Baggrund for Færøerne i rigsfællesskabet

Rigsfællesskabet Danmark, Grønland og Færøerne er til debat i disse år. De nordatlantiske rigsdele får øget selvstyre og blive mere selvstændige. Men der er stadig et fællesskab - dette tema belyser om hvad og hvordan.
Kirkjubøur, udsigt til Sandoy
© Laust Wium Olesen

Kirkjubøur med udsigt til Hestur og Sandoy

Rigsfællesskabet og Færøerne

Med hjemmestyre-/selvstyrestyreordningerne er der overført kompetence og ansvar til de færøske og de grønlandske myndigheder, der således forvalter de samfundsopgaver, som er overtaget fra staten, fastsætter lovgivning for disse områder og har et selvstændigt økonomisk ansvar for opgavernes løsning. Staten yder årligt et generelt økonomisk tilskud til Færøerne og til Grønland.

Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og Grønlands hjemmestyre i 1979. I 2005 trådte en ny selvstyreordning i kraft for Færøerne, og i 2009 afløstes den grønlandske hjemmestyreordning af en selvstyreordning. Generelle spørgsmål om selvstyreordningerne hører under Statsministeriet. Under Statsministeriet hører også Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.

De enkelte ministerier varetager behandlingen af sager vedrørende Færøerne og Grønland svarende til deres danske ressortområde.

Kilde: Statsministeriet (http://www.stm.dk/_p_7794.html)

Gammelt fællesskab

Gennem århundreder blev der ikke stillet de store spørgsmål til rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Fra middelalderen drejede det sig om kongens ejendom. Efter enevælden kom i det 19. århundrede demokratiet, og de nordatlantiske rigsdele, som dengang også omfattede Island, blev nævnt i skiftende grundlove. I 1948 fik Færøerne hjemmestyre. Resten af det 20. århundrede og begyndelsen af dette århundrede har været præget af gradvis selvstændiggørelse af Færøerne. Efter hjemmestyret kom udvidet selvstyre, senest reguleret i 2005. Men afhængigheden, især den økonomiske afhængighed består. Færøerne modtager ca. 600 millioner kroner i bloktilskud pr. år.

Debatten er hed

Og alt det er der en stigende debat om, og der er udfordringer i fællesskabet. Fx er det en udfordring, at Danmark er medlem af EU-fællesskabet, medens Færøerne og Grønland står udenfor. Ikke mindst på fiskeripolitikkens område giver det problemer. Men debatten om rigsfællesskabet er måske ikke så udbredt udenfor Færøerne, og undersøgelser har vist, at Grønland og Færøerne nok er kendt af den brede danske befolkning, men kun på "nytårstale-niveau" og i hvert fald sjældent kendt indgående.

For at råde bod herpå og for at gøre det nemmere for undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne at inddrage rigsfællesskabet og dets enkeltdele i undervisningen på et mere informeret niveau er dette tema og det parallelle om Grønland oprettet på EMUen.

Det kommer os ved

Temaets redaktører håber, at temaet vil blive brugt, således at de for grønlænderne brandvarme emner ikke bliver mødt med uvidenhed og ligegyldighed blandt danske unge. For fællesskabet findes sandsynligvis mange år endnu.

Laust Wium Olesen, februar 2014.

5818_.jpg

Våde fjelde

Relaterede links

Læs i beretningen 2014 om fx fiskeri, andre erhverv, økonomi, offentlige finanser m.m.