Digitale teknologier i undervisningen på EUD – hvordan?

Uddannelses-, undervisnings- og læringsteknologi udgør de tre overordnede kontekster i modellen. De er delvist koblet til hinanden og er underlagt nogle overordnede rammefaktorer. Lærernes, elevernes og ledelsens forskellige perspektiver på anvendelsen af digitale teknologier er som udgangspunkt knyttet til hver af de tre kontekster.

Modellen består af 8 delområder (A-H). Denne artikel beskriver de enkelte områder med størst vægt på dem, der ligger tættest på den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen i lærerteamet. Artiklen slutter med 8 spørgsmål – ét til hvert enkelt delområde - som I kan overveje, når I ønsker at tilrettelægge undervisningen mere digitalt.

Rammefaktorer (A)

Skolen er underlagt nogle politiske, økonomiske, sociale og teknologiske rammefaktorer, som delvist har betydning for tilrettelæggelsen af undervisningen. Samfundsmæssige faktorer, der helt overordnet påvirker planlægning af jeres undervisning med digitale teknologier, kan skitseret sådan:

Politisk set er formålet med erhvervsuddannelserne bestemt ved at skulle imødekomme blandt andet arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer med hensyn til den teknologiske udvikling (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019 §1, stk. 4).

Økonomisk set er hele velfærdssystemet, herunder uddannelser, i Danmark underlagt et krydspres med kvalitetsmæssige forventninger om at yde både bedre og billigere ydelser. Anvendelsen af digitale teknologier anset som en fundamental faktor i bestræbelserne på at indfri forventningerne om bedre kvalitet (Majgaard 2013).

Socialt set bliver samfundet i stigende grad individualiseret og præget af mere ulighed og konkurrence, hvilket stiller staten, herunder uddannelsessystemet, over for store udfordringer med at sikre samfundets sammenhængskraft (Illeris 2014; Pedersen 2011). Denne tendens kan generelt blive forstærket af mere digitalisering i undervisningen (Christensen & Hersom 2020). Det bør I være opmærksom på i lærerteamet og i forlængelse heraf integrere sociale elementer i læringsaktiviteterne med fokus på samarbejde mellem eleverne.

Teknologisk set har digitaliseringen udviklet sig med eksponentielt stigende hastighed gennem de seneste 5-10 år, hvilket har medført den såkaldte 4. industrielle revolution med tilhørende fænomener som fx robotteknologi, kunstig intelligens, 3D-print, Big Data og adaptive, personaliserede læringsformer (se boksen nedenfor) (Geissbauer, Reinhard, Stefan Schraur 2014; Vrscaj 2016).

Uddannelsesteknologi (BCD)

Uddannelsesteknologi er betegnelsen for de teknologier, ledelsen på uddannelsesinstitutioner anvender til at kommunikere digitalt. Det sker eksternt med uddannelsesinstitutionens interessenter fx gennem skolens hjemmeside og sociale medier – og det sker internt, fx gennem digitale platforme som fx LMS. Uddannelsesteknologi relaterer sig både til skolens digitale strategi og strategiske mål for digitaliseringen (Område B) (Undervisningsministeriet, 2015), til adaptive, personaliserede læringsteknologier (Område C), samt til digital kapacitet og kompetenceudvikling (Område D).

Læringsteknologi (E)

Selv om der gennemføres uddannelse og undervisning er det desværre ikke altid ensbetydende med at eleverne lærer noget. På samme måde adskiller læringsteknologi sig fra uddannelses- og undervisningsteknologi.

Læringsteknologi (Område D) handler om, hvordan eleverne påvirker, bliver påvirket og interagerer med de nye digitale teknologier, som sættes i spil i forbindelse med undervisning og læring. Det er i den forbindelse væsentligt, at aktiviteterne tager udgangspunkt i deltagerforudsætninger.

Undervisningsteknologi (FG)

Undervisningsteknologi handler om, hvordan I som lærere agerer pædagogisk-didaktisk i takt med udviklingen af de nye teknologiske muligheder. Det handler om at udnytte de læringsmæssige potentialer, blandt andet i form af øgede muligheder for at følge og understøtte elevernes læring, trivsel og motivation. Desuden giver undervisningsteknologi mulighed for at arbejde med nye former for kobling til og simulering af arbejdspraksis (VR/AR) i det konkrete erhverv.

Den bedst mulige udnyttelse af teknologien sker gennem ændring og omskabelse af undervisningsformerne, hvor den nye teknologi muliggør undervisningsformer, der ikke var mulige uden teknologien (Puentedura 2014). I mange tilfælde bør der derfor ske en redidaktisering af undervisningen. I den forbindelse bør synkrone og asynkrone elementer (se forklaring i nedenstående boks) tænkes sammen på en hensigtsmæssig måde i tilrettelæggelsen af undervisningen, fx gennem Flipped Classroom-metoden (Børne- og Undervisningsministeriet 2020).

Flere undersøgelser peger desuden på, at praksisnærhed og feedback i undervisningen på erhvervsuddannelserne bør prioriteres højt (Christensen & Hersom 2020; Danmarks Evalueringsinstitut 2017). Det er væsentligt, at I tænker disse områder ind i jeres didaktiske overvejelser, og I kan muligvis med fordel opdele undervisningen i sekvenser med forskellige former for mål, indhold, undervisningsform og anvendelse af teknologi. Et skema kan hjælpe jer til at få et samlet overblik over, hvordan undervisningsforløbets enkelte dele hænger sammen indholdsmæssigt og teknologisk, og hvordan I har varieret forløbet med hensyn til undervisningsformer:

Helhedsorienteret anvendelse af DigiTek-modellen (H)

Som nævnt indledningsvist er det DigiTek-modellens formål at gøre opmærksom på alle aspekter omkring implementeringen af digitale teknologier i uddannelse, undervisning og læring.

DigiTek-modellen kan dermed gøre jer opmærksomme på følgende relevante spørgsmål til den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen med digitale teknologier:

• A: Hvordan tager jeres undervisning hensyn til de politiske, økonomiske, sociale og teknologiske rammefaktorer? Hvordan sikrer I fx, at alle eleverne lærer mest muligt, og at de mere udfordrede elever ikke bliver tabt, når undervisningen bliver mere digital og individualiseret?
• B: Hvordan relaterer jeres undervisning sig til skolens digitale strategi og/eller til de strategiske mål for digitaliseringen på skolen (hvis skolen har nogen)?
• C: Udnytter I adaptive, personaliserede læringsteknologier i jeres undervisning – og i givet fald hvordan?
• D: Hvordan udnytter I skolens digitale kapacitet og de digitalt didaktiske kompetenceudviklingsaktiviteter, I (muligvis) har gennemført?
• E: Hvad er elevernes forudsætninger for at deltage i undervisningen, og hvordan tager undervisningen hensyn til disse?
• F: Hvordan planlægger I undervisningen bedst muligt i sekvenser, så den sigter mod målene herfor?
• G: Hvordan gennemfører og evaluerer I undervisningen bedst muligt med hensyn til at udnytte de digitale teknologier synkront og asynkront? Hvordan inddrages praksisnære elementer i undervisningen, og hvordan sørger I for, at eleverne får feedback på individuelt, gruppe- og holdniveau?
• H: Hvordan anvender I skolens digitale platforme og kvalitetssikrede læremidler i tilrettelæggelsen af undervisningen, sådan at den tager hensyn til alle ovenstående spørgsmål (A-G)?

Kreditering

Artiklen er skrevet af Jan Christensen, der er adjunkt ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole.