Artikel
På vej mod et ordblindevenligt undervisningsmiljø
Når et undervisningsmiljø er ordblindevenligt, betyder det, at undervisningen og skolesamarbejdet tilrettelægges, så ordblindebarrierer i videst mulige omfang forebygges. At lykkes med det kræver, at skolen løbende evaluerer læringsmiljøet.
En vedblivende indsats med løbende evaluering
At sikre et ordblindevenlige undervisningsmiljø forudsætter, at både ledelse, lærere samt FGU’ets ressourceperson på læse- og ordblindeområdet har en løbende opmærksomhed på de dele af undervisningen, som har særlig betydning for, at elever med ordblindhed deltager og trives fagligt og socialt i undervisningen.
For det første påvirker ordblindhed elevernes deltagelses- og læringsmuligheder i de forskellige fag og faglige temaer, og på tværs af faglige niveauer. Vil man opfylde ambitionen om at skabe et ordblindevenligt undervisningsmiljø, involverer det med andre ord mange forskellige læringsrum og nøglepersoner (lærere, ledelse og forskellige ressourcepersoner). Et succeskriterium for at lykkes med den ordblindevenlige ambition bliver derfor, at skolens personale med ledelsens opbakning formår at samarbejde på tværs om fælles målsætninger for et ordblindevenligt undervisningsmiljø.
For det andet er FGU-institutioner indbyrdes forskellige, og praksis ændrer sig over tid, fx som følge af ændrede samarbejdsformer, nye lærere og elever og så videre. Sådanne forskelle viser sig også som forskelle i, hvad der skal til for at styrke ’ordblindevenlighed’ på den enkelte FGU-institution. Hvor skal man i større grad rette opmærksomheden hen: efteruddannelse, lærersamarbejde, kollegacoaching, ledelsesstyring eller elevinddragelse? Det kommer an på lokale behov, forudsætninger og ressourcer. Og behovene kan ændre sig over tid.
Derfor giver det mening at betragte et ordblindevenligt undervisningsmiljø som en ambition, som det kræver vedvarende opmærksomhed at lykkes med. Og den vedvarende opmærksomhed forudsætter, at institutionen løbende evaluerer sin indsats, både på hold- og fagteamniveau og i forhold til den samlede institutionsindsats.
Nedenfor introduceres et barometerværktøj, der kan støtte FGU’erne i bestræbelsen på at blive – eller vedblive at være – et arnested for ordblindevenlig didaktik i alle fag og faglige temaer samt at fastholde et samarbejde, der sikrer trygge rammer for elevernes læring og trivsel og for vellykkede overgange til ungdomsuddannelse.
© Martin Hauerberg Olsen og Trine Gandil
Barometer
Barometeret kan bruges på institutionsniveau og i lærerteams omkring de forskellige hold til at evaluere undervisningsmiljøet med. Man udfylder et barometer for forskellige ordblindetematikker, som relaterer sig til undervisningen. På den måde kan man som team eller institution visualisere sin egen ordblindevenlige profil – hvor er den allerede stærk, og hvor kan der være behov for at styrke den?
Temaer med høj barometerstand står stærkest, imens temaer med lav barometerstand viser et muligt udviklingsbehov. Barometerværktøjet kan således være med til at give et overblik over FGU-institutionens praksis.
Det anbefales, at man nedsætter en ’barometergruppe’ eller et ordblinde-task force bestående af repræsentanter fra ledelsen, ressourcepersoner/ordblindelærere og andre interesserede lærere, både fra almene fag og faglige temaer. Gruppen er ansvarlig for at gennemføre evalueringen af ordblindevenlighed i dialog med institutionens pædagogiske personale og for den efterfølgende dialog om identificerede behov for at tilpasse praksis og prioritere bestemte temaer.
Barometerets temaer
Nedenstående skema indeholder barometerets temaer, der tilsammen underbygger et ordblindevenligt undervisningsmiljø. Fordelt på henholdsvis holdteam-, fagteam- og institutionsniveau er der til hvert tema knyttet fem nøglespørgsmål, som man svarer enten ’ja’, ’delvist’ eller ’nej’ til. Disse svarkategorier udløser henholdsvis 1, ½ eller 0 point. Se bilag med barometer.
Barometeret indeholder fem intervaller, og i jo højere et interval på barometeret svarene placerer teamet eller institutionen, desto stærkere står den ordblindevenlige indsats inden for det givne tema. Herefter vil man kunne sammenligne og finde forskelle i barometerstanden mellem de forskellige temaer. Og det kan give en indikation af, hvor der er større eller mindre behov for at styrke en institutions ordblindevenlige praksis. De specifikke svar på nøglespørgsmålene kan dernæst danne grundlag for en diskussion af, hvad der ligger bag barometerresultaterne, og hvor man mere præcist kan rette opmærksomheden hen for at gøre undervisningsmiljøet omkring eleverne mere ordblindevenligt.
Et vigtigt supplement til sådanne evalueringer er naturligvis lærernes øvrige observationer fra undervisningsrummet sammen med udsagn fra elever og lærere om elevernes deltagelse, læring og trivsel i undervisningen, fagligt såvel som socialt. Barometerværktøjet kan derfor ikke stå alene.
© Martin Hauerberg Olsen og Trine Gandil
Barometer til løbende evaluering af ordblindevenlige indsatser.
Film om ordblinde enlig didaktik
Se filmen om ordblindevenlig didaktik. Filmen afspejler undervisningen og eleverne i grundskolen, men den indeholder også pointer og inspiration, der kan overføres til FGU.
© GODS
Kreditering
Artiklen er skrevet af Martin Hauerberg Olsen og Trine Gandil, som er lektorer ved Københavns Professionshøjskole og leverandører i projekt GODS.
Siden er opdateret
af emu-redaktionen
Rettigheder:
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.