praktiserer eftervejledning som kvalitetssikring og evaluering af de praktiserede vejledningssessioner.

Eftervejledning kan både tolkes som en proces, hvor vejlederen evaluerer sin egen praksis, men også hvor vejlederen vurderer elevernes læringsmæssige udbytte.

Der kan være et utal af muligheder for at praktisere eftervejledning, derfor er der nedenstående samlet et par eksempler.

• Afsæt tid ved afslutningen af vejledningssessionen til at eleverne kan gentage og sætte ord på de vigtigste pointer fra vejledningen, herunder hvordan elever har til hensigt at efterleve udbyttet af vejledningen.
• Interview eleverne en uges tid efter vejledningssessionen og diskuter med eleverne, hvordan vejledningen har haft indflydelse på deres projektarbejde.
• Udarbejd et spørgeskema som afleveres lige efter vejledningssessionen med udgangspunkt i vejledningens fokuspunkter, og lad eleverne anonymt vurdere eget udbytte.

Afrunding

Denne artikel har haft til formål at sætte fokus på kvalitet under vejledningssessioner som et afgørende led i projektbaserede undervisning. Det er målet, at denne artikel kan anvendes som framework eller inspiration til at udfordre egen praksis og øge fokus på vigtigheden af at praktiserer planlagt vejledning.

At udarbejde en samlet strategi hvor alt indhold fra denne artikel er gennemarbejdet, kan virke både overvældende og tidskrævende. Det er ikke målet at have urimeligt høje forventninger til alt vejledning, der praktiseres, men tværtimod, handler planlagt vejledning om at overveje, hvornår det undervejs i et givent projektforløb vil være givende for eleverne at modtage planlagt vejledning.

Hvis der er forberedelsestid nok, vil denne artikel argumentere for, at man bearbejder alt artiklens indhold for at opnå den højeste kvalitet i sin vejledning. Men det er langt fra realiteten, at der på alle tidspunkter af skoleåret vil være tid til at forberede- og/eller afvikle planlagt vejledning, i den grad som beskrives i denne artikel, derfor kan planlagt vejledning også afgrænses til specifikke emner inden for artiklens indhold.  

Kreditering

Rasmus Hvass-Raun

Referencer

Holmegaard, Henriette og Lars Ulriksen (2008): Erfaringer og udfordringer i projektvejledning, Erhvervsskolernes Forlag, 2008.

Kolmos, Anette og Jette E. Holdgaard (2007): Situationsbaseret projektvejledning, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007.