Samspil mellem Virksomhedsøkonomi A og Historie B

Formålet med denne artikel er at give inspiration til studieretningsprojektet i fagene Virksomhedsøkonomi A og Historie B. Vi synes, der er gode muligheder i dette samspil, så vi håber at kunne være med til at fremme denne fagkombination ved at give forslag og inspiration, men også ved at gøre opmærksom på de faldgruber, man som vejledere skal være opmærksom på, når virksomhedsøkonomi og historie kombineres.

I læreplanen for Historie B kan der identificeres flere formuleringer – både i fagets identitet, formål og faglige mål – som Virksomhedsøkonomi A kan bidrage til at fremme. Det fremgår af læreplanen, at historiefaget både er et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag, at historie ”giver viden og kundskaber om fortidige begivenheder, udviklingslinjer og kontinuitet og brud i Danmark”, at fagets kernestof bl.a. indeholder ”økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand”, ”udvikling i levevilkår”, ”udvikling i menneskerettigheder og ligestilling” og eleven skal kunne ”demonstrere indsigt i Danmarks og verdens historie indenfor de seneste ca. 500 år”, ”reflektere over samspillet mellem mennesker og natur”, ”analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling”. 

Da virksomheder er en del samfundet, og har betydning for velstanden i samfundet, menneskers levevilkår, naturen, menneskerettigheder og ligestilling samt udviklingen i samhandlen, så virker det naturligt, at de to fag indgår i et fagligt samspil. Typisk ser historiefaget på samfundet fra et makroperspektiv, herunder også virksomhederne. Virksomhedsøkonomi A er et mikroøkonomisk fag, hvor det er den enkelte virksomheds beslutninger, adfærd og udvikling i samspil med omverdenen, der er i fokus. Derfor vil en kombination af de to fag indebære, at der ses på en specifik virksomhed eller evt. flere specifikke virksomheder.  Omdrejningspunktet for et samspil kunne f.eks. være at undersøge virksomhedens påvirkning på velstand, levevilkår, natur, menneskerettigheder, ligestilling eller samhandlen, og om denne påvirkning er i tråd med udviklingslinjer i Danmark. Det kunne også være omvendt, dvs. hvordan omverdenen har påvirket virksomheden, herunder hvordan politiske forhold, samfundsøkonomiske forhold eller nationale og internationale konflikter har påvirket virksomheden. 

Lidt forsimplet kan man sige, at der er to måder at anskue samspillet mellem Historie B og Virksomhedsøkonomi A på:

1. Man kan bruge en virksomhed som en kilde til at beskrive en historisk udvikling.
2. Man kan bruge historien som en faktor i en virksomheds udvikling.

At skelne mellem disse tilgange er et godt sted at begynde i en SOP-proces, da den er afgørende for opgavens hovedfokus og fagenes vægtning i forhold til at undersøge et givent emnes problemstillinger.

Generelle overvejelser i forbindelse med fagligt samspil i de to fag

Nedenfor er samlet fire fokuspunkter, der kan være gode at have for øje.

Kildemateriale

I forbindelse med SOP er det vigtigt at overveje om der er tilstrækkeligt med kildemateriale til at besvare opgaven. I Virksomhedsøkonomi A er kildematerialet f.eks. årsrapporter, CSR-rapporter, videomateriale, pressemeddelelser, virksomhedens hjemmeside, virksomhedsbesøg, gæstelæreroplæg, branchestatistik og erhvervsartikler. I samspil med Historie B kunne det også være relevant at bruge biografier om erhvervsdrivende, bøger om en bestemt virksomhed, beretninger fra folk, der har arbejdet i bestemte virksomheder, billeder af produktion, optegnelser over mandskab, råvarer, produktionsmængde mv. Der er også udstillinger af virksomheders udvikling, hvor kildemateriale kan findes f.eks. Spinnerihallerne og Carlsberg Visitor Center.

Man skal være opmærksom på, at flere store, danske virksomheder udgiver årsrapporter og CSR-rapporter på engelsk, hvilket gør det sværere for eleven at bruge i SOP. De kan dog stadig lave økonomiske analyser, da VØ-lærebøgerne har oversat regnskabstermer til engelsk. Der er dog store virksomheder, som udgiver rapporter på dansk f.eks. ARLA, COOP, Tivoli, REMA 1000.

