Om fasemodellen

Fasemodellen for udvikling af lokale politikker består af fire faser, der beskrives i materialet nedenfor. Materialet består af en samlet model for involvering, fælles handling og organisatorisk forankring.

Et redskab til arbejdet med maddannelse, måltider og sundhed

Fasemodellen er udformet som redskab til at intensivere arbejdet med handleplaner for maddannelse, måltider og sundhed. Dette kan ske ved at skabe en ramme, der kan involvere ledelsen og flere kolleger samt nøglepersoner i den kommunale forvaltning i et samarbejde om yderligere forankring.

Dette kan også ske med et formål om at etablere en lokal politik for maddannelse, måltider og sundhed. Klassiske mad- og måltidspolitikker eller kostpolitikker bygger ofte på et smalt sundhedsbegreb og har som primært formål at være et redskab til at sikre efterlevelse af officielle anbefalinger – for eksempel ved at udstikke retningslinjer for, hvad der må medbringes eller spises. Disse former for politikker bygger ofte på en viden, der er skabt eksternt og med en ’top-down’-strategi, hvor den store udfordring ligger i selve implementeringsfasen, hvor målene skal efterleves – eller overholdes. Det særlige – og for mange nye – ved den model, der hér præsenteres, er, at den bygger på det brede og positive sundhedsbegreb og på det pædagogiske og didaktiske grundlag samt erfaringer med handleplaner, som beskrevet i Trin 1 og Trin 2.

Modellen lægger også op til at inddrage ekstern viden, for eksempel i form af officielle anbefalinger, men særligt vigtigt er at få fokus på, hvordan lokal viden skabt i samarbejde og fælleskab kan udgøre grundlaget for en ’bottom-up’-strategi og skabelse af et bredt ejerskab. Erfaringer fra anvendelsen af denne model viser, at modellen kan skabe et engagement og et ejerskab, som nedtoner nogle af de udfordringer i forhold til efterlevelse, som klassiske ’top-down’ og mere adfærdskorrigerende former for politikker ofte støder på, når de skal implementeres.  

Det kan være en god ide at udvide fokus og tema i det lokale udviklingsarbejde og sigte efter at skabe en lokal sundhedspolitik, hvor for eksempel bevægelses- og trivselsområderne indgår på lige fod med maddannelses- og måltidstemaerne. Modellen kan derfor også bruges i situationer, hvor man i en kommune eller i en institution eller skole har besluttet sig for at udforme en pædagogisk og didaktisk forankret sundhedspolitik og vil have inspiration til, hvordan faglig kompetenceudvikling kan blive en hjørnesten i dette.

En lokal sundhedspolitik

En lokalt udviklet sundhedspolitik kan være et redskab til at styrke samarbejdet om sundhedsfremme i lokalsamfundet. En lokal politik kan styrke det sundhedsfremmende arbejde i dagtilbud ved at klargøre, hvordan Den Styrkede Pædagogiske Læreplan i dagtilbud og Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab (SSF), Madkundskab og naturfag samt andre fag i skolen kan bidrage til at skabe understøttende sundhedsfremmende rammer for børns hverdag. Derudover skal en lokal politik være et redskab til:

• at udvikle professionelle roller i aktiviteter og undervisning med maddannelse, måltider og sundhed, særligt i forhold til at udvikle visioner og kompetencer til at indgå i forandringsprocesser
• at fremme børns dannelse og læring gennem involvering, sundhedsfremmende undervisning og aktiviteter
• at involvere forældre og sikre, at de oplever sammenhæng i samarbejdet med institution og skole op gennem barnets opvækst

Modellen for lokal udvikling af en politik kan være en hjælp til afklaring og formidling af gensidige forventninger mellem forældre og institution/skole, og dermed udgøre en vigtig ramme for forankring og fortsat dialog og erfaringsudveksling.

Politikkens mål indfris ved, at der i dagtilbud og skole formuleres handleplaner, der efter behov omfatter følgende indsatsområder:

• Fortsat styrkelse og udvikling af det pædagogiske og didaktiske arbejde med maddannelse, måltider og sundhed som omdrejningspunkt for de øvrige indsatsområder
• Rammer for måltider: tidsmæssigt, socialt og fysisk, herunder mål for sikring af regelmæssige måltider og i løbet af institutions- og skoledagen
• Kvalitetsmæssige målsætninger for for eksempel salg af mad (officielle anbefalinger ift. ernæring, hygiejne mm.)
• Tilgængelighed af fx frugt og grønt og inviterende mad- og måltidsmiljøer inde og ude samt adgang til drikkevand
• Dialog, viden og læring om maddannelse, måltider og sundhed: fortsat fokus på, hvordan efteruddannelse, aktiviteter/undervisning, involvering og dialog kan styrke børn og voksnes bevidsthed om mad og måltider som et dannelsesprojekt

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Morten Kromann Nielsen, Seniorforsker, ph.d. ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.