Forløb med kobling af læring i skolen og på lærepladsen

Formålet med forløbet er at styrke elevernes oplevelse af sammenhæng mellem det, de lærer på skolen, og det, de lærer på lærestedet. Det skal synliggøre forbindelsen mellem teori og praksis i deres uddannelse.

Forløbets tilrettelæggelse

Forløbet skal så vidt muligt omfatte to skoleperioder og et oplæringsophold, så forløbet starter og slutter med en skoleperiode. I forløbet giver læreren i første skoleperiode eleverne en opgave, som de skal løse i løbet af en oplæringsperiode på lærestedet. Når eleverne er tilbage i skolen, skal de præsentere opgaven.

Læreren kan introducere eleverne til opgaven i slutningen af første skoleperiode - umiddelbart inden oplæringsopholdet på lærestedet begynder. Opgaven går ud på, at eleverne skal undersøge, hvordan den teori, de har lært på skolen, hænger sammen med de arbejdsopgaver, de skal løse på lærestedet. Fokus handler altså om at koble skolens fagmål med mål for oplæring.

Forløbet består af tre dele, som er beskrevet i forløbsplanen herunder.

Første del: Inden eleverne skal i oplæring

Der gennemføres fælles opstart med klassen. Til den fælles opstart sker følgende:

• Læreren taler med eleverne om, hvad de har lært i skoleperioden, og hvad de forventer at skulle lære i den kommende oplæringsperiode.
• Eleverne præsenteres for opgaven (se opgaveeksempel i bilag).
  Det er vigtigt at bruge god tid på at introducere opgaven og sikre, at alle forstår den.
• Læreren introducerer til forskellige måder at præsentere på. Introduktionen af forskellige løsninger muliggør, at præsentationsformen kan tilpasses den enkelte elev og dennes forudsætninger.
• Eleverne får tid til at tænke over og tale med hinanden og lærerne om, hvad de særligt vil lægge vægt på i den kommende oplæringsperiode – herunder bestemte faglige mål og mål for oplæring. Det er vigtigt, at eleverne også får mulighed for at udveksle idéer til fokus og præsentation med hinanden.
• Eleverne tildeles en makker. Makkeren skal hjælpe med spørgsmål og sparring undervejs i oplæringsperioden, og der skal være kontakt minimum én gang under oplæringsperioden. Det kan være virtuelt, hvis eleverne er langt fra hinanden. Derudover kan makkeren hjælpe med at fastholde og huske opgaven.

Inden elevernes oplæringsophold skal lærerne sørge for:

• at opgaven lægges online (på den platform, som lærere og elever i forvejen bruger), så opgaven er let tilgængelig for eleverne under oplæringen.
• at kontakte lærestedet (på skrift eller mundtligt) og forklare den stillede opgave. Læreren kan også overveje at invitere repræsentanter fra lærestederne med til elevernes præsentationer i samme forbindelse. Det bidrager til elevernes motivation og stolthed. Hvis repræsentanterne inviteres med, skal eleverne vide det.

Anden del: Eleverne arbejder med opgaven i deres oplæringsophold

Eleverne skal forberede en kort præsentation, som de skal holde for læreren og de øvrige elever, når de kommer tilbage på skolen. Oplægget skal belyse:

• Hvad de har arbejdet fagligt med i deres oplæringsperiode (redskaber, arbejdsgange, teknikker, produkter, sprog mv.), som de også har arbejdet med på skolen. Gerne med billede/lyd/videodokumentation.
• Hvad de oplever at kunne fagligt efter en oplæringsperiode, som de ikke kunne inden (fx på grundforløbet eller første skoleperiode). Herunder med konkrete eksempler på, hvad de kan nu.

I oplæringsopholdet arbejder eleverne med at gøre deres præsentationer klar. De beslutter endeligt, hvad de gerne vil præsentere – og præsentationsformen. Det væsentligste er, at opgaven undervejs får eleverne til at tænke over, hvad de lærer på oplæringsopholdet, og hvordan det hænger sammen med det, de har lært på skolen.