Pålidelighed af årsrapporten er sikret gennem årsregnskabsloven, idet ledelsen skriver under på, at årsrapporten skal give et “retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, den finansielle stilling og resultat.” Desuden skal større virksomheder have deres årsrapport revideret af en eller flere revisorer, hvilket omfatter årsregnskabet og ledelsesberetningen. Revisionen omfatter ikke eventuelle supplerende beretninger om fx miljøforhold eller sociale og etiske forhold, dvs. CSR-rapporten er ikke omfattet af revisionspligten. 

Analyseniveau

Som nævnt er det ofte virksomheden selv, der er genstand for analyse i Virksomhedsøkonomi A, men i samspillet med Historie B kan analysegenstanden også være på individniveau, brancheniveau og samfundsniveau, hvilket giver muligheder for forskellige perspektiver. Eksempelvis, hvordan den enkelte virksomhed har påvirket det enkelte individ, branchen som virksomheden tilhører eller det øvrige samfund.

Vægtning

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at vægtningen ikke behøver at være 50/50, men det er vigtigt at begge fag bidrager til besvarelse af opgaven. Eleverne skal derfor kunne reflektere over hvilket fag der er vægtet højest i opgaven og hvordan de sikrer sig, at begge fags metoder bidrager til besvarelse af en given problemstilling, problemformulering og opgaveformulering.

Metode

Der er umiddelbart mange sammenfald af emner i Virksomhedsøkonomi A og Historie B, hvilket giver mange muligheder for at kombinere de to fag, men da ét af bedømmelseskriterierne for studieområdet er, at eleven skal ”… kombinere viden og metode fra de indgåede fag” skal vejledere være opmærksom på at mulighederne for fagligt samspil indsnævres betydeligt. Fx vil dét at der tages udgangspunkt i en virksomhed ikke være tilstrækkeligt til at vise viden og metode fra virksomhedsøkonomifaget. Det vil heller ikke være tilstrækkeligt at anvende fagbegreber fra virksomhedsøkonomi i en redegørelse for virksomhedens historie. Det er heller ikke tilstrækkeligt at historie udelukkende bliver et redegørende fag i SOP. I samspil med Virksomhedsøkonomi A kunne et eksempel være, at Historie B kun bliver brugt til at redegøre for virksomhedens historie. Derfor er det vigtigt, at eleverne overvejer, om man får brugt historisk metode, årsagsforklaringer, historisk empati eller andre af de metodiske tilgange, der er bruges i historiefaget.

Det afgørende er, om opgaven lægger op til anvendelse af virksomhedsøkonomisk og historiefaglig metode på en relevant måde.

Eksempler på fagligt samspil i VØ og Historie

Historie B er et bredt fag med flere forskellige tilgange. Derfor kan det være en god idé at reflektere over, hvilken historiefaglig tilgang eleven vil anvende til sin opgave. Herunder er fire forskellige tilgange og nogle ideer til, hvordan de kan danne grundlag for den historiefaglige del af opgaven:

• Økonomisk historie
• Socialhistorie
• Politisk historie
• Virksomhedshistorie

Økonomisk historie

Den økonomiske historie beskæftiger sig med økonomiske strukturer og deres betydning for samfundets udvikling. Klassiske emner indenfor økonomisk historie er om Industrialiseringen, Andelsselskaber og Marshall-hjælp. Dette er emner, der er skrevet en del SOP’er i med fagkombinationen Historie B og International Økonomi A.

Flere af de nævnte emner kunne også bruges i en opgave med Historie B og Virksomhedsøkonomi A, hvis fokus ændres fra et samfundsmæssigt perspektiv til betydningen for (eller af) de enkelte virksomheder. Ved først at undersøge hvordan det er gået en enkelt eller flere virksomheder fra samme branche, kan det svar man har fået sættes ind i en samfundsmæssig og historisk kontekst via historiefaget. Dermed går fokus fra de enkelte virksomheder til et samfundsmæssigt perspektiv.