Flersproglige resurser i læringen - med fokus på skrivning - Dansk som andetsprog - GRUNDSKOLE

Flere sprog er en resurse. Og med flersprogede elever i klassen, betyder det, at der må inddrages flere sprog i læringen, når der skal tages udgangspunkt i elevernes resurser. Alle elever skal støttes i at opnå så gode resultater som muligt. De skal klare sig godt, også når det gælder skriftlige opgaver, test og prøver.

Den samlede sproglige kompetence

Du kan tænke på elevernes sprog og viden som et isbjerg, hvor kun en lille del stikker op over overfladen. En del af isbjerget er dansk, mens en anden top måske er arabisk, kinesisk eller engelsk. Under overfladen er det meste af elevens sprog og viden usynligt, men det er stadig sammenhængende, som en samlet helhed. Hele isbjerget illustrerer det, der kan kaldes den samlede sproglige kompetence, den skal der bygges på for at skabe de bedst mulige læringsbetingelser.

Det er godt at sætte processen i fokus, hvis eleverne skal lave de bedste produkter. Og med flersprogede elever i klassen, er processen altid flersproget. Herunder gives konkrete ideer til, hvordan du kan inddrage elevernes flersproglige resurser i læringen.

Hvornår skal eleverne bruge alle deres sprog?

Det kan hjælpe dig til at træffe bevidste sprogvalg, hvis du spørger dig selv, hvad formålet med en skriveaktivitet i undervisningen er. Skal eleverne for eksempel:

tage noter for at huske noget?
brainstorme for at skabe forforståelse?
udvikle tanker og forståelser gennem skrivning?
lege med sproget og være kreative?
forstå eller formidle indhold?

I alle disse læringssituationer med læreprocessen i fokus, er det gavnligt at lade elevernes samlede resurser komme i spil. Kun når det drejer sig om produktet, det endelige resultat, skal det være på målsproget (her dansk).

Flere sprog som resurse i skrivningen

Forestil dig, at du lige nu skulle skrive en forklaring på ordet ’frynser’ på engelsk. Måske ville du blot skrive en oversættelse med et enkelt ord? Men hvis du først fik lov at tale med en anden på dansk om betydningen, eller skrive dine tanker ned på dansk, så kunne du få flere nuancer og betydninger med. Du ville tale om frynser på møbler og tøj, måske frynsegoder eller en fryns som en uforskammet fyr.

På samme måde kan en omvej omkring elevernes flersproglige resurser blive en genvej i læringen. Eleverne kan tale eller skrive på deres stærkeste sprog først, og dermed kan de udnytte deres samlede sproglige kompetencer i læreprocessen. De kan også skrive tosprogede tekster, for eksempel på dansk og et valgfrit andet sprog, og de kan producere såkaldte identity texts. Det er tekster, som eleverne selv vælger, skriver, oversætter og eventuelt illustrerer. Jo flere resurser eleverne kan bringe i spil i deres læring, jo bedre bliver læringsudbyttet.

Eksempel
Et eksempel er en rumænsk pige, som i skolen skal besvare følgende opgave: Hvad hedder dit yndlingseventyr, og hvad handler det om?

Hun skriver denne tekst: Askepot. Hun far er dø. Askepot har to søster hun søster er onde. Hun mor say to clean. Askepot blive gift med prinse.

Pigen får efterfølgende samme opgave på rumænsk, og med afsæt i sin rumænske tekst skriver hun en lang tekst på to sider med både komplekse sproglige konstruktioner, passende genretræk, nuanceret ordforråd og detaljer i indhold og handling.

Den nye tekst begynder således: Hun var engang en pige, hun hedder Askepot. Fordi hun ikke havde en mor, besluttede faderen at gifte sig med en anden kvine. Denne kvinde havde to piger,…

Både dansk og international forskning er rig på eksempler på, hvordan elever, som arbejder aktivt på flere sprog, producerer skriftligt arbejde på højere niveau på skolesprog, forbinder ny viden og kompetencer til deres baggrundsviden, og højner opmærksomheden på specialiseret sprog i forskellige fagsproglige områder (Cummins & Early 2011).

Seks anbefalinger

Anne Holmen & Helene Thise arbejder med inddragelse af flere sprog i læringen. I en kommende bog om translanguaging ser de på, hvordan læreren kan tage udgangspunkt i elevernes resurser og eksisterende sprogpraksisser og tilrettelægge en pædagogik, der bevidst og strategisk inddrager disse resurser.

Thise og Holmen har seks konkre anbefalinger til elevernes skrivning (Holmen & Thise, under udgivelse):

Lad altid eleverne skrive på stærkeste sprog (som udmærket kan være sprogblandinger) først.
Lad eleverne eksperimentere med forskellige modtagere – lad dem for eksempel skrive til en flersproglig modtager (eventuelt fiktiv) og eventuelt efterfølgende på dansk.
Lad eleverne skrive tosprogede tekster (for eksempel som identity texts).
Lad eleverne bruge alle hjælpemidler under skrivning, eksempelvis oversættelsesværktøjer, apps, at spørge hinanden, dig, familien eller andre og billedsøgninger.
Lad eleverne formulere sig mundtligt om deres arbejde og ideer og processen undervejs på flere sprog. De kan tale til læreren, til en kammerat eller til sig selv.
Brug modeltekster på flere sprog

En omvej kan være en genvej

Lige som eksemplet med frynser gælder det, at en omvej kan være en genvej. Du bør derfor give tid til, at eleverne kan tænke, tale og skrive med brug af deres samlede sproglige resurser, og med så mange kognitive koblinger til deres eksisterende viden som muligt.

Tænk på isbjerget fra før. Når du tager udgangspunkt i elevernes viden om verden, erfaringer og samlede sproglige resurser, skaber skabes det bedst mulige fundament for læring. Og når du aktivt udnytter disse resurser i læringsprocessen, styrkes elevernes aktive og ligeværdige deltagelse i skole og samfund – som beskrevet i Fælles Mål.

I fagets formål for dansk som andetsprog fremhæves det også, at den sproglige udvikling sker med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger. Skrivning ses først og fremmest som et middel til kommunikation, og elevernes kommunikative strategier, som for eksempel at undersøge egne tanker gennem skrivning, fastholde egne tanker ved hjælp af skrivning eller have viden om skrivningen som støtte for hukommelsen peger alle i retning af inddragelse af flersproglige resurser i læringen.