Under oplæringsopholdet holder læreren kontakt med eleverne og kan fx sende en påmindelse om opgaven for at minde dem om, at de skal beslutte sig for et fokus, huske at indsamle dokumentation til præsentationen, forberede præsentation og samtidig minde dem om, at de skal bruge deres makker undervejs. Læreren kan også besøge eleverne.

Tredje del: Præsentation tilbage på skolen

Når eleverne er tilbage på skolen, kan de få lidt tid til at færdiggøre deres oplæg endeligt, inden de skal fremlægge. På den måde sikres det, at alle bidrager og har fået deres præsentation helt færdig. Eleverne kan også bruge tiden til at sparre med deres makker om oplægget.  

Der afsættes samlet fire timer til elevernes præsentationer. Ud over læreren selv og de øvrige elever, kan andre lærere fra skolen inviteres til at lytte med på elevernes præsentationer, og hvis det er muligt, kan de oplæringsansvarlige fra elevernes læresteder også inviteres.

Inden præsentationen kan det være værdifuldt at introducere eleverne til aktiv lytning for at holde fokus under klassekammeraternes præsentationer. Herunder kan du finde et forslag til dagsordenen for en præsentationsdag og eksempler på oplæg til aktiv lytning.

Dagsorden for præsentationsdagen

1. Godmorgen og kort oplæg om aktiv lytning
2. Fremlægge for hinanden – vi lytter til tre oplæg/samler op osv.
3. Opsamling: Hvad har I hørt de andre sige? Hvad har I bidt mærke i?
4. Afslutning

Aktiv lytning – og fokus under præsentationer

Om aktiv lytning

• Stil opklarende spørgsmål (hvad, hvem og hvorfor)
• Stil åbne spørgsmål (der ikke blot kan besvares med ja/nej)
• Du skal kunne gengive indholdet i den andens budskab korrekt
• Lytteren giver fuld opmærksomhed til fortælleren

Eksempler på åbne spørgsmål

• ”Hvad arbejder du med i oplæringen, som du også har arbejdet med på skolen?”
• ”Hvad kan du nu, som du ikke kunne, da du gik på grundforløb/hovedforløb 1?”
• ”Hvad kan du nu?”
• ”Kom med eksempler på det, du kan nu”

Særlige opmærksomhedspunkter du tænker over/lytter efter

• Sammenhængen mellem skole og oplæring
• Udvikling af faglige kompetencer

Når alle elever har præsenteret, skal der være tid til, at de andre elever kan stille spørgsmål. Derudover faciliterer læreren den enkelte elevs og den fælles refleksion gennem spørgsmål til eleverne. Hvis der er repræsentanter fra lærestederne med, skal de også have mulighed for at stille spørgsmål eller sætte ord på, hvad de positivt hæfter sig ved.

Hvis klassen er stor, vil det være fordelagtigt at dele den op i mindre grupper, da det er tungt og kan være svært at holde fokus for eleverne, når de skal lytte til præsentationer i flere timer. Hvis klassen deles op, kan læreren afslutte med at samle op fælles.

Evaluering af forløbet med eleverne – er målet nået?

Når eleverne har præsenteret, kan læreren evaluere forløbet med dem.

I boksen herunder er der eksempler på evalueringsspørgsmål.

• Hvordan oplever du øget sammenhæng mellem skoleperioder og oplæringsperioder?
• Har du større bevidsthed om hvordan den læring, du tilegner dig på skolen, kan bruges i det daglige arbejde på en arbejdsplads? Hvordan oplever du det?
• Har du større bevidsthed om hvordan den læring, du tilegner dig på en arbejdsplads, kan bruges på skolen? Hvordan oplever du det?

Oversigt over forløbet

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Pluss Leadership, UC Syd, Center for Ungdomsforskning og Center for Anvendt Filosofi (Aalborg Universitet) for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Materialet er udviklet i samarbejde med 18 erhvervsskoler i forbindelse med Børne- og Undervisningsministeriets program om karakterdannelse i erhvervsuddannelserne.

Find alle materialer fra projektet på siden om karakterdannelse og faglig stolthed på emu.dk