Måltider i skolen

Måltider og måltidskultur

Når klokken ringer til middagspausen, finder eleverne i 4. klasse deres madpakker frem fra tasken eller henter den i klassens køleskab. Sådan foregår det stadig på mange skoler i Danmark. Den madpakkekultur, der har karakteriseret den danske folkeskole i over hundrede år, lever flere steder i bedste velgående på både godt og ondt.

Selvom madpakken er det mest almindelige måltid i spisepausen, er der gennem de senere år sket en udvikling i mulighederne for måltidet i skolen. De fleste skoler har en bod, der sælger frokost eller supplementer til madpakken, og på stadig flere skoler gør man spændende forsøg med diverse madordninger, selvom det på landsplan ikke er så udbredt endnu. Der kan være argumenter både for og imod, men en vigtig årsag til at sætte måltidet på dagsordenen i skolen er den ulighed, der finder sted på sundhedsområdet, hvilket også afspejler sig i og har konsekvenser for maden i skolen (Rasmussen, Kierkegaard, Rosenwein, Holstein, Damsgaard & Due 2019). 

Hvornår er noget et måltid? Er det klapsammenmaden på vej ud i skolegården? Æblet i 10-pausen eller havregrøden til morgenmad? Slår man ’måltid’ op i Den Store Danske, er et måltid defineret som: ‘indtagelse af føde på regelmæssige tidspunkter af døgnet, normalt i fællesskab med andre (Stoklund, Posselt & Fakstorp 2019).

Hvor ofte vi spiser er kulturelt bestemt, og det samme gælder for, hvad vi spiser. Typisk for den danske måltidskultur er tre store hovedmåltider og en række mellemmåltider. Måltiderne skal selvfølgelig tilfredsstille sult, men de skal også passe ind i hverdagens rytme og samfundsstruktur med arbejde, indkøb, fritidsinteresser og familietid.

Måltidet kan noget særligt i forhold til at samle mennesker og skabe fællesskaber (Holm 2012). I skolen spiser børnene normalt et eller flere mellemmåltider og det store frokostmåltid. I skoleregi kan mad og måltidskultur forstås som:

‘(..) et samlende begreb for alle de handlinger, italesættelser og værdier, der kommer til udtryk de steder, hvor eleverne møder mad og måltider i skolen: I undervisningen, i spisepauserne, i skolens fysiske rum samt i de organisatoriske rammer (...)’ (Høyrup & Nielsen 2012)

Forskellige rammer for måltidet i skolen

En undersøgelse af Høyrup & Nielsen (2012) tyder på, at der er forskel i den måde børn spiser på igennem deres skoletid. I den undersøgelse ser man på den trin-opdelte skole, hvor der tegner sig et mønster for, hvordan en typisk spisepause ser ud for hhv. indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen.

Når børn starter i skole, kommer de oftest fra en daginstitution, hvor mad- og måltidsrammerne har været klart strukturerede med en tydelig voksenrolle. De er vant til, at måltiderne har en fællesskabende og socialiserende funktion, og de er ofte vant til at spise sammen flere gange i løbet af en dag (Danmarks Evalueringsinstitut 2019).

I indskolingen spiser lærerne eller pædagogerne typisk også med eleverne i spisepausen, men antallet af fælles måltider er skåret ned. Nogle gange læser den voksne højt for eleverne, mens de spiser, og det er heller ikke ualmindeligt, at børnene ser en fælles video. Afhængig af længden på spisepausen vælger nogle lærere at bruge lidt af timen på spisning, så børnene har tid til både at spise og den fri leg i frikvartererne (Høyrup & Nielsen 2012).

På mellemtrinnet tyder det på, at lærerne ikke i samme udstrækning er en del af børnenes spisetid. Eleverne har madpakker med eller køber i skolens bod, og maden spises i eller uden for klassen. Der foregår ofte meget andet end spisning samtidig. Maden indtages eksempelvis i små grupper, hvor man kigger på computer, ser video på smartboard, snakker eller spiller fodbold.

Overgangen fra indskoling til mellemtrin kommer nogle gange noget brat i forhold til spisning, idet eleverne i højere grad er overladt til sig selv. Voksenkontakten i spisepausen er ofte reduceret til en gårdvagt, der sikrer ro og orden blandt eleverne (Høyrup & Nielsen 2012; Stovgaard, Thorborg, Kragelund, Andersen & Wistoft 2018).

I udskolingen oplever eleverne en højere grad af autonomi, og på flere skoler får eleverne udgangstilladelse med overgangen til udskolingen. Det betyder, at eleverne har nemmere adgang til mad uden for skolen (Høyrup & Nielsen 2012). Eksempelvis gennem besøg i den lokale bager, tankstation, købmand, supermarked eller lignende.

Forskning på området viser, at det ikke altid er sundere valg uden for skolen. Faktisk medfører udgangstilladelsen, at frokostmåltidet i flere tilfælde erstattes af usund mad og medfører et mindre indtag af frugt og grønt. Der findes derfor i forskning ikke belæg for den øgede frihed. I forskningsrapporten ’Rammer for mad og måltider i skolen’ fra 2018 belyses, at en praksis med udgangstilladelse ofte begrundes med, at man tilgodeser de unges øgede selvstændighed (Stovgaard, Thorborg, Kragelund, Andersen & Wistoft 2018).

Måltidet i skolen år 2020 – ikke uden udfordringer

Som følge af seneste skolereform i 2014 fik eleverne en længere skoledag med henblik på at skabe en større variation og fordybelse i skolefagene. Det har betydet, at eleverne opholder sig længere tid i skolen og dermed har et øget behov for tid til at spise i skolen (Nordin 2017).

