Forskning og viden
Hvad er det særlige ved VUC?
Rapporten beskriver kursisters erfaringer med læring, motivation og kulturen på VUC.
I denne rapport har Center for Ungdomsforskning undersøgt, hvad der kendetegner ’VUC-kulturen’ med det formål at komme tættere på en forståelse af, hvad det særlige ved VUC er. Hvad gør, at VUC kan favne en mangfoldig kursistgruppe og for en stor andels vedkommende også lykkes med at være et springbræt til videre uddannelse. Forskningsprojektet bygger på fokusgruppeinterviews med kursister på VUC i aldersgruppen 20-30 år, der har det tilfælles, at de har afbrudte uddannelsesforløb bag sig.
Mere specifikt undersøges:
- Hvad der karakteriserer de forskellige kursister på tværs af VUC (AVU, HF-enkeltfag og 2-årig HF)
- Hvad kursisterne oplever som det gode undervisningsmiljø
- Hvordan kursisterne oplever og forholder sig til specifikke VUC kulturmarkører
Rapportens konklusioner omkring det særlige ved VUC peger på en række faktorer, der samlet set kendetegner VUC. Dette handler blandt andet om både en pædagogisk og social rummelighed, om fleksibilitet, om tempo og andre tiltag, som er særlige for VUC og som formår at imødekomme kursister med forskellige udfordringer.
Find rapporten
Kreditering
Center for Ungdomsforskning, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet i København, 2020
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.