Imidlertid viser ny forskning, at maden og måltidet i skolen ikke har fået et tilsvarende løft. Faktisk forholder det sig sådan på mange skoler, at maden stadig opfattes som forældres ansvar, hvilket også understøttes af Folkeskolelovens § 40.

Flere studier viser, at sult er et problem blandt nogle elever. Årsagerne kan være mange. Eksempelvis for små eller ulødige madpakker, manglende variation i skolens madtilbud mv. Sult på forkerte tidspunkter i skoledagen kan have en negativ effekt på elevernes motivation for deltagelse. Samtidig kan det påvirke det faglige udbytte og trivsel (Ruge 2017a; Stovgaard, Thorborg, Kragelund, Andersen & Wistoft 2018).

Måltidsordninger

Selvom madpakken er det mest udbredte frokostmåltid i skolen, er der en række initiativer rundt om i landet, hvor man har måltidsordninger. Nogle skoler har en skolebod, hvor maden skal bestilles på forhånd, og i andre boder kan man købe hele måltider eller supplementer til madpakken. Nogle kommuner har særlige retningslinjer for skoleboden.

I Københavns kommune er der to initiativer, EAT og Madskolerne, der begge har eksisteret i over 10 år, og som nu er slået sammen.  EAT blev udviklet i samarbejde med det daværende Københavns Madhus. Det er et skolemadstilbud, der udbydes på 45 skoler i kommunen. Maden produceres ikke på skolerne, men leveres til skolens EAT-bod, hvor eleverne fra overbygningen er med til at klargøre og servere maden til de elever, der er på ordningen.

EAT prioriterer velsmagende og ernæringsrigtige måltider. Madskolerne adskiller sig ved, at de har deres eget produktionskøkken, hvor eleverne også er involverede i at producere måltiderne sammen med ansatte medarbejdere. Begge initiativer lægger vægt på mad som et dannelsesprojekt, hvor områder som bæredygtighed, økologi, sundhed, smag, madglæde og fællesskab indgår (EAT 2019).

LOMA - Lokal mad

LOMA er et andet skolemadsinitiativ, der sætter fokus på udvikling af elevernes handlekompetence og maddannelse gennem aktiv deltagelse i tilberedning af måltider på skolen. Det sker som en integreret del af undervisningen i flere fag.

LOMA-tilgangen sætter fokus på lærings- og dannelsespotentialet i tilberedning og servering af det fælles måltid. Et casestudie af LOMA peger blandt andet på, at de deltagende elever øger deres handlekompetence på mad- og sundhedsområdet. Herunder udvikles viden, færdigheder, motivation, trivsel og samarbejdsevne (Ruge 2017b).

Ifølge en evalueringsrapport fra EVA fremmer deltagelse i LOMA markant positive relationer, madmod, motivation og nysgerrighed hos eleverne. Elever, der ellers har det vanskeligt i traditionel klasserumsundervisning ’blomstrer op’ i kraft af det varierede læringsmiljø (Danmarks Evalueringsinstitut 2017). Samarbejde omkring LOMA førte også til bedre relationer mellem medarbejdere. 

Denne artikel er en del af det større projekt, Maddannelse i praksis. Du kan læse mere om LOMA i artiklen LOMA: Vi laver vores egen skolemad – hvorfor og hvordan?

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

I 2018 udsendte Sundhedsstyrelsen sine seneste forebyggelsespakker. På mad og måltidsområdet listes en række handleplaner for skole og fritidsordning. Herunder ses anbefalingerne på grundniveau:

Kommunen, skolen eller fritidsordningen udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:

• Udbud af mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne
• Adgang til frisk koldt drikkevand
• Skemalægning af dagens måltider, så der afsættes tilstrækkelig tid, gerne 30 minutter, til frokost
• Inddragelse af elever i at skabe et godt spisemiljø
• At gøre måltidet til et fælles projekt, hvor ledere, lærere, pædagoger, madprofessionelle, elever, forældre og forældrebestyrelser samarbejder om at skabe en måltidskultur baseret på fælles værdier.

(Sundhedsstyrelsen 2018)

Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af nyeste forskning. Heri fremhæves det, at der er dokumentation for, at sunde madvaner kan have betydning for elevernes læringsforudsætninger, og at rammerne for måltidet har betydning for elevernes sociale fællesskab.

Desuden kan sunde mad- og måltidsvaner fremmes gennem introduktion af sunde madordninger, etablering af mad- og måltidspolitikker i skolen og øget viden om sund mad hos eleverne.

Ligeledes fremhæves det, at der er ’(...) dokumentation for, at skoleelevers lyst til at spise sundt, konkrete madvalg, måltidsoplevelser og deltagelse i sociale fællesskaber påvirkes af, om eleverne involveres i de fysiske, sociale og organisatoriske rammer omkring måltidet og måltidssituationen.’ (Sundhedsstyrelsen 2018 s. 14).

"Kostråd til Måltider" og anbefalinger til rammer

Fødevarestyrelsen har udarbejdet:

• Kostråd til Måltider i skoler og kantiner
• Anbefalinger til rammer om det gode måltid i skolen og fritidsordningen.

På altomkost.dk gennemgås "Kostråd til Måltider", som viser hvordan maden kan sammensættes, hvis den skal være sund og klimavenlig. Anbefalinger til rammer om det gode måltid kan anvendes som inspiration sammen med kolleger, ledelse, skolebestyrelse, forældre og elever, når lærere og pædagoger sammen skal drøfte, hvordan det gode måltid skal praktiseres på skolen.

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